Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Integrationen er en kæmpe succes, vi burde juble over

Vi er afsindig gode til at få indvandrere i job, og måske skulle vi bruge vores succesfulde erfaringer i stedet for at hænge fast i en gammel debat.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Alle i den politiske debat i dag er enige om, at integrationen er en katastrofe, at den er totalt fejlslagen. Selv Mette Frederiksen er med på den linje med sin seneste udmelding. Men de tager fejl. Integrationen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere i Danmark er i virkeligheden en succes, og vi burde juble over, hvor godt det går. Det er tankevækkende, at vi står med en succes, som ingen gider at røre ved, for det er jo den, der skal få de nye grupper af flygtninge integreret i Danmark«.

Sådan lyder det fra integrationskonsulent og forfatter Hans Lassen. For seks år siden udgav han bogen ’Den anden virkelighed’, hvor han slog et slag for en langt mere positiv fortælling om integrationen herhjemme. Han baserer sin optimistiske udlægning af integrationsindsatsen på statistikker, der viser, at beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrere og efterkommere er steget fra 34,1 procent i 1996 til 48,5 procent i 2014. Og at gabet mellem danskere og indvandreres beskæftigelsesfrekvens blev stadig mindre i alle årene op til krisen i 2008. De nyeste tal på indvandrere og efterkommeres beskæftigelse viser, at denne markante indsnævring af beskæftigelsesgabet mellem etniske danskere og indvandrere og deres efterkommere har vist sig at være nogenlunde robust selv under finanskrisen. I 1996 var gabet i beskæftigelsesfrekvensen mellem danskere samt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 40,7 procentpoint, i dag er det nede på 25, 3 procentpoint.

»Der har aldrig været flere ikkevestlige indvandrere og efterkommere i arbejde i Danmark end i dag. Og det til trods for at krisen har været historisk langvarig, og at den har været ekstra hård ved de unge og ufaglærte, der er overrepræsenteret blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Samtidig har der været en meget voldsom vækst i antallet af østeuropæiske arbejdsimmigranter og illegal arbejdskraft, der kandiderer til de samme jobs som ikkevestlige indvandrere, hvilket har gjort det meget vanskeligt bare at kunne beholde den ikkevestlige beskæftigelsesfrekvens uændret«.

Der har aldrig været flere ikkevestlige indvandrere og efterkommere i arbejde i Danmark end i dag

Hvilket betyder?

»Når man tager alle disse faktorer i betragtning, er konklusionen, at der er meget, der virker herhjemme, og derfor skal vi ikke gøre problemerne med indvandring større, end de er. Men med debatten i øjeblikket har man fornemmelsen af, at næsten ingen af dem er i arbejde, og at ikkevestlige indvandrere og efterkommere ikke bidrager. Det er meget kontraproduktivt i forhold til den opgave, vi står over for netop nu med mange tusinde flygtninge, der skal ud på arbejdsmarkedet«.

Men vi kan vel ikke komme uden om, at det er en kæmpe udfordring, når der kommer så mange flygtninge og indvandrere på samme tid, som der gør netop nu?

»Vi kan se, at verden har brug for andre løsninger end at bygge nogle mure og rejse noget hegn. Der er brug for innovativ tænkning. Hvad vil vi med Danmark? Skal vi gå selv, eller skal vi placere os i slipstrømmen af andre lande og skære i antallet? Sagen er, at vi står med en stor udfordring, som vi har virkelig fantastiske forudsætninger for at finde gode løsninger på. Men det er da klart, at hvis debatten kører som nu, hvor ingen tror på noget som helst, og hvor vi er bombet tilbage til debatten fra 1990’erne, står vi med et problem«.

Hvad er det, du foreslår, at vi skal gøre?

»Mit bud er, at vi skal samle hele nationen og sige: ’Vi har gjort det godt indtil nu, integrationen er en succes – og lad os nu gøre det endnu bedre’. Det ville være rettidig omhu i forhold til den udfordring, vi står over for. Det er det, man savner i debatten: at der er en offensiv tilgang til det. Vi står med alle tiders mulighed for at brande Danmark lidt anderledes end det, vi er i færd med nu med smykkelov og den slags. Vi kunne lave en kampagne, hvor vi fortalte, hvor gode vi havde været, og sige: ’Vi stopper ikke her, vi kan og vil gøre det endnu bedre’«.

Grib det rigtigt an

Hans Lassen er ikke fortaler for at lukke alle flygtninge og indvandrere ind, men han mener, at større indvandring er uundgåelig, hvis vi skal opretholde befolkningstallet.

»Jeg vil ikke anbefale, at vi åbner for alle, der vil til landet. Men hvad er det for en grænse, der er sat? Hvad er det for et tal? Alt det med grænsekontrol og skræmmekampagner kan ikke løse problemet. Folk kommer alligevel. Rationalet bag begrænsningen i antal flygtninge er, at vi ikke kan finde ud af det. Det er jeg uenig i. Jeg mener ikke, at vi skal gøre det mindre attraktivt for flygtninge at komme hertil. Griber vi det her rigtigt an, ligger der en løsning på den demografiske udfordring med, at der bliver født for få danskere, til at vi kan opretholde velfærdssamfundet. Grunden til, at vi ikke har en nedgang i befolkningstallet, er faktisk, at vi har haft indvandringen. Men hvorfor slår den pointe ikke igennem, at vi har brug for indvandringen, fordi vi ikke føder nok børn, eller at Udkantsdanmark affolkes f.eks.?«.

LÆS DEBAT

Mener du virkelig, at vi kan løse udfordringen?

»Ja, jeg tror på, at vi kan løse det. Vi taler jo kun om antallet nu, men i virkeligheden bør vi først lave en analyse af, hvad der er gået godt, hvad er gået skidt– og så kan vi begynde at kigge på antallet. I dag starter vi med antallet«.

Anerkender du ikke, at antallet betyder noget?

»Jo, selvfølgelig. Men det er en banal erkendelse. Sagen er jo, at skal du tage stilling til, hvad du kan magte, skal du tage stilling til det indholdsmæssigt og analytisk. Hvis vi forestiller os, at Danmark var en patient, som gik hos en psykolog, og Danmark kom hængende med hovedet og sagde, at vi kan altså ikke finde ud af noget med integrationen. Hvad ville den psykolog så gøre? Psykologen vil udfordre ham på den tankegang og spørge, om Danmark nu ikke alligevel har nogle stærke sider, ressourcer, som han kan satse på. Psykologens strategi vil jo være at få den her patient i berøring med sin egen styrke. Hele Danmark er i øjeblikket en nation uden kontakt med sin egen styrke. Og så kan du ikke lave en god strategi for de mennesker, der kommer, og du kan slet ikke vide, hvor mange man kan tage ind. Vores styrker er der. Bare se på, hvad arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne har leveret, se på den sociale mobilitet, og se på flygtningenes vilje til arbejde«.

Vi kan se, at verden har brug for andre løsninger end at bygge nogle mure og rejse noget hegn. Der er brug for innovativ tænkning. Hvad vil vi med Danmark?

Men tusindvis af flygtninge er jo altså noget andet end at få indvandrere og efterkommere – der jo er født her – i job. Det er de færreste nyankomne flygtninge, der på dag 1 kommer ind på en uddannelse eller skaffer et job. Der skal noget ekstraordinært til for at integrere dem ...

»Det er klart. Og derfor mener jeg, at man skal lave en national udviklingsplan for at styrke den humane kapital. Altså det, vi ved virker. Kendskabet til dansk arbejdsmarkedskultur, arbejdsmarkedsregler og styrke kvalifikationer og styrke de danske sprogkundskaber. Vi skal op på et højere kvalitetsniveau og have mobiliseret de traditionelle uddannelsesinstitutioner fra grundskoler til ungdomsuddannelser, højskoler og efterskoler til videregående uddannelser. Og så skal vi have beskæftigelsesindsatsen op i et helt andet gear. Med hurtig kompetenceafklaring, fordeling af flygtninge efter, hvor jobbene er, langt stærkere inddragelse af virksomhederne bl.a. med mange flere praktik- og løntilskudsforløb, som vi har masser af evidens for virkelig virker«.

Har du ikke en blind vinkel i din analyse, når du primært fokuserer på jobs og uddannelse i forhold til integration? Glemmer du ikke områder som ghettodannelser eller kriminalitet, hvor det går knap så godt?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Får vi ikke løst job- og uddannelsesdelen, får vi heller ikke løst det andet. Den grundlæggende løsning på de problemer, som vi står over for, er job og uddannelse. Men jeg er udmærket klar over, at der er andre typer af problemer også«.

LÆS MERE

Selv om du mener, at vi er gode til at få folk i job og uddannelse, ændrer det ikke på, at flygtninge, indvandrere og efterkommere samlet set trækker mere ud af det danske samfund, end de bidrager med økonomisk. Fremtrædende økonomer mener, at flygtningepresset ikke bare er en udfordring her og nu økonomisk, men også på langt sigt. Overser du ikke, at det er ekstremt dyrt med alle de flygtninge?

»Man skal tage de regnestykker med et gran salt. Det, som økonomer laver, er simple regnestykker. Hvor meget kommer i den offentlige kasse? Hvor meget er trækket i kassen? Der er et minus i dag, ja, men den økonomiske betydning af at have indvandrere og efterkommere i den private sektor er eksempelvis ikke med i de regnestykker. Jørn Neergaard Larsen sagde i 2008, da han var adm. direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, at hvis vi ikke havde haft indvandrere og deres efterkommere på det danske arbejdsmarked, ville opsvinget for længst have været forbi. Der er en økonomisk effekt ved at have indvandrere og efterkommere i den private sektor, som ikke bliver beregnet. Vi får ikke det samlede billede, der er mere nuanceret end som så«.

Anerkender du ikke, at økonomerne har en pointe?

»De har en pointe – og jeg vil ikke betvivle deres regnestykke – som skal tages alvorligt. Men regnestykket kommer an på, om det lykkes at løfte opgaven med integration. Selvfølgelig er der udfordringer, som skal tages seriøst. Min pointe er såmænd blot, at det ikke er integrationen, men debatten, som er en katastrofe«.

Et helt nyt arbejdsmarked

For Hans Lassen at se er der håb forude for flygtningene og indvandrere i Danmark, hvis vi vel at mærke vil. Han fremhæver den mobilisering i befolkningen, som netværket Venligboerne blandt andet er udtryk for, samt de gode resultater, der har vist, at det med virksomhedernes hjælp sagtens kan lade sig gøre at integrere. Han anerkender dog, at det ikke nødvendigvis er alle flygtninge, der hurtigt kan komme ud i job, og derfor foreslår han, at vi opretter et tredje arbejdsmarked – ud over det private og det offentlige – til alle de mennesker, herunder flygtninge, der gerne vil arbejde, men som ikke umiddelbart kan komme i job.

»Der er en ubalance mellem alle de mennesker, som gerne vil arbejde, og de arbejdspladser, som der rent faktisk er, som i øvrigt vil blive forstærket med den fjerde industrielle revolution, der står og venter ude i horisonten. Alle er enige om, at flygtninge gerne vil arbejde, så lad os da gøre noget ved det straks. Jeg har aldrig rigtig forstået, hvorfor folk skal være på passiv ydelse. Hvorfor ikke ansætte dem alle til at udføre regulære arbejdsopgaver, som vi gerne vil have udført, og som markedet ikke kan levere«.

Hvis vi forestiller os, at Danmark var en patient, som gik hos en psykolog, og Danmark kom hængende med hovedet og sagde, at vi kan altså ikke finde ud af noget med integrationen. Hvad ville den psykolog så gøre?

Altså avanceret nyttejobs – eller hvad?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det skal for guds skyld ikke hedde nyttejobs. Men der er jo en masse funktioner i samfundet, som ikke bliver varetaget. Det kan være funktioner, som skaber øget velfærd f.eks. i plejesektoren, eller hvad med at få noget service op at stå på vores togstationer eller i postvæsnet, som efterhånden er ret afdanket. Det kan også være inden for miljøområdet. Der skal landets samlede kreativitet på banen«.

Men øh, du skævvrider jo arbejdsmarkedet og lader folk arbejde til en lavere løn end i dag, hvis de bare skal knokle for deres kontanthjælp eller integrationsydelse. Det giver da ingen mening ...

»Det er vigtigt, at fagforeningerne er med, for det skal være overenskomstmæssige ansættelser. Jeg tænker også nationaløkonomisk: Der skal ikke bruges flere penge på dem, der ikke er i job, så vi ansætter folk til en arbejdsuge på 22-23 timer, hvor vi laver den offentlige hjælp om til regulær løn, og så er det noget med at møde klokken 6 om morgenen med medarbejderudviklingssamtaler og det hele. Man kunne forestille sig, at det var en tredje sektor. Selvfølgelig kræver det også et opgør med skodjobtankegangen, som jeg altid har været frustreret over. Der skal jo gøres rent i Danmark. Hvad ville der ske i vores land, hvis der ikke blevet gjort rent? Vi har historisk set flere gange været presset og gået nye veje. Det kunne vi også passende gøre nu ved at angribe tingene rationelt og kreativt. Lad os gøre denne her opgave til et stort anlagt udviklingsprojekt, der kan kalde det bedste frem i os alle sammen«.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden