Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

tegning: Per Marquard Otzen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er hovedløst at bruge dansk udviklingsbistand i Danmark

Hvis vi ikke skaber stabilitet i verdens fattigste lande, risikerer vi, at andre konflikter tvinger endnu flere mennesker på flugt mod Europa.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske og europæiske statsledere gennemsøger i disse måneder desperat deres budgetter for at finde penge til at håndtere de mange tusinde flygtninge, som søger tilflugt for krig og konflikt. I denne søgen er det i stigende grad udviklingsbistanden, som ellers er tiltænkt verdens fattigste lande, der står for skud.

Reglerne for udviklingsbistand er fastsat i OECD. I dag giver reglerne Danmark og andre lande mulighed for at bruge en del af udviklingsbistanden til at finansiere udgifter i forbindelse med flygtninges første 12 måneder i landet.

Regeringerne må i denne periode medregne udgifter til for eksempel modtagelsescentre, midlertidig indkvartering, lægebehandling og andre poster som udviklingsbistand. Det betyder i praksis, at penge, som ellers ville gå til sociale og økonomiske fremskridt i udviklingslande, nu går til at afholde flygtningeudgifter i danske kommuner.

I morgen mødes OECD-landene for at diskutere disse regler, og flere lande presser på for at få udvidet perioden fra 12 til 36 måneder. Meget peger på, at den danske regering vil støtte op om sådanne muligheder for at udvide reglerne.

Allerede i år vil omtrent 4,5 milliarder kroner, 30 procent af den danske udviklingsbistand, gå til flygtningemodtagelse herhjemme. Udvides reglerne, risikerer vi, at størstedelen af vores bistand i fremtiden vil gå til at afholde udgifter i Danmark. Det er hovedløst og vil underminere vores mulighed for at afhjælpe det, der på længere sigt driver folk på flugt.

Med vedtagelsen af finansloven 2016 viste regeringen, at den ikke er bange for at reducere udviklingsbistanden dramatisk. Den viste samtidig, at den ved, nøjagtig hvordan OECD’s systemer kan udnyttes.

Så længe hjemlige udgifter til flygtningemodtagelse kan tælles som udviklingsbistand, kan regeringen opfylde det internationale mål om at give 0,7 procent af bruttonationalindkomsten i udviklingsbistand. Uden reelt at gøre en forskel ude i verden vil regeringen og Danmark derfor fortsat kunne høste ros for deres ’internationale ambitioner’.

Hvis vi ikke bruger udviklingsbistanden til at skabe stabilitet i verdens fattigste lande, risikerer vi altså, at andre konflikter kan bryde ud i lys lue

Lige nu strander en stor andel af den europæiske udviklingsbistand, som skulle have bidraget til at skabe udvikling og fremgang i udviklingslandene, hjemme i Europa. Men hvorfor er det et problem?

Det er det, fordi udviklingsbistanden ikke kun går til verdens fattigste lande for deres blå øjnes skyld. Danmark har tværtimod en utvetydig interesse i politisk og social stabilitet verden over, fordi vi i dag mærker konsekvenserne af globale kriser endnu tydeligere end før.

Der er næppe nogen tvivl om, at dansk udviklingsbistand igennem årene har været med til at afværge sociale og politiske kriser, som ville have haft store konsekvenser både der og for os herhjemme.

Forbedres leveforholdene ikke i en række af verdens skrøbeligste lande, vil vi potentielt se mindst lige så mange flygtninge fra disse, som vi i dag ser fra Syrien. Det er altså vores vigtigste langsigtede udenrigspolitiske værktøj, vi i dag beskærer med dybt ustrategiske og kortsigtede mål for øje.

Problemstillingen skriger på en politisk løsning. Meget tyder dog på, at man ikke skal kigge mod OECD for at finde en sådan.

I Sverige har man valgt at vedtage et loft, der sikrer, at udgifterne til modtagelse af flygtninge højst kan udgøre 30 procent af den samlede udviklingsbistand.

Der er intet, der forhindrer Danmark i at udvise lederskab i en svær tid

I den nuværende situation bør Danmark indføre et lignende loft. Det betyder selvfølgelig ikke, at de danske politikere ikke skal afsætte tilstrækkelige midler til at give flygtninge og asylansøgere ordentlige vilkår i tråd med vores forpligtelser og ansvar. Men pengene skal ikke findes i udviklingsbistanden.

Mens en sådan løsning må være nødvendig i Danmark, bør regeringen allerede nu arbejde for et fornuftigt fælles regelsæt i OECD. Rammerne for udviklingsbistanden blev vedtaget af OECD’s medlemslande i 1969 for at forhindre medlemslande i at afrapportere alverdens obskure udgifter som hjælp til verdens fattige.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS KRONIK

Desværre har de ikke set markante ændringer siden og er nu i en tilstand, hvor de er blevet et politisk værktøj for de europæiske regeringer. Reglerne er i dag med til at støtte det misbrug, som de i sin tid skulle bekæmpe.

Hvis vi ikke bruger udviklingsbistanden til at skabe stabilitet i verdens fattigste lande, risikerer vi altså, at andre konflikter kan bryde ud i lys lue og tvinge endnu flere mennesker til at flygte mod Europa.

Brugen af udviklingsbistand til hjemlige udgifter efterlader markant færre midler til de indsatser, der er kerneopgaverne i vores udviklingssamarbejde, og som de europæiske skatteydere med rette forventer af udviklingsbistanden.

Reglerne for udviklingsbistand efterlader stort politisk råderum, og der er intet, der forhindrer Danmark i at udvise lederskab i en svær tid.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden