Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statens flagstænger er talt op - nu skal vi have officielle flagdage

Vi skal værdsætte rigsfællesskabet mere og markere det bedre.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg er en stor tilhænger af rigsfællesskabet. Færøerne, Grønland og Danmark er føjet sammen af vores historie, af venskaber og af familiebånd. Jeg synes, vi skal værdsætte vores fællesskab mere og markere det bedre.

Derfor har regeringen besluttet at indføre officielle flagdage for Færøerne og Grønland. I år vil de danske statslige myndigheder derfor for første gang flage med det færøske flag – Merkið (Mærket) – og med det grønlandske flag – Erfalasorput (Vores flag).

Jeg ved godt, at det ikke er alle, der deler min begejstring for rigsfællesskabet. Det anerkender jeg

Det færøske flag blev første gang hejst i 1919. Men det var noget af en udfordring for danske politikere at anerkende et særligt færøsk flag. Der gik derfor næsten 30 år, før det blev formelt anerkendt med hjemmestyreloven i 1948. Færøerne stod fast og fik sit eget flag. Og Grønland fulgte efter med sit eget flag i 1985.

Der er sket meget siden. Og heldigvis for det. Rigsfællesskabet har udviklet sig til et stærkt samarbejde med respekt for vores forskelligheder. Forskelligheder, som vi skal sætte pris på, og som bl.a. er udtrykt ved de tre flag.

Jeg ved godt, at det ikke er alle, der deler min begejstring for rigsfællesskabet. Det anerkender jeg. Men det er unikt at være en del af et fællesskab, hvor der er plads til både mangfoldigheden og de fælles værdier, som knytter os sammen.

Læs også

De statslige flagstænger er blevet talt. Det gav anledning til en del nysgerrighed og morskab. Men formålet er seriøst. At vi nu hejser flaget for hinanden, er nemlig også udtryk for den samhørighed, der er i rigsfællesskabet.

En af Færøernes store politiske skikkelser, Petur Mohr Dam, udtrykte det meget præcist, da forslaget til Færøernes hjemmestyrelov blev behandlet i 1948: »Når alle danskere og alle færinger kan glædes over hinandens flag, er flaget blevet det stærkeste bindeled mellem de to folk«.

At vi nu hejser flaget for hinanden, er nemlig også udtryk for den samhørighed, der er i rigsfællesskabet

Danmark, Færøerne og Grønland indgår i dag i et stærkt fællesskab. Det ønsker jeg og regeringen at synliggøre. Jeg respekterer naturligvis, hvis der på Færøerne eller i Grønland engang i fremtiden måtte være et ønske om at forlade rigsfællesskabet, selv om jeg vil begræde det.

Jeg glæder mig til 21. juni, når vi på Grønlands nationaldag hejser Erfalasorput fra statens bygninger i hele rigsfællesskabet og fra vores repræsentationer i udlandet, og til 29. juli, når vi på Færøernes nationaldag hejser Merkið.

Jeg håber, at mange vil deltage i flagningen og være med til at fejre rigsfællesskabet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden