Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kom nu ud af komfortzonen, dengser!

Kære unge - gør op med jeres curlingforældres misforståede pleasing, og gør jer i stedet lidt mere umage.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For nogle måneder siden traf min 20-årige søn en beslutning: Han ville ikke længere arbejde hos teleselskabet 3. Efter nogle måneder i en 3Butik var han nået til den konklusion, at det egentlig ikke var hans styrke at sælge telefoner og abonnementer.

Og nu var han så kommet hjem for at fortælle mig om sit valg. Det var tydeligt, at han ikke var helt glad for situationen.

LÆS SIGNATUR

For ud over at være hans far, er jeg også direktør for det foretagende, han nu ikke længere ønskede at arbejde i. Og det var tilmed mig, der anbefalede ham at søge jobbet, som han nu altså kvittede.

Hvordan mon jeg lige ville reagere på dén meddelelse?

Jeg reagerede med skamros! Hans bekymring for at skuffe fader blev gjort fuldstændig til skamme.

Universiteter melder om studerende, hvor forældre ringer og klager over karakterer. Censorer beretter om eksamener, hvor fædre blander sig

For jeg blev simpelthen så glad og stolt, fordi han havde modet og styrken til at gå sin egen vej og ikke bare bevidstløst følge den, jeg havde banet for ham. Umiddelbart havde det sikkert været det nemmeste for ham bare at blive hængende, men lige her trådte han i karakter og insisterede på selv at tage styringen over sit eget liv.

Jeg nævner episoden, fordi der tegner sig en foruroligende tendens i tiden. Universiteter melder om studerende, hvor forældre ringer og klager over karakterer. Censorer beretter om eksamener, hvor fædre blander sig. Og sågar er der eksempler på dengse-typer, der beder mor om at intervenere, hvis lønsamtalen ikke giver det ønskede resultat.

For nylig kunne jeg læse i medierne, at gymnasielever argumenterede for retten til at tage sig en pjækker på sin fødselsdag. Et ønske, som formanden for sammenslutningen af danske gymnasiaster i øvrigt fandt fuldt ud berettiget

For, som hun forklarede i artiklen, »vi er udsat for et stort arbejdspres«. En betragtning, der vel også kunne føres i felten for retten til at holde fri fredagen efter julebryggens lancering?

Jeg ved godt, at arbejdspresset faktisk indimellem er stort, men jeg kan hilse og sige, at det også er tilfældet uden for uddannelsessystemet.

Problemet er nemlig, at det hele også kan blive for nemt. Regningen for al bekvemmeligheden og de hurtige genveje kommer en dag

Egentlig burde det være værst for de unge selv altid at overlade initiativet og ansvaret til nogle andre. Strengt taget må de jo selv ligge og rode med at gøre sig til grin og fremstå som uselvstændige væsener, der enten skal have en voksen i hånden eller have lov til at holde fri for at sove branderten ud. Det er deres og curlingforældrenes eget problem.

Og så alligevel ikke. For det er faktisk også samfundets problem. Fænomenet bunder, tror jeg, nemlig i noget dybere. Noget som handler om den indstilling, vi enten er begyndt at indprente de unge tidligt i livet, eller som vi ikke skrider hårdt nok ind overfor, når vi ser den. En indstilling baseret på antagelsen om, at samfundet er til for mig – og aldrig omvendt. Det er mine behov, mine præferencer, foran alt andet.

LÆS DEBAT

Og heri ligger det virkeligt farlige. Både for den enkelte, men også for alt det, vi er sammen om: Familien, venskaber, arbejdskultur og samhørighedsfølelse. Alt det er truet af ’mig, mig, mig-princippet’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Problemet er nemlig, at det hele også kan blive for nemt. Regningen for al bekvemmeligheden og de hurtige genveje kommer en dag. Og det er ikke kun de unge selv, der kommer til at betale. Det gør samfundet også. For der er et kæmpe behov for videbegærlige, kritiske, selvstændige og arbejdsomme unge.

I min virksomhed ansætter vi først og fremmest unge mennesker, der kan selv og er sultne efter at skabe resultater – og som ikke forventer at få vejen banet (isen fejet) hele livet igennem. Og vi er med garanti ikke de eneste.

Jeg tillader mig derfor at komme med et godt gammeldags råd til bekvemmelighedsrytterne derude: Kom nu ind i kampen, kære unge venner, vær lidt ambitiøse. Bryd nu ud og find jeres egne veje. Det er fint at have forbilleder og bekvemt, at far og mor hjælper lidt til. Men på den lange bane er der altså mere perspektiv i at skabe noget selv og gøre sit bedste frem for at lade andre gøre arbejdet for sig.

Min søn droppede den comfort-zone, jeg havde skabt for ham. Måtte nogle flere følge hans vej.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden