Mens lovordene om go’e gamle Anker Jørgensen i disse dage står i kø, forbigås det gerne, hvilken urimelig medfart han ofte blev udsat for at sine politiske modstandere, både under og efter hans virke som statsminister.
Eksempelvis da han som pensionist rejste til Bagdad for at befri 38 danske gidsler. Det skulle han holde nallerne fra; det var at gå Saddam Husseins ærinde, lød advarslerne fra borgerligt hold. Venstres gruppeformand Ivar Hansen sagde, at han 'brækkede sig ved tanken om at skulle se Anker Jørgensen i sofahjørnet med Saddam Hussein'.
Præmien for den mest nederdrægtige beskyldning tilfalder dog Anders Fogh Rasmussen i en anden sammenhæng.
Da han i 1997 som Venstres næstformand og politiske ordfører søgte at erobre den politiske scene, skete det med en række personangreb så skingre og skelsættende, at de er blevet genstand for retoriske analyser på Københavns Universitet.
'Hvornår får vi i Danmark det nødvendige opgør med de kræfter, som under Den Kolde Krig gik Sovjetunionens og Warszawapagtens ærinde?' spurgte han ud i den blå luft. Og videre: 'Det er fantastisk, at de personer, som begik et intellektuelt og moralsk forræderi, faktisk helt er sluppet for at blive stillet til ansvar for deres ord og gerninger. Jeg taler ikke nødvendigvis om et ansvar i juridisk betydning. Men jeg taler om det moralske ansvar for som medløbere at have støttet en fjendtlig magt, der havde aggressive planer om at angribe og besætte Danmark.'
Anker undlod at kommentere udfaldet fra Fogh. Han havde andet at se til, mens hustruen Ingrid kæmpede mod en alvorlig muskelsvindsygdom.
Alex Frank Larsen
Hvis nogen skulle være i tvivl om adressen, satte Fogh Rasmussen navn på i sin kommentar i Berlingske Tidende den 27. februar i 1997:
'Forræderiet bestod i, at toneangivende kredse i det danske samfund lod, som om der ikke var forskel på ven og fjende. Den mest prominente repræsentant for dette standpunkt var tidligere statsminister Anker Jørgensen, som i 1982 til en fransk avis udtalte, at Vesten var lige så slem som Sovjet med hensyn til begåede ugerninger!'
Anker, en folkevalgt hædersmand, der som soldat under besættelsen kom i dødelig skudveksling med tyske soldater og siden blev aktiv i frihedskampen. Nu hængt ud som en landsforræder, der ifølge straffeloven 'under krig eller besættelse yder fjenden bistand' og derfor kan straffes med 16 års fængsel. En personlig anklage så graverende, at den ligger uden for almindelig politisk lyrik.
Men venstreløvens brøl hen over avispapiret var et eksempel på gedigent citatfusk, et forvarsel om de manipulationer Anders Fogh begik, da han beskæmmet måtte trække sig som skatteminister på grund af ’kreativ bogføring’, og da han senere førte Danmark i krig uden et klart lovligt grundlag og i strid med FNs sikkerhedsråd.
Det nærmeste Anker har sagt til ’en fransk avis’ i 1982, er en passage i et interview med det franske ugeblad Le Points udenrigsredaktør Pierre Lellouche fra 26. april, mens Sovjetiske tropper gennem 10 år støttede et kommunistisk regime i Afghanistan, og USA bevæbnede landets muslimske oprørsgrupper:
”Der er ikke noget alternativ til afspændingen. Afghanistan er en slet sag, men der skete i Vietnam i halvfjerdserne, og der sker stadig i dag andre ugerninger begået af Vesten. I Tyrkiet eller i Centralamerika, for eksempel. Men det må ikke trække os ind i et våbenkapløb. Sovjetunionen ønsker ikke et verdensherredømme. Den er i defensiven og har gode historiske grunde til at frygte et angreb fra Vesten. Det er denne følelse af usikkerhed, som får Sovjetunionen til at bruge så meget på forsvaret. Når alt kommer til alt, lider USA af den samme usikkerhedsrefleks. Det er imod dette, vi må kæmpe.'
Altså en begrundet frygt for, at to usikre stormagter kunne trække verden ind i et mareridt af et våbenkapløb. Det blev så 15 år senere forvansket til landsforræderi af en krigerisk noksagt, der fik dramaet om Jyllands-Postens avistegninger til at blusse op ved at afvise dialog med diplomater, stak af fra regningen i det kriseramte fædreland og nu under varemærket ’Rasmussen Global’ tager sig dyrt betalt for sine embedserfaringer fra Danmark og NATO, finansieret af den stat, han på skrift har forhånet med sin dybeste foragt – 'slavestaten'!
Skriv kommentar