Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi tillader 18-årige at lade sig sterilisere - det er vanvittigt

Folketinget har sænket aldersgrænsen for, hvornår man må lade sig sterilisere, fra 25 år til 18 år. Beskyt de unge, og hæv grænsen igen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er en drastisk og ultimativ beslutning at blive steriliseret og fravælge børn, og det er et valg, man ganske enkelt ikke er gammel nok til at tage som 18-årig. Derfor bør samfundet træde på bremsen og hæve aldersgrænsen til 25 år, så vi beskytter helt unge mennesker mod at begå en stor fejltagelse, som vi erfaringsmæssigt ved, at mange vil fortryde senere i livet«.

Sådan siger Lars Franch Andersen, der er overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Hillerød Hospital. I 2013 vedtog et flertal i Folketinget at sænke aldersgrænsen for, hvornår man må blive steriliseret, fra 25 år til 18 år. Nu viser nye tal, at et lavt, men kraftigt stigende antal unge kvinder lader sig sterilisere, og det bekymrer Lars Franch Andersen. Tal fra et amerikansk studie viser nemlig, at 40 procent af de 18-25-årige kvinder, der bliver steriliseret, fortryder det senere i livet.

Hvorfor mener du, at lovgivningen bør ændres, sådan at man igen skal være 25 år, før man må lade sig sterilisere?

»Tallene fra det amerikanske studie taler sit tydelige sprog: Man er ganske enkelt ikke gammel nok til at træffe så definitiv en beslutning, som det er at fravælge børn, når man kun er 18 år. Jo yngre man er, når man bliver steriliseret, jo større risiko er der selvfølgelig for, at man fortryder, og derfor mener jeg, det er helt vanvittigt, at man har ændret loven, så man nu tillader helt unge at blive steriliseret. Men selvfølgelig kan der være undtagelser«.

Hvilke for eksempel?

»Det er klart, at der kan være særlige omstændigheder, der retfærdiggør sterilisation i en tidligere alder end 25 år. Det gælder f.eks., hvis man har Downs syndrom eller af andre årsager ikke magter forældrerollen. Men det er vanvittigt, at enhver ung kan gå ind på sit glatte ansigt og blive steriliseret. Det er ikke en opgave for det offentlige sundhedssystem at hjælpe sunde og raske unge med at ophæve deres fertilitet, når de er 18 år gamle og nærmest stadig børn«.

Myndighedsalderen i Danmark er jo 18 år, og i alle andre sammenhænge betragtes man som voksen, når man fylder 18 – man må køre bil, få en abort, få stemmeret osv. Hvorfor er man så ikke voksen nok til at lade sig sterilisere?

»Det er en meget gennemgribende beslutning at fravælge børn som 18-årig. Ting, man besluttede, da man var 18 år, kan se helt anderledes ud, når man er 28 år. Derfor mener jeg, at det både er omsorgsfuldt over for de unge og rimeligt, at vi som samfund kræver, at man tænker nøje og længe over beslutningen, til man er minimum 25 år – især når der findes udmærkede og mindst lige så effektive alternativer som f.eks. hormonspiral«.

Vi lever i et samfund, hvor vi prøver at beskytte den enkelte mod dumheder – f.eks. er det jo også lovpligtigt at have sikkerhedssele på i en bil

Men må man ikke selv bestemme over sin krop, når man er fyldt 18 og juridisk set er myndig?

»Ser man helt liberalistisk på det, kan man selvfølgelig godt sige, at folk selv må bestemme over deres krop og dermed også må lide under egne tåbeligheder. Men vi lever i et velfærdssamfund, hvor vi prøver at beskytte den enkelte mod dumheder – f.eks. er det jo også lovpligtigt at have sikkerhedssele på i en bil. På samme måde mener jeg, at det er på sin plads at forsøge at beskytte unge, impulsive sjæle mod at lade sig sterilisere«.

Ud over at det at hæve aldersgrænsen for sterilisation er en omsorgsfuld måde at beskytte unge på, er det også en måde at prioritere samfundets sundhedsmæssige ressourcer på, mener Lars Franch Andersen: »Det er jo samfundet, der betaler gildet. Hvis du vil steriliseres, betaler samfundet, og når du fortryder og vil forsøge at omgøre sterilisationen, betaler samfundet også. Derfor mener jeg, det er helt rimeligt, at vi som samfund sætter nogle krav om, at man skal tænke sig om i lidt flere år, før man så definitivt fravælger at få børn og pålægger samfundet den slags omkostninger«.

LÆS MERE

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er jo mange beslutninger, man kan fortryde senere i livet. Skal vi så også sætte aldersgrænsen op for, hvornår man må købe cigaretter eller få lavet nye bryster?

»For det første finansierer samfundet ikke folks cigaretter eller nye bryster. For det andet er de to beslutninger ikke nær så endegyldige; du kan stoppe med at ryge, og du kan også få lavet dine bryster mindre senere i livet, hvis du fortryder dit valg. Valget om at blive steriliseret er anderledes definitivt. Der findes metoder til at omgøre en sterilisation, men det er et både dyrt og risikofyldt indgreb – og ofte lykkes det ikke at blive fertil igen«.

Kan du forstå de kritikere, der mener, at det er en umyndiggørelse af voksne mennesker at fratage dem muligheden for at bestemme over deres egen krop?

»Jeg er godt klar over, at det er en vis grad af formynderi at ville beskytte 18-årige mod at lade sig sterilisere, men jeg har sådan set ikke noget problem med formynderi, hvis det kan forhindre helt unge i at træffe en beslutning, som de kommer til at fortryde senere i livet«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden