Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Jørn Villumsen (arkiv)

Tegning: Jørn Villumsen (arkiv)

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vær ikke blind for Roundups hormonforstyrrende virkning

Der er set klare sammenhænge mellem udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og forskellige former for reproduktionsproblemer hos mennesker.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På TV og i den trykte presse oplever man i disse dage, at nogle danske kommuner forsvarer at genoptage brugen af ukrudtsmidler (se f.eks. Fyens.dk, ’Kommuner bruger sprøjtemidler til kamp mod ukrudt’, 11.4.).

Det sker med henvisning til, at anvendelsen næppe skader mennesker eller forurener grundvandet. Lokalpolitikerne fremstiller sagen, som om de har fået ny viden om, at stofferne ikke er særlig farlige.

Måske beror denne opfattelse på, at Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet (Efsa) i modsætning til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ikke er bekymret over brug af ukrudtsmidlet Roundup (glyfosat) i landbruget (en konflikt, der blev beskrevet i Politiken 11.4.). Der er imidlertid ikke belæg for at tage let på brug af pesticider, heller ikke når det gælder Roundup.

Senest har en gruppe af internationale eksperter udgivet et såkaldt Consensus Statement, der netop udtrykker stærk bekymring for Roundups kræftfremkaldende egenskaber og udbredte brug i store dele af verden (se Myers et al, Environmental Health (2016) 15:19).

Der er således intet, der taler for at vende ryggen til miljøproblemerne. Pesticider er ikke blevet uskadelige. Og brugen af dem øges internationalt. Ifølge Myers er det internationale brug af Roundup øget 100 gange siden 1970’erne.

Der kommer flere og flere videnskabelige undersøgelser af pesticider og andre kemikaliers virkninger på dyrs og menneskers hormonsystemer og deres rolle for udvikling af kræft

Der kommer flere og flere videnskabelige undersøgelser af pesticider og andre kemikaliers virkninger på dyrs og menneskers hormonsystemer og deres rolle for udvikling af kræft. Og vi har alle hormonforstyrrende stoffer i kroppen. Den primære viden om skadevirkninger kommer ganske vist fra dyreforsøg og laboratorieforsøg, og færre fra forsøg med mennesker. Men det skyldes jo, at man normalt ikke eksperimenterer med mennesker.

Desuden kræver humane undersøgelser betydelige resurser, idet store populationer skal undersøges for mange stoffer samtidigt for at få overblik over blandingseffekter. Vi er nemlig alle udsat forskelligt afhængigt af kost, livsstil og forskellig levevis i det hele taget. Men der er set klare sammenhænge mellem udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og forskellige former for reproduktionsproblemer hos mennesker. Det gælder for eksempel medfødte misdannelser af drenges kønsorganer, tidlig pubertet og ufrugtbarhed. I den forbindelse minder vi om, at ufrugtbarhed blandt danske par nu er så udbredt, at 8 procent af en fødselsårgang kommer til verden efter brug af kunstig befrugtning.

Det er også tankevækkende, at vi i Danmark – set med internationale briller – har meget høje forekomster af kræft i hormonfølsomme organer, bl.a. bryst- og testikelkræft. Hver tiende kvinde, eller flere, får brystkræft.

Ikke kun på det personlige plan, men også på samfundsplan har den omfattende brug af pesticider og andre hormonforstyrrende stoffer store omkostninger. Ufrugtbarhed og kræft er omkostningstunge udfordringer, ligesom færre børn koster samfundet dyrt.

Der er et stærkt behov for, at både lokal- og landspolitikerne støtter regulering af hormonforstyrrende stoffer på områder, hvor fakta allerede er tilstrækkelige. Vi medgiver, at der er store områder, hvor vores viden stadig er mangelfuld. Det bør politikerne også være optaget af. Og denne mangel kan der kun rettes op på gennem systematisk forskning. Der er i høj grad også brug for at se nærmere på Roundups hormonforstyrrende virkninger hos mennesker.

Den aktuelle debat understreger endnu en gang, at der er behov for at ændre politikernes beslutning om at stoppe støtten til det internationale forskningscenter på Rigshospitalet om hormonforstyrrelser (EDMaRC) med udgangen af 2016.

EDMaRC’s mission er netop at skaffe grundig og reproducerbar viden om hormonforstyrrende stoffer og deres virkninger hos mennesker, herunder stoffernes betydning for reproduktion og børns udvikling.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden