Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På Christiansborg kalder de det skattelettelser - i virkeligheden betyder det svigtede mennesker

Vi skal vende vores ked-af-det-hed og dårlige samvittighed til vrede mod de ansvarlige politikere.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er tidlig morgen. Gaderne er fulde af mennesker, der haster til arbejde eller i skole, mens jeg cykler hjem efter endnu en travl nattevagt med hovedet tungt af tanker. Jeg er ked af det. Jeg føler mig som en dårlig sygeplejerske. Som et dårligt menneske.

I går aftes fik en af mine patienter, Karl, lige inden vagtskiftet en dødsdom: Besked om, at han er uhelbredeligt syg og har ganske kort tid tilbage at leve i. Jeg ville ønske, at jeg havde haft tid til at tale med ham. Jeg ville ønske, at jeg havde givet ham rum og mulighed. Mulighed for at tænke, tale og føle, at døden ikke længere er noget abstrakt, der sker engang. At døden er noget konkret, der sker lige om lidt, lige for ham.

Men sådan blev natten ikke. På samme stue ved siden af Karl, ligger nemlig Hans. Hans har meget svært ved at trække vejret og er akut dårlig. Dårlig, men stadig med håb om at komme levende igennem sin sygdom. Det bliver ham, jeg giver tid, rum og mulighed. Ham, jeg kæmper for. Desværre holder mit arbejde på stuen Karl vågen hele natten, uden at jeg har tid til at tale med ham.

Hver dag, hver aften, hver nat er vi tvunget til at vælge mellem vores patienter. Hvem skal vi prioritere? Hvem skal vi svigte? Det er et valg, som vores politikere nægter at tage.

Tværtimod kræver politikerne, at alle skal prioriteres højere, imens de giver flere og flere patienter til hver sygeplejerske.

I dag løser 72 sygeplejersker de samme opgaver, som 100 sygeplejersker gjorde i 2001. Kun en tåbe tror, at det er uden konsekvens for de mennesker, vi kalder patienter. Det går ud over kvaliteten. Det går ud over fagligheden.

Hver dag, hver aften, hver nat er vi tvunget til at vælge mellem vores patienter. Hvem skal vi prioritere? Hvem skal vi svigte? Det er et valg, som vores politikere nægter at tage

Pædagoger, lærere og alle vi faggrupper, der arbejder med velfærd, oplever de samme besparelser og effektiviseringer.

På Christiansborg kalder de det skattelettelser og kampfly. Ude i virkeligheden betyder det svigtede mennesker. Det betyder, at jeg og tusinde af mine kollegaer, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, lærere, socialrådgivere kører hjem med dårlig samvittighed, kede af det, selvbebrejdende.

Det er der, vi i stedet skal stå sammen. Så vi ikke bare kører hjem en tidlig morgen med ondt i maven og følelsen af ikke at slå til.

Det er der, vi skal huske, at det ikke er vores skyld, at vi er alt for få til at passe de syge patienter. Alt for få til at give børnene i børnehaven nok anerkendelse. Alt for få til at få alle eleverne i klasseværelset med.

Det er her, vi i stedet skal stå sammen og vende ked-af-det-hed og den dårlige samvittighed til vrede. For vi har sagt fra. Vi har sagt, at det går ud over mennesker, når der skal ’effektiviseres’. Men det er, som om ingen lytter, og så bliver vi vrede. For hvorfor taler politikerne om kvalitet i den offentlige sektor uden at budgettere, så det kan lade sig gøre?

Hvorfor kræver de, at vi skal yde mere og mere, mens de skærer normeringerne? Hvorfor prioriterer de krig og rigdom til de rigeste frem for sundhed og uddannelse til os alle?

Jeg håber, at vi velfærdsarbejdere kan passe på hinanden og stå sammen imod politikere, der kræver det umulige og det uansvarlige. Og det er lige præcis det, vi skal 12. maj, når velfærdsalliancen afholder demonstrationer mod det kommunale omprioriteringsbidrag i hele landet.

Stå sammen, husk hinanden på, at det ikke er vores skyld, at vi hver eneste dag svigter på arbejdet, men der er grund til at være vred, og der er nogen at vende vreden imod.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden