»Vi børne- og ungdomspsykiatere får ikke lov til at gøre vores arbejde ordentligt. Vi får kun lige akkurat lov til at stille en diagnose, og så er det oftest op til den enkelte kommune at beslutte, hvilken behandling det pågældende barn skal have. I mange tilfælde vil børnene kunne behandles med f.eks. familieterapi, specialskole eller pædagogisk støtte, men det er der sjældent penge til at tilbyde. Pengekassen til medicin slipper derimod aldrig op, så derfor ender vi med at medicinere langt flere børn, end vi egentlig havde behøvet. Det er et kæmpe svigt«.
Sådan lyder opråbet fra børne- og ungdomspsykiater Nina Tejs Jørring, der blogger på nyhedsmediet DenOffentlige.dk om de problemer, hun ser i børne- og ungdomspsykiatrien. Et af de helt store problemer er, at børnene ikke får den behandling, de har brug for.
