Tegning. Per Marquard Otzen

Tegning. Per Marquard Otzen

Debat

Det er på ingen måde for nemt at blive frikendt for voldtægt

Det er vigtigt at huske på, at folk rent faktisk kan være uskyldige.

Debat

Der har rejst sig et ramaskrig, efter tre unge mænd ved retten i Roskilde blev frifundet for voldtægt. Mange har en mening om dommen, og langt de fleste er uenige i frifindelsen.

Jeg vil ikke kommentere på dommen. Dels fordi jeg kun kender den fra medierne, og dels fordi den er anket til landsretten og dermed ikke afsluttet.

LÆS DEBAT

Mange af de debattører, der har ytret sig offentligt i forbindelse med sagen, synes ikke at have synderlig indsigt i bevisvurderinger ved straffesager. Deres udgangspunkt er derfor, at det generelt er for nemt at blive frikendt for voldtægt i Danmark. Det, mener jeg, på ingen måde er tilfældet. Tværtimod forholder det sig sådan, at der sker domfældelse, selv når det er påstand mod påstand. Domstolene lægger endog stor vægt på de forurettedes forklaringer.

Det er min vurdering, at der særligt i voldtægtssager fra rettens side er en forudgående menneskelig forståelse og sympati for kvindens situation, således at der skal en del til for at rokke ved den tiltro, der på forhånd og under sagen er til den forurettede. Det betyder, at der skal en del til for, at der sker frifindelse, når først sagen når i retten.

Voldtægtssager er ofte kendetegnet ved, at der sjældent er andre vidner end offer og gerningsmand til selve voldtægten. For at afdække hvorvidt der har været tale om voldtægt, skal samtlige omstændigheder i sagen afdækkes, herunder hvad der foregik under selve samlejet/voldtægten samt det forudgående og efterfølgende hændelsesforløb.

Selvom det forudgående og efterfølgende optrin ikke siger noget om, hvorvidt samlejet var frivilligt eller tvungent, vil det som oftest give en indikation af, hvordan parterne har opfattet samlejet

En afdækning af disse omstændigheder har meget stor betydning, da oplysningerne tilsammen skal kunne danne grundlag for en logisk bearbejdelse af episoden og give en mere sikker opfattelse af, om der har været tale om voldtægt. Selvom det forudgående og efterfølgende optrin ikke siger noget om, hvorvidt samlejet var frivilligt eller tvungent, vil det som oftest give en indikation af, hvordan parterne har opfattet samlejet.

Eksempelvis kan det have betydning for sagens udfald, om voldtægten er anmeldt lige efter episoden eller to måneder efter, ligesom det kan have betydning, at manden nægter ethvert kendskab til kvinden, hvorefter hans DNA findes på hende. På samme måde kan man forestille sig en masse andre store og små oplysninger af samme karakter, der tilsammen vil kunne sandsynliggøre – eller det modsatte – de forklaringer, der kommer fra den ene og den anden side.

Herudover er der det noget luftige og subjektive begreb troværdighed, der også meget ofte vil være ret afgørende i sagerne. Der vil man se på, hvordan parternes forklaringer virker. Virker den forurettede påvirket eller upåvirket henset til sagens meget alvorlige karakter? Er der noget i forklaringerne, der virker for mærkelige, konstruerede eller ulogiske?

Hvis kvinden ikke decideret bliver taget i at lyve i forhold til noget væsentligt, der kan efterprøves, så dømmes manden. Selvom der måtte være mindre afvigelser i kvindens forklaring eller forklaringen ikke helt præcist er i overensstemmelse med omstændighederne, reserverer domstolene en forholdsvis stor margen til den usikkerhed, der altid er forbundet med at skulle genfortælle og genopfriske en voldtægt i retten flere måneder efter episoden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Uden at det er møntet på sagen fra Herfølge, skal man huske på, at der kan være flere årsager til, at kvinder melder et frivilligt samleje som voldtægt til politiet. Det kan blandt andet skyldes forskellige psykiske sygdomme eller psykiske problemer, ligesom økonomiske motiver eller ’afpresning’ kan være et motiv. Fortrydelse kan også være en grund til falske anmeldelser.

Jeg har efterhånden haft flere voldtægtssager, hvor kvinden beviseligt har løjet om voldtægtsanmeldelsen

Jeg har efterhånden haft flere voldtægtssager, hvor kvinden beviseligt har løjet om voldtægtsanmeldelsen. Det drejer sig blandt andet om en meget omtalt sag om gruppevoldtægt, hvor det viste sig, at videooptagelser og andre beviser klart viste, at pigerne udtalte sig direkte i strid med sandheden.

Meget tydede på, at pigerne, der var i et kæresteforhold, havde fået bondeanger, dvs. at de inderligt fortrød, hvad de havde gjort. For at rense samvittigheden havde de sagt det til deres kærester, dog med den tilføjelse, at de var blevet voldtaget. Kæresterne insisterede naturligvis på, at det skulle meldes til politiet, hvilket kvinderne sikkert følte sig nødsaget til for at undgå mistanke om, at de havde stukket deres kærester en løgn og i virkeligheden været dem utro.

Herudover kender jeg til flere sager, hvor drengene i smug enten havde filmet eller lydoptaget deres samtaler med pigerne, fordi pigerne truede med at anmelde dem for voldtægt, enten fordi de ville have penge til gengæld eller var vrede på drengene af den ene eller anden årsag – dog ikke på grund af voldtægt.

LÆS KAREN DICH

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Uden disse optagelser kunne de meget vel have risikeret en dom for voldtægt, fordi pigernes forklaring til politiet virkede troværdige, ligesom pigerne i øvrigt grædende havde betroet sig til familie og venner om voldtægten, hvilket understøttede, at de var blevet voldtaget.

Inden man farer i kridthuset for at kritisere en dom, er det derfor vigtigt også at huske på, at det kunne vise sig, at folk rent faktisk var uskyldige, hvilket jo også er udgangspunktet, medmindre andet er bevist.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce