I Kroniken ’Cykelsport er en kosmisk substans’ (2.7.) nærmer forfatteren Daniel Dencik sig næsten det salige kommentatorpar Mader & Leth udi svulmende billeddannelser. Men billederne løber ikke løbsk for Dencik. Man bliver klog på flere mekanismer i vores konsum af de daglange sportsreportager.
Et udsagn fortjener fremhævelse: »Men i cykelsporten hviler kameraet længe, nådesløst og til tider nærmest pornografisk på den kæmpende rytter i sit ansigts sved«. Det pornografiske blik har jeg også observeret i sportstransmission med en undren over dets ofte diffuse fokus.
