Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen.

Tegning: Per Marquard Otzen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Radioavisen har overlevet 90 års dommedagsprofetier

Radioavisen har været en del af DR i 90 år. Men ret beset startede det hele tre år tidligere, takket være en journalist fra Politiken.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis man spørger ældre danskere, hvordan de i 1963 hørte om attentatet på den amerikanske præsident John F. Kennedy 22. november 1963, er der stor sandsynlighed for, at de vil svare: »Fra fjernsynet«.

Der er tilsvarende stor sandsynlighed for, at det ikke er rigtigt. For i 1963 var det stadig under halvdelen af Danmarks befolkning, der havde tv.

Og endnu færre, der faktisk var i nærheden af fjernsynsapparatet i timerne, efter at de dræbende skud faldt i Dallas klokken 19.30 dansk tid. I øvrigt havde det ikke nyttet, da TV-avisen først blev etableret i 1965. Og aviserne? De kunne først bringe nyheden med avisbuddet dagen efter.

Men mindre end en halv time efter, at Kennedys død var bekræftet, lød en stemme i radioen:

»Pressens Radioavis. Vi har en ekstraudsendelse. Præsident Kennedy er i aften død efter et attentat i Texas ...«. Og det var disse ord, der igen og igen blev gentaget fra hus til hus i hele Danmark. Stemmen tilhørte Bent Jensen, som senere blev et kendt ansigt på TV-avisen. Men i 1963 var det Radioavisen, der både var først og størst, når det gjaldt nyhedsformidlingen i Danmark.

I denne måned er det 90 år siden, at Radioavisen, dengang Pressens Radioavis, første gang blev sendt, og det fejres i disse dage i Danmarks Radio.

Der er god grund til at fejre Radioavisens 90-års fødselsdag. Både fordi den gennem alle årene har været befolkningens hurtigste og sikreste kilde til nyheder, og fordi den dermed selv er blevet en slags lydspor til både danmarkshistorien og dansk mediehistorie.

Radioavisen har overlevet adskillige dommedagsprofetier. Hver gang nye medier er kommet til, fra fjernsynet over internettet til apps og mobiltelefoner, har man troet, at radioen ville dø og blive overflødiggjort af de nye medier.

Akkurat ligesom man for 90 år siden frygtede at Radioavisen, med seneste nyt samme dag, ville overflødiggøre og tage livet af aviserne.

Den frygt findes stadig og næres selvfølgelig af en sommer med store begivenheder, som straks er blevet rapporteret i radio, tv og på nettet, men ikke engang nåede deadlines for næste dags aviser. De store dagblade kunne således ikke viderebringe meddelelsen om lastbilmassakren i Nice eller kupforsøget i Tyrkiet før to dage efter.

Det var præcis det samme dilemma, man stod i for mere end 90 år siden, og som førte til den arbejdsdeling, der stadig langt hen ad vejen er gældende, hvor radioen er hurtigst med nyhederne i kort form, og aviserne til gengæld kan perspektivere og uddybe ’på bagkant’.

Hvis den stadig formår at forny sig, vil vi i 2026 kunne tilføje 10 ekstra lys i lagkagen

Aviserne er langsomme, men kan vende denne ulempe til en fordel ved at bringe perspektiv til nyhederne. Radioen er hurtigst, men er til gengæld uegnet til komplicerede redegørelser, sammenhænge, tal og statistikker (for slet ikke at tale om grafiske eller fotografiske illustrationer).

Det var netop den arbejdsdeling, mellem det hurtige og flygtige versus det langsomme og grundige, der allerede for 90 år siden førte til etableringen af Radioavisen, og som ovenikøbet i de første 38 år, indtil 1964, blev til i et mediehistorisk unikt samarbejde mellem den trykte presse og Danmarks Radio.

SE OGSÅ:

I august 2016 er det 90 år siden, at Radioavisen blev en fast bestanddel af Statsradiofonien (senere DR). Men selve begrebet ’Radioavisen’ ramte de første danske radiolyttere allerede fredag 15.juni 1923, næsten to år før etableringen af Statsradiofonien.

På det tidspunkt var der flere såkaldte ’radioklubber’, der sendte radio ud til de få pionerer, der havde anskaffet sig, eller selv bygget, et radioapparat. Nyheder var ikke en del af programmerne, men en af radioklubberne havde denne dag bedt den 24-årige Politiken-journalist Svend Carstensen om at præsentere aftenens radiokoncert fra Lyngby Radio.

Carstensen kom til radiostudiet direkte fra redaktionen og havde en notits i lommen med næste dags forsidehistorie om krakket i Landmandsbanken, som var til behandling i landsretten.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Da Svend Carstensen skulle introducere aftenens fløjtenist, greb han spontant notitsen og erklærede for åben mikrofon: »Nu kommer radioavisen«, hvorefter han gav lytterne en kort orientering om bankkrakket og retssagen.

To dage efter blev han kaldt ind til Politikens chefredaktør Henrik Cavling, der viste ham flere hundrede breve fra lyttere, der var begejstrede over, at radioen havde viderebragt nyheden, dagen før de kunne læse den i avisen.

Radioavisen var skabt og blev allerede fra 24. juni 1923 sat i system af Politiken, med daglige oplæsninger af morgendagens avisoverskrifter.

Efter statens overtagelse af al dansk radiovirksomhed blev der i 1926 indgået en overenskomst mellem Statsradiofonien og ’Pressens Telegramudvalg’ om, at aviserne kunne bruge radioen til to gange om dagen at bringe oplæste nyheder under navnet ’Pressens Radioavis’.

Udsendelserne, som blev sendt klokken 19 og 22, fik hundredetusindevis af lyttere, og Radioavisen blev således hurtigt landets førende nyhedsmedie. Nyhedsprogrammerne blev i 1929 og 1930 udvidet med børsnoteringer og fiskerinoteringer, og med årene voksede også antallet af radioaviser indtil der praktisk taget var radionyheder hver hele time.

Det var fortsat dagbladene, der stod for udvælgelse og oplæsning af nyhederne. Formen var højtidelig og officiøs, og baggrundsorienteringen sparsom. Radionyhederne skulle jo også nødig udkonkurrere aviserne.

I 1964 overtog Danmarks Radio selv nyhedsformidlingen og begyndte at udvikle særlige radiofonisk egnede nyhedsprogrammer, med reportager, interview og lydklip.

I 1970’erne lancerede Jørgen Schleimann begrebet ’funktionsradio’ med korte ’timenyheder’ hver time. Ideen blev kritiseret af journalister både i og udenfor DR, som ikke mente at nyheder kunne præsenteres seriøst og fyldestgørende på 3 minutter, og man frygtede at de nye programmer ville blive overfladiske eller ligefrem afstumpede.

Lytterne var imidlertid tilfredse med de korte timenyheder, som i dag udgør rygraden i enhver moderne radiostation.

Radioavisen har altid været ’sakrosankt’ og svær at forny eller forandre. Det mærkede jeg selv, da jeg som radiodirektør i DR i 1999 foreslog, at de forskellige radiokanaler indførte hver deres nyhedstjenester, der passede til kanalens indhold, form og målgruppe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Især forslaget om ’P3 Nyhederne’ blev voldsomt kritiseret for fordummelse, smartness og forpoppelse, men efter nogle år vænnede både lyttere og kritikere sig også til denne forandring.

Sværere skulle det vise sig at være, da jeg foreslog, at man afskaffede de tolv timeslag fra Københavns rådhusklokker, der siden 1925 havde indledt middagsradioavisen. De tolv klokkeslag blev nok den mest omtalte programændring i mine ti år som radiodirektør, og endte i Folketinget.

Radioavisen har nu overlevet i mere end 90 år, men det er sket gennem evnen til fornyelse. Hvis den stadig havde lydt som i 1926, havde den næppe overlevet i 2016. Og hvis den stadig formår at forny sig, vil vi i 2026 kunne tilføje 10 ekstra lys i lagkagen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden