Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi er blevet slaver af vores smartphones

Vi bliver hverken klogere eller lykkeligere af at være online. Tværtimod.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Vi lever i en smartphonekultur, hvor telefonen styrer vores liv. Vi er blevet så vant til at være online og underholdt hele tiden, at vi glemmer den virkelige verden. Seneste eksempel er Pokemon Go-dillen, der viser, hvordan smartphonen opsluger børn, unge og voksne og får dem til at opføre sig, som om omverdenen er et spil; uden omtanke vader de ind i private haver, ud foran biler og hen over gravstene på kirkegårde for at fange Pokemons. Det er et symptom på en verden, der dikteres af it-industriens behov for at opfinde og sælge nye produkter, som nok giver underholdning, men bestemt ikke gør os til bedre og lykkeligere borgere. Nærmest tværtimod«.

Sådan lyder det fra psykolog Morten Fenger, der er aktuel med bogen ’Når mobilen tager magten’.

Her leverer Fenger på baggrund af en lang række undersøgelser en kritik af smartphone-kulturen, som ifølge Fenger gør os både dummere, mindre empatiske og mindre nærværende.

Vi er blevet slaver af vores smartphones, og det har konsekvenser – både for vores sundhed, intellekt og sociale samvær.

Hvis det, du bruger din tid på, er at swipe frem og tilbage i dit newsfeed uden at fordybe dig rigtigt i noget, bliver du ikke god til noget – det skulle lige være at swipe med fingeren, altså på linje med hvad en chimpanse snildt kan præstere

»Når du går med bøjet nakke og øjnene stift rettet mod skærmen, ænser du ikke, hvad der sker omkring dig. Du oplever ganske enkelt ikke den virkelige verden, når du ser den gennem smartphonen – du lukker alle lyde ude, mærker ikke berøringen fra vinden, oplever ikke de mange dufte omkring dig, og du opdager ikke, hvis du går forbi noget smukt, fordi du kun har øje for den virtuelle verden. Du reducerer altså drastisk din bevidsthed om verden. Færdighedsmæssigt og intellektuelt har det også store konsekvenser«.

Hvilke?

»Det, man bruger sin tid og energi på, bliver man god til. Det giver sig selv. Hvis du læser mange bøger, bliver du god til at læse. Men hvis det, du bruger din tid på, er, at swipe frem og tilbage i dit newsfeed uden at fordybe dig rigtigt i noget, bliver du ikke god til noget – det skulle lige være at swipe med fingeren, altså på linje med hvad en chimpanse snildt kan præstere«.

I dag har 3,2 milliarder mennesker verden over adgang til nettet, over 1,65 milliarder er på Facebook, og på verdensplan ejer omkring 78 procent en smartphone. Ifølge Morten Fenger bilder mange sig ind, at den konstante adgang til cyberspace beriger deres liv, men det er langt fra tilfældet.

»Rigtig meget forskning peger på, at mennesker hverken bliver lykkeligere eller mere beriget af at være online. F.eks. lavede Instituttet for Lykkeforskning et eksperiment med over 1.000 forsøgsdeltagere, der blev afskåret fra Facebook i en uge, og resultaterne var, at de faktisk blev gladere og mindre frustrerede. Alligevel er det lykkedes it-industrien at udbrede ideen om, at vi ikke kan leve uden dens produkter«.

Kan du give et eksempel på det?

»F.eks. er det lykkedes at bilde uddannelsessektoren ind, at digitale produkter er fremtiden inden for undervisning. For it-industrien er der jo stor vækst i at sælge skolerne it-produkter – og når det så ikke virker, eller lærerne ikke har kompetencerne til at bruge produkterne, er der mervækst, fordi it-industrien så kan sælge rådgivning og assistance. Men hvad får skolerne egentlig ud af det? Ingenting!«.

Er it-produkter ikke et godt læringsredskab, der bidrager positivt til undervisningen?

»Nej, men det er politikere og it-industrien desværre lykkedes med at bilde os ind. Men måler man på læringseffekten, ser man noget andet. En OECD-rapport viser, at elever med mest computertid per elev præsterer dårligere end elever med begrænset computertid per elev. I en anden rapport har man lavet en undersøgelse blandt 91 engelske skoler, hvor man undersøgte karaktergennemsnittet før og efter et forbud mod smartphonen. Her steg elevernes karaktergennemsnit med 6 procent, og for den dårligste fjerdedel steg det med hele 14 procent. Smartphonen og it-redskaber med adgang til internettet er nemlig eminent gode til at friste og stjæle elevernes opmærksomhed. På den måde kan man godt sige, at man bliver dummere af sin smartphone«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Morten Fenger har de fleste smartphoneejere nok på fornemmelsen, at deres faste følgesvend kan tage tid og opmærksomhed fra andre og måske vigtigere ting. Det er dog de færreste, der forholder sig kritisk til, hvorfor der udvikles og markedsføres produkter, der dybest set forringer vores liv og livskvalitet, siger han.

Men hvilken gavn har du egentlig af de hurtige nyhedsopdateringer? Det er rigtigt, at du hurtigere får at vide, hvis din veninde har fået nye sko, men hvad bruger du den information til? Ingenting!

»Man kan drage en parallel mellem fødevareindustrien og it-industrien: Fødevareindustrien skal løbende opfinde nye produkter, som er mere velsmagende og helst billigere end lignende produkter fra deres konkurrenter. Her er sukker en billig, magisk ingrediens, som vores hjerne craver efter, og som vi har svært ved at sige nej til. It-industrien fungerer på samme måde som fødevareindustrien – de skal også opfinde produkter, der skal tjene penge til deres aktionærer. Forskellen er bare, at hvor de fleste i nutiden forholder sig kritisk til sukkeret, er langt de fleste fuldstændig ukritiske over for, hvorfor vi skal have alle disse digitale produkter og løsninger «.

Men er det ikke ok, at it-industrien tjener penge, så længe vi selv føler, vi får noget ud af det – f.eks. adgang til socialt netværk og hurtige nyhedsopdateringer gennem Facebook?

»Men hvilken gavn har du egentlig af de hurtige nyhedsopdateringer? Det er rigtigt, at du hurtigere får at vide, hvis din veninde har fået nye sko, men hvad bruger du den information til? Ingenting! De fleste bilder sig selv ind, at de har kontrollen over deres smartphone, men det er indbildning. Du styrer ikke din smartphone, din smartphone styrer dig«.

Hvordan styrer?

»For eksempel er det Facebook-algoritmer, der styrer, hvilke nyheder der dukker op på din væg, ud fra et parameter om, hvordan du kan eksponeres for flest mulige produkter. Så hvis du alene overlader det til Facebook at bestemme, hvilke nyheder du skal læse, ledes du i retning af produkter, som du forbruger, så Facebook kan tjene penge. Dermed kan der potentielt gå reelle informationer tabt, som rent faktisk kunne gøre dig klogere og berige dig«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er du ikke bare godt gammeldags teknologiforskrækket?

»Jeg er ikke teknologiforskrækket. Men vi må tage alvorligt, at rigtig mange undersøgelser peger på, at man ikke bliver lykkeligere af sin smartphone – tværtimod. Derfor er det vigtigt, at vi overvejer, om ikke vi hellere vil bruge vores tid på at være fysisk til stede sammen med vores venner og familie i den virkelige verden – frem for at leve med hovedet begravet i en skærm«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden