Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Roald Als (arkiv)

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det mener læserne om de etnisk opdelte gymnasier

Opdelte gymnasieklasser har fået debatten på Facebook til at eksplodere.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Poul Jacobsen:

»Der har været et højtråbende mindretal af etniske danskere, der har haft alt for stor magt i den offentlige debat. Hvis det store tavse flertal ikke tager sig sammen snart, vil dansk kultur udvaskes endnu mere. Et samfund er netop et fællesskab, hvor kultur og normer er de bærende elementer. Det er jo katastrofalt for integrationen, hvis der ikke kvoteres fremover, lige fra vuggestue til uddannelsesinstitutioner«.

Mark Ivan Mukiibi Serunjogi:

»Det er fantastisk, hvordan vi i Danmark kan gøre det til et problem, at 15-16-årige ikke drikker. Hvor må vi være unikke. Her har vi vores kulturkanon. Den evigt undvigende danske værdi, som vi bare så gerne vil presse ned i halsen på alle, der vil os noget: Teenagedruk! På uddannelsesinstitutioner og helst i undervisningstiden. Så kan de fromme lære det. De skal ikke tro, de er noget. Skål«.

Søren A. Berg:

»Måden muslimer fortolker frihedsbegrebet på, er forskelligt fra den vestlige verden. I Vesten hylder vi individet og den personlige frihed, det gør man ikke i den muslimske verden. Ideen om assimilation af muslimske indvandrere og deres efterkommere er desværre stendød«.

Mette Kjellerup Thorhauge:

»Men hvad med os etniske danske elever, som ikke gad drikke alkohol? Hvad med os, der ikke syntes, det fede var at gå i byen på diskoteker og bar hver weekend, på trods af at vi er født og opvokset i Danmark? Vi er ikke en majoritet, men jeg har altså følt mig enormt fremmed ’i mit eget land’, men der er ikke nogen, der har råbt op for mig og mine ’typer’. Jeg havde accepteret, at flertallet i den klasse, jeg gik i – i øvrigt flinke mennesker jeg bare ikke havde det store tilfælles med – foretrak at leve deres liv på den måde. Det var ikke statens, gymnasiets eller klassens ansvar at tilpasse sig mig og mine behov. Jeg forstår følelsen og problematikken, men jeg har svært ved at se det som en god løsning at splitte klasserne«.

Henrik Bjørkman:

»Velkommen til resultatet af venstrefløjens forkvaklede idé om et lykkeligt multietnisk samfund, hvor vi bliver beriget af andre kulturers værdier«.

Stine Lykke Madsen:

»Vi har i mange år efterspurgt, at vi får muslimer væk fra overførselsindkomsterne og ud på arbejdsmarkedet. I dag er der mange unge muslimer, som får vendt kurven. Særlig pigerne er meget arbejdsomme og dygtige i gymnasiet. Men her hører de muslimske elever åbenbart heller ikke til, hvis de samtidig vil praktisere islam. Og undskyld mig, hvis druk og hor på Bakken og tvungne lårkorte kjoler og tvungen druk er det, der skal til for at beskrive dansk gymnasietradition, så er det måske på tide, vi glæder os over, at nogen vender skuden«.

Den evigt undvigende danske værdi, som vi bare så gerne vil presse ned i halsen på alle, der vil os noget: teenagedruk!

Ruth Horak:

»Som østriger sidder jeg tilbage med en undren. Samtlige eksempler, der bliver nævnt i debatindlægget, handler om ’ungdomslivet’, dvs. ting, som ikke direkte har med faglighed eller undervisning at gøre. Er det virkelig det, der er det vigtigste for en gymnasieelev? At danse lancier, drikke og gå til gallafester? Ingen af disse ting var en del af min gymnasiehverdag i Østrig – og det havde ingenting med muslimske elever at gøre. Gymnasiet i mit hjemland handlede om faglig dygtighed og tilegnelse af viden, der var fokus på læring og eksamener. Jeg er klar over, at Østrig ikke er Danmark, men synes alligevel, det er ganske trist, at underholdning og det sociale fylder så meget hos en dansk gymnasieelev, at der ligefrem skal skrives debatindlæg om det«.

Amanda Borberg Sølvsten:

»Jeg går selv på Herlev Gymnasium og er etnisk dansk. Jeg bliver rigtig ked af det, hvis holdningen nu bliver sådan, at etnisk danske elever føler sig i mindretal. For det er én person, der udtrykker dette. Personlig føler jeg mig som en del af et større fællesskab, hvor der er plads til alle, og hvor vi lærer andre kulturer at kende«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

SE OGSÅ:

Fleur Henningsen Arpe:

»Skift gymnasium, hvis du er utilfreds, så du får den gymnasietid, du ønsker. Din egen situation kan du gøre noget ved. Ikke andet«.

Lasse Othczel:

»Artiklen med Einar viser jo alt det, der er galt med danske unges opfattelse af, hvad gymnasiet åbenbart bør være: En slags drukbaseret ungdomsklub. Da jeg gik på det tyske gymnasium i Aabenraa, fik vi at vide, at vi blev anset for voksne mennesker, der selv var ansvarlige for vores læring, og at de anså os for kommende studerende. Og ja, sætningen: »For størstedelen af mine klassekammerater er det at gå i skole ikke et sted for sociale relationer. Grunden til at gå i gymnasiet er for dem blot at blive færdig med gymnasiet« gjaldt også for os«.

Abdalla Khamas:

»Jeg kan godt forstå, at gymnasiekulturen skal bevares og man derfor er opmærksom på antallet af konservative muslimer per klasse (bemærk: konservative). Men ’Ghettogymnasier’? Seriøst? En ghetto er et område, hvor størstedelen er uden for arbejdsmarkedet. Det er et gymnasium ikke«.

Anette Krongaard:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men det er altså ofte et problem i folkeskolen. I de klasser, hvor fordelingen fra start er skæv, vil danske børns forældre med stor sandsynlighed trække deres barn ud i løbet af nogle år. Det er der mange grunde til. Også ganske forståelige grunde, men det betyder ofte klassesammenlægninger eller klasser uden etnisk danske børn«.

Karin Joy Wolff:

»Uanset om man er grøn, rød eller gul i huden, vil mennesket helst, at der er nogen, som de kan genkende sig selv i. Sådan er mennesker bare. Det handler om vores helt almindelige ønske om, at der også er nogen som én selv«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden