Da jeg sad til et psykiatrisk interview på Ambulatoriet for Behandling af Spiseforstyrrelser, og de kloge hoveder så mig i øjnene for at finde mig en ekstra diagnose, vidste jeg ikke, jeg var heldig.
Jeg sad på overlægens kontor, det sidste kontor på gangen med de mange grønne døre og halvdøde planter.

