Da Malte Rokkjær Dahl og hans specialemakker, Niels Søgård Krog, begyndte at sende ansøgninger ud i august 2015 som led i deres speciale på statskundskab, havde de en forestilling om, at deres undersøgelse ville afdække en vis form for diskrimination på det danske arbejdsmarked.
Men da resultaterne forelå, var de alligevel overraskede over omfanget:
»At ansøgere med mellemøstlige navne skal sende 52 procent flere ansøgninger for at blive indkaldt til samtale, er en overraskende stor forskel på danskere med traditionelle navne og danskere med mellemøstlige navne. Især når man ser på, hvor kompetente vores fiktive ansøgere er. Jeg tror, man med ret stor ret kan antage, at knap så kompetente ansøgere ville møde en endnu større diskrimination«, siger Malte Rokkjær Dahl, der i dag er ph.d. på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Han fortæller, at alle de fiktive ansøgere har haft de rette uddannelser og kvalifikationer til de stillinger, der er søgt. Den eneste afgørende forskel har været, at den ene ansøgning har været underskrevet med et mellemøstligt navn, den anden med et dansk navn (se faktaboks).
»I medierne har man hørt mange personlige beretninger om diskrimination – den såkaldt ’oplevede diskrimination’ – men det kan være svært at vide, om disse har fået afslag som følge af deres minoritetsbaggrund eller som følge af noget helt andet. Denne undersøgelse giver os et mere præcist estimat for diskriminationen på arbejdsmarkedet, fordi den fortæller om den såkaldt ’faktiske diskrimination’. Vi kan nu med sikkerhed sige, at det er en ulempe ikke at have et traditionelt dansk navn, når man søger arbejde«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar