0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske arbejdsgivere vælger ’Mads’ frem for ’Muhammed’

Ansøgere med anden etnisk baggrund skal sende 52 procent flere jobansøgninger for at blive inviteret til jobsamtale.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da Malte Rokkjær Dahl og hans specialemakker, Niels Søgård Krog, begyndte at sende ansøgninger ud i august 2015 som led i deres speciale på statskundskab, havde de en forestilling om, at deres undersøgelse ville afdække en vis form for diskrimination på det danske arbejdsmarked.

Men da resultaterne forelå, var de alligevel overraskede over omfanget:

»At ansøgere med mellemøstlige navne skal sende 52 procent flere ansøgninger for at blive indkaldt til samtale, er en overraskende stor forskel på danskere med traditionelle navne og danskere med mellemøstlige navne. Især når man ser på, hvor kompetente vores fiktive ansøgere er. Jeg tror, man med ret stor ret kan antage, at knap så kompetente ansøgere ville møde en endnu større diskrimination«, siger Malte Rokkjær Dahl, der i dag er ph.d. på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Han fortæller, at alle de fiktive ansøgere har haft de rette uddannelser og kvalifikationer til de stillinger, der er søgt. Den eneste afgørende forskel har været, at den ene ansøgning har været underskrevet med et mellemøstligt navn, den anden med et dansk navn (se faktaboks).

»I medierne har man hørt mange personlige beretninger om diskrimination – den såkaldt ’oplevede diskrimination’ – men det kan være svært at vide, om disse har fået afslag som følge af deres minoritetsbaggrund eller som følge af noget helt andet. Denne undersøgelse giver os et mere præcist estimat for diskriminationen på arbejdsmarkedet, fordi den fortæller om den såkaldt ’faktiske diskrimination’. Vi kan nu med sikkerhed sige, at det er en ulempe ikke at have et traditionelt dansk navn, når man søger arbejde«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere