Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debat 9. dec. 2016 kl. 15.17

Journalist

Debatredaktør

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Om undersøgelsen

Malte Rokkjær Dahl og Niels Søgård Krog har i 2015 sendt 800 fiktive ansøgninger til 400 rigtige stillinger. 400 ansøgere har haft et mellemøstligt navn (m/k), 400 et dansk navn (m/k). De 400 opslåede stillinger har fordelt sig inden for forskellige brancher i både den private og offentlige sektor: Stillinger som skolelærere, sosu-assistenter, sygeplejersker, håndværkere osv.

To ansøgere, en med mellemøstligt navn og en med dansk navn, har søgt hver af de 400 stillinger. De to ansøgninger har været målrettet det pågældende jobopslag, og de to ansøgere har til hvert enkelt job haft den rette uddannelse, og grundlæggende samme erfaringer og motivation. Eneste substantielle forskel har været deres navn.

33,5 procent af ansøgerne med et dansk navn er blevet indkaldt til samtale, mens det gælder for 22 procent af ansøgerne med mellemøstligt navn. Det svarer til, at ansøgere med mellemøstlige navne skal søge 52 procent flere stillinger for at blive indkaldt til samtale. Har arbejdsgiverne indkaldt til samtale, har Malte Rokkjær Dahl og Niels Krog straks afslået.

Vis mere

Danske arbejdsgivere vælger ’Mads’ frem for ’Muhammed’

Ansøgere med anden etnisk baggrund skal sende 52 procent flere jobansøgninger for at blive inviteret til jobsamtale.

Debat 9. dec. 2016 kl. 15.17

Journalist

Debatredaktør

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FOR ABONNENTER

Da Malte Rokkjær Dahl og hans specialemakker, Niels Søgård Krog, begyndte at sende ansøgninger ud i august 2015 som led i deres speciale på statskundskab, havde de en forestilling om, at deres undersøgelse ville afdække en vis form for diskrimination på det danske arbejdsmarked.

Ældste
Nyeste
Mest anbefalede

Skriv kommentar

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Svensk spiludvikler glæder sig over, at hans firma ikke ligger i Danmark
EP-valg 2019
»Du har åbenbart ikke hørt efter!«: Margrete Auken i åben kamp om miljøet med Folkebevægelsens Rina Ronja Kari
Politiken Historie: Levende begravet: Sønderjyder i krig
Tid til storbyferie? Læs vores 30 forskellige guider til byer i hele verden

Find din storbyguide her

Annonce

Podcasts

Du lytter til Politiken

Hør podcast: True Crime - skal andres tragedie være vores underholdning?
Hør podcast: True Crime - skal andres tragedie være vores underholdning?

Henter…
27:22

True Crime, hvor virkelige mordsager bliver rekonstrueret på tv og i podcasts, har fået millioner til at se og lytte med. Men bør vi bruge andre menneskers tragedier som underholdning? Og hvad er det egenligt, der vækkes i os, når vi dyrker fascinationen af virkelighedens forbrydelser?
Du lytter til Politiken

Hør podcast: Hvor kloge er politiets biljagter?
Hør podcast: Hvor kloge er politiets biljagter?

Henter…
28:18

Siden 2012 har politiets biljagter dræbt 12 mennesker og kvæstet mange flere. Hvert tredje offer er udenforstående. Er det værd at risikere uskyldiges liv i jagten på en formodet forbryder? Og hvad sker der omvendt, hvis man som forbryder kan slippe for straf ved at træde på speederen?

Bliv abonnent, og lyt med

Du skal være Politiken-abonnent for at lytte til denne podcast. Prøv første måned for kun 1 kr.

Køb abonnement

Allerede abonnent? Log ind
Du lytter til Politiken

Hør podcast: Hvorfor Sri Lanka? Hvorfor kirker og hoteller?
Hør podcast: Hvorfor Sri Lanka? Hvorfor kirker og hoteller?

Henter…
26:48

Sri Lanka blev i påsken ramt af en række terrorbomber, som har kostet mere end 300 mennesker livet. Men hvem stod bag angrebene? Hvad ville gerningsmændene opnå ved at ramme turisthoteller og kristne kirker? Har det at gøre med masseskydningerne af muslimer i Christchurch i New Zealand tilbage i marts? Vi går på jagt efter svar på nogle af de mange spørgsmål.

Bliv abonnent, og lyt med

Du skal være Politiken-abonnent for at lytte til denne podcast. Prøv første måned for kun 1 kr.

Køb abonnement

Allerede abonnent? Log ind

Forsiden

Klimaet er blevet et af de vigtigste politiske emner op til det kommende folketingsvalg; her er det en klimademonstration foran Christiansborg 17. april. Et af stridspunkterne er et borgerforslag, der kræver en ny klimalov: Venstrefløjen vil have det vedtaget nu, mens regeringen og DF vil vente.

Venstre får udskudt borgerforslag om klimalov, efter at de stiller byge af spørgsmål for sent

Politik

Lørdag nat er der risiko for lokale skybrud, advarer DMI

Trods sommervejr og 23 grader: DMI advarer om risiko for skybrud

Danmark

Revolutionerende migrænemedicin bliver kun til gavn for få

Sundhed

Migræne: Mit hoved er et vulkanudbrud. Doktor, kan De hjælpe?
- Sundhed

Betjente sagde, de »trillede over for rødt lys« - gps-data viste, at de kørte 114 km/t

Danmark

Hobros træner Peter Sørensen (th.) og Vendsyssels træner Jens Berthel Askou mødtes forleden i Hobro. I aften afgøres det hvem af dem der skal ud i knockoutkampe mod Vejle om at undgå nedrykning

Ro på, siger toptræner, der risikerer at ryge ud to år i træk

Sport

12 folketingskandidater kritiserer Politikens chefredaktør: Mener du virkelig, at Radikale Venstre skal bytte sine grundværdier væk for magt?

At stå ved sine grundholdninger burde da ikke kollidere med at også at ønske indflydelse, men man må selvfølgelig spørge, om vi i Radikale Venstre skal være støtteparti for enhver pris.

Debatindlæg
Læs Senere
For Abonnenter

Morten Østergaard er dansk politiks største tørsvømmer. Tæt på megafonen, men uendelig langt fra magten
- Klummer
- Læs Senere
- For Abonnenter

Det er primært piloternes arbejdstid, der har fået 1500 skandinaviske piloter til at strejke fredag. Piloterne på billedet har noget med konflikten at gøre.

Forsker efter SAS-strejke: Forbered dig på, at arbejdsgiverne går efter din arbejdstid

Arbejdsmarked
Læs Senere
For Abonnenter

34.000 passagerer rammes lørdag
- Rejser
- Læs Senere
7.700 kr. til Stockholm: Norwegian banker prisen i vejret
- Rejser
- Læs Senere

Red Barnet frygter, at antallet af alvorligt fejlernærede børn i området i Mozambique, der i marts blev ramt af orkanen Idai, vil stige fra 60.000 til 115.000.

19 måneder gamle Johan vejer 6 kilo: Ny orkan rammer Mozambique, hvor tusindvis af børn er alvorligt fejlernæret

Endnu en orkan har ramt Mozambique, hvor dele af landet stadig er ved at komme sig, efter orkanen Idai ramte i marts. Antallet af fejlernærede børn forventes at stige fra 60.000 til 115.000 – og med den nye orkan frygter Red Barnet, at tallet kan blive endnu højere.

Internationalt
Læs Senere
For Abonnenter

Stram Kurs demonstration i Aarhus. Rasmus Paludan fra Stram Kurs holder dem på Åbyhøj Torv. Demonstrationen blev afbrudt og Rasmus blev eskorteret væk af politiet.

Flygtninge kan glæde sig: Protestindsamling mod Paludan runder to millioner kroner

Indsamling til Dansk Flygtningehjælp, som er oprettet i protest mod Rasmus Paludan, har stor tilslutning.

Danmark
Læs Senere

Zinhle Mfaba (24) at her home in Dobsonville, which is part of Soweto, Johannesburg.
She plays the bassoon.

“When we’re playing together, we’re in sync. You’re not going to say ‘oh, this person is white’ or ‘this is racist’. We are there for a common cause. That brings us together and makes us one.” Zinhle Mfaba (24) and Nina Cilliers (21), roommates during a week of rehearsing and performing with the National Youth Orchestra, say they are not likely to have met otherwise.
“I don't live in a place where I can meet a lot of white people and have white friends”, says Mfaba, who stays in Soweto. The large township outside Johannesburg that was once designed to segregate the cities black workers outside the exclusively white city center, and is still largely black. “So the only time I get to meet white people is when I go to rehearsals and I play with them there.”
But even during the orchestra’s lunch breaks, black and white people sit and eat mostly separately. Cilliers: “It’s not racism, it’s not like we hate each other, it’s just…” Mfaba continues: “I can sit with Nina now because I know her. But if I don’t know her and she’s white… With a black person you kind of know what to talk about as an icebreaker.”
Mfaba and Cilliers lightheartedly talk about the differences between their cultures, and the mutual stereotypes. But discussing the state of the country, they do find their perspectives to be different.
“Their grandfathers and great grandfathers have been working and saving up, whilst our grandfathers have been fighting. It’s like we have to start from scratch”, Mfaba explains why she feels white South Africans still have an advantage.
“The government these days is trying to make it equal, but sometimes unfairly so”, Nina responds, referring to the Black Economic Empowerment and land restitution policies that make some white South Africans feel they are the ones with the disadvantage now.
“They are trying to rectify a 500 year old oppression within a short space of time” says Mfabe. “And now some people get more than they are supposed to, just because of history, so… I don’t know, I really don’t.”
“I get to have more opportunities than my parents. I get to be exposed to a lot things that were deemed only white people’s things, like playing the bassoon,” Mfaba says.
But she does still experience racism in some places. “It’s a feeling of ‘you are not welcome here, why are you in my space?’ And it’s like I’m just walking. I hope my children don’t have to experience that. I really hope they don’t have to.”
Cilliers: “I haven’t really thought about it much. I think, now that I hear this, I can imagine that it’s more difficult for black people.”
“Talking about these issues, like what we are doing now, it’s going to bring things into perspective,” says Mfaba. “And I think we can all find common ground somehow. Like here, we play music together. I’m enjoying playing with her and I wouldn’t have thought that we could meet.”

About BORN FREE: Mandela's Generation of Hope

Children born in South Africa around 1994 are part of the Born Free Generation. This generation, the first to be born after apartheid, is supposed to bring unity and change to the country. They are Mandela’s human legacy: the first generation in which every South African has the same opportunities and racial segregation, on paper, is a thing of the past. They were to be the face of a new, free, and successful South Africa. Nelson Mandela always had a big heart for the youth, and would often refer to his dreams for the youth in his speeches. In this feature the born frees question the outcome of the dream Mandela had for them. They also talk about modern day racism; What is it like to be black, or colored in this modern day world? The South African story has many connections to other race related stories around the world.
Many born frees live successful lives, and are making careers that they wouldn't have been able to do during the old racist regime. There is a big group that is thriving in the new South Africa. But at the same time, there is still a long way to go. Corruption, crime and poverty are keeping many of the born frees captive. Instead of enjoying freedom and prosperity, this ‘born free generation’ struggles - sometimes even more than their parents - with unemployment and inequality. Official segregation may be a thing of the past, but class segregation seems to have taken its place. And for many South Africans, childhood is a time shaped by extreme violence and the aftermath of HIV and AIDS.

Note: More text available upon request

Dutch text:“Als we samenspelen, zitten we op één lijn. Dan ga je niet zeggen: ‘o, dit is een blanke’, of ‘dit is racistisch.’ We zitten daar met hetzelfde doel. Dat brengt ons bij elkaar en maakt ons één.”
Zinhle Mfaba (24) en Nina Cilliers (21) delen een kamer tijdens een week repeteren en optreden met het nationaal jeugdorkest van Zuid-Afrika. Op een andere manier hadden ze elkaar waarschijnlijk nooit ontmoet, zeggen ze.
“Waar ik woon, kom ik niet niet veel blanken tegen, en heb ik geen blanke vrienden”, zegt Mfaba, die in Soweto woont. De grote township buiten Johannesburg die ooit werd ontworpen om de zwarte arbeiders buiten het blanke centrum te houden, en nog steeds grotendeels zwart is. “Dus ik kom ze alleen tegen bij repetities, als ik met ze samenspeel.”
Zelfs tijdens de lunchpauzes van het orkest zitten zwart en blank regelmatig afzonderlijk te eten. Cilliers: “Dat is geen racisme, het is niet dat we elkaar haten, het is gewoon…” Mfaba vult haar aan: “Ik kan nu bij Nina gaan zitten, omdat ik haar ken. Maar als ik haar niet ken, en ze is blank… Met een zwart iemand weet je beter waar je het over kunt hebben, om het ijs te breken.”
Mfaba en Cilliers praten luchtig over wederzijdse cultuurverschillen en vooroordelen. Maar als het gesprek op de toestand van Zuid-Afrika komt, blijkt dat hun perspectief wel degelijk verschilt.
“Hun voorouders hebben kunnen werken, en kunnen sparen, terwijl die van ons aan het strijden waren. Het is alsof we vanuit het niets moeten beginnen”, verklaart Mfaba waarom ze denkt dat blanke Zuid-Afrikanen nog altijd betere kansen hebben.
“De regering probeert dat nu gelijk te trekken, maar dat gaat niet eerlijk”, reageert Cilliers, doelend op het beleid van positieve discriminatie en landonteigening waardoor juist sommige blanken zich nu achtergesteld voelen.
“Ze proberen vijfhonderd jaar onderdrukking terug te draaien, in een korte tijd”, zegt Mfaba. “Dus nu krijgen sommige mensen meer dan ze zouden moeten krijgen, vanwege de geschiedenis, dus… ik weet het niet. Ik weet het gewoon niet.”
“Ik heb meer mogelijkheden dan mijn ouders, en doe dingen die vroeger alleen voor blanken waren, zoals fagot spelen”, zegt Mfaba.
Maar ze vertelt ook hoe ze op sommige plekken nog steeds racisme ervaart. “Het is een gevoel, dat je niet welkom bent, alsof je op andermans terrein bent. Terwijl ik daar alleen maar loop. Ik hoop echt dat mijn kinderen dat nooit mee hoeven te maken.”
Cilliers: “Ik heb daar nooit zo over nagedacht. Nu ik dit hoor, kan ik me wel voorstellen, dat het voor zwarte mensen moeilijker is.”
“Over dit soort dingen praten, zoals we nu doen, plaatst dingen in perspectief”, zegt Mfaba. “En ik denk dat we dan dingen ontdekken die we delen. Zoals hier, waar we samen muziek maken. Ik geniet ervan om met haar samen te spelen, en had nooit gedacht dat we elkaar zouden ontmoeten.”

Over BORN FREE: Mandela's Generation of Hope:

De generatie die rond 1994 in Zuid-Afrika werden geboren worden de Born Free generatie genoemd. Van deze generatie, de eerste die na de afschaffing van apartheid werd geboren, wordt verwacht dat ze eenheid en verandering in het land brengen. Ze zijn Mandela’s menselijke erfenis: De eerste generatie waarin elke Zuid-Afrikaan gelijke kansen heeft en waar rassenscheiding, op papier, iets uit het verleden is. Ze zouden het gezicht van een nieuw, vrij, en succesvol Zuid-Afrika worden. Mandela had altijd een groot hart voor de jeugd en noemde zijn dromen voor de jeugd van in zijn speeches. In deze feature vragen de Born Frees zich af of Mandela’s dromen voor hen wel uitgekomen zijn. Ook praten ze over racisme vandaag de dag: Hoe is het om zwart, of kleurling te zijn in de huidige wereld? Het Zuid-Afrikaanse verhaal lijkt op andere ras-gerelateerde verhalen over de hele wereld.
Veel Born Free’s zijn succesvol, en hebben carrières die ze tijdens het voormalige racistische regime niet gehad zouden kunnen hebben. Een grote groep bloeit op in het nieuwe Zuid-Afrika, maar tegelijkertijd is er nog een lange weg te gaan. Veel Born Free’s zitten vast in corruptie, misdaad en armoede. In plaats van te genieten van vrijheid en voorspoed worstelt deze generatie - soms nog meer dan hun ouders - met werkloosheid en ongelijke kansen. Officieel is rassenscheiding verleden tijd maar het is vervangen door klassenscheiding. En de jeugd van vele Zuid-Afrikanen wordt gevormd door extreem geweld en de gevolgen van HIV en AIDS.

Meer tekst verkrijgbaar op aanvraag.

Kroniken

25 år efter apartheid: Er Sydafrika endelig helet?

Ikke endnu er svaret. Den nye såkaldte born free-generation kræver forandringer og mener, at tiden er kommet til at de privilegerede hvide tager ansvaret og forandringen på sig.

Kroniken
Læs Senere
For Abonnenter

Seneste nyt

12 folketingskandidater kritiserer Politikens chefredaktør: Mener du virkelig, at Radikale Venstre skal bytte sine grundværdier væk for magt?
- 8 minutter siden
25 år efter apartheid: Er Sydafrika endelig helet?
- 21 minutter siden
Flygtninge kan glæde sig: Protestindsamling mod Paludan runder to millioner kroner
- 38 minutter siden
Trods sommervejr og 23 grader: DMI advarer om risiko for skybrud
- 59 minutter siden
Privatliv er det nye salgstrick
- 1 time siden
Nu kan du købe madspildsvarer på nettet
- 1 time siden
Eva Tind skriver om komikeren, der blev præsident: Er det korruption, når en skuespiller drager uretmæssige fordele af sin profession og uden at tøve gør fiktion til virkelighed?
- 1 time siden
Venstre får udskudt borgerforslag om klimalov, efter at de stiller byge af spørgsmål for sent
- 1 time siden
Forsker efter SAS-strejke: Forbered dig på, at arbejdsgiverne går efter din arbejdstid
- 1 time siden
Indersiden: Ro på, siger toptræner, der risikerer at ryge ud to år i træk
- 1 time siden

Du har ingen artikler på din læseliste

Kenneth Lund

Journalist

Poul Aarøe Pedersen

Debatredaktør

Danske arbejdsgivere vælger ’Mads’ frem for ’Muhammed’

Ansøgere med anden etnisk baggrund skal sende 52 procent flere jobansøgninger for at blive inviteret til jobsamtale.

Kenneth Lund

Journalist

Poul Aarøe Pedersen

Debatredaktør

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Er du under 30 år og udeboende? Få halv pris herAllerede abonnent? Log ind

Nyhedsbrevet Alt du behøver vide fra morgenstunden er kun for abonnenter!

Du er allerede tilmeldt nyhedsbrevet Alt du behøver vide fra morgenstunden

Læs mere

Mest læste

DMI: Vi får op til 23 grader i dag - og så kommer regnen

Mads Mikkelsen i opsigtsvækkende interview: »Han sagde noget rimelig fornuftigt, og så blev han fucking slagtet«

Betjente sagde, de »trillede over for rødt lys« - gps-data viste, at de kørte 114 km/t

Den store pizza-analyse: Hvordan du spiser din pizza siger alt om, hvem du er

Konservative i oprør over spidskandidat: »Jeg spildte kaffe ned ad mig selv i morges af ren forbløffelse over Pernille Weiss«

Seneste nyt

12 folketingskandidater kritiserer Politikens chefredaktør: Mener du virkelig, at Radikale Venstre skal bytte sine grundværdier væk for magt?

25 år efter apartheid: Er Sydafrika endelig helet?

Flygtninge kan glæde sig: Protestindsamling mod Paludan runder to millioner kroner

Trods sommervejr og 23 grader: DMI advarer om risiko for skybrud

Privatliv er det nye salgstrick

For abonnenter

Næsten alle kan blive symptomfri: Over én million danskere plages af pollenallergi uden grund

Sportsdøgnet: Dansker udvalgt til EM's allstar-hold

»Du har åbenbart ikke hørt efter!«: Margrete Auken i åben kamp om miljøet med Folkebevægelsens Rina Ronja Kari

Alarmopkaldet kom klokken ni om aftenen: »Jeg har lige slået min datter ihjel«

Muslimer i Sri Lanka har fået en ny frygt: de kristne

For abonnenter

Politiken Historie: Levende begravet: Sønderjyder i krig

Tid til storbyferie? Læs vores 30 forskellige guider til byer i hele verden

Podcasts

Hør podcast: True Crime - skal andres tragedie være vores underholdning? Hør podcast: True Crime - skal andres tragedie være vores underholdning? Hør podcast: True Crime - skal andres tragedie være vores underholdning?

Hør podcast: Hvor kloge er politiets biljagter? Hør podcast: Hvor kloge er politiets biljagter? Hør podcast: Hvor kloge er politiets biljagter?

Hør podcast: Hvorfor Sri Lanka? Hvorfor kirker og hoteller? Hør podcast: Hvorfor Sri Lanka? Hvorfor kirker og hoteller? Hør podcast: Hvorfor Sri Lanka? Hvorfor kirker og hoteller?

Forsiden

Betjente sagde, de »trillede over for rødt lys« - gps-data viste, at de kørte 114 km/t

At stå ved sine grundholdninger burde da ikke kollidere med at også at ønske indflydelse, men man må selvfølgelig spørge, om vi i Radikale Venstre skal være støtteparti for enhver pris.

Endnu en orkan har ramt Mozambique, hvor dele af landet stadig er ved at komme sig, efter orkanen Idai ramte i marts. Antallet af fejlernærede børn forventes at stige fra 60.000 til 115.000 – og med den nye orkan frygter Red Barnet, at tallet kan blive endnu højere.

Indsamling til Dansk Flygtningehjælp, som er oprettet i protest mod Rasmus Paludan, har stor tilslutning.

Ikke endnu er svaret. Den nye såkaldte born free-generation kræver forandringer og mener, at tiden er kommet til at de privilegerede hvide tager ansvaret og forandringen på sig.

Seneste nyt

12 folketingskandidater kritiserer Politikens chefredaktør: Mener du virkelig, at Radikale Venstre skal bytte sine grundværdier væk for magt?

25 år efter apartheid: Er Sydafrika endelig helet?

Flygtninge kan glæde sig: Protestindsamling mod Paludan runder to millioner kroner

Trods sommervejr og 23 grader: DMI advarer om risiko for skybrud

Privatliv er det nye salgstrick

Nu kan du købe madspildsvarer på nettet

Eva Tind skriver om komikeren, der blev præsident: Er det korruption, når en skuespiller drager uretmæssige fordele af sin profession og uden at tøve gør fiktion til virkelighed?

Venstre får udskudt borgerforslag om klimalov, efter at de stiller byge af spørgsmål for sent

Forsker efter SAS-strejke: Forbered dig på, at arbejdsgiverne går efter din arbejdstid

Indersiden: Ro på, siger toptræner, der risikerer at ryge ud to år i træk

Alarmopkaldet kom klokken ni om aftenen: »Jeg har lige slået min datter ihjel«

Er du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind

Hør podcast: True Crime - skal andres tragedie være vores underholdning?
Hør podcast: True Crime - skal andres tragedie være vores underholdning?

Hør podcast: Hvor kloge er politiets biljagter?
Hør podcast: Hvor kloge er politiets biljagter?

Hør podcast: Hvorfor Sri Lanka? Hvorfor kirker og hoteller?
Hør podcast: Hvorfor Sri Lanka? Hvorfor kirker og hoteller?