0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lærer: Når der skæres i velfærdsstaten, får kvinderne trippelarbejde: lønjob, husholdning og pasning af de ældre

Vi må kæmpe for den helt almindelige kvindes ret til ikke at være underlagt endnu mere arbejde som konsekvens af nedskæringer på velfærden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kontanthjælpsloftet og nedskæringerne på velfærden rammer især kvinder, der står for omsorgsarbejdet og skaber uligestilling. Tegning af Roald Als (arkiv)

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Kan du da ikke se, at det, vi har været igennem, er statsgodkendt børnearbejde?«.

Det var en venindes vrede kommentar til vores fælles baggrund som pårørende i psykiatrien. Og jo, det kan jeg godt se, bare med den tilføjelse, at det også var statsgodkendt ungdoms- og voksenarbejde – dog uden løn og anerkendelse for indsatsen.

Arbejdet som pårørende har vi begge kendt til gennem størstedelen af vores liv. Der er ingen udsigt til, at opgaven bliver lettere, kun værre og mere slidsom, efterhånden som nedskæringerne på velfærden forøges.

»Hvad er det, du vil med dit liv? Trælle for en mand som husmor?«.

Den dag var min mor ikke bare vred, men også bange. En af de ting, min mor var allermest bange for, var, at jeg skulle ende som husmor – at jeg ikke skulle blive en selvstændig kvinde. Hun havde set og oplevet 50’ernes ydmygelse ved at bede om husholdningspenge. Frygten ved at skulle blive hos en mand – af nød og ikke af lyst. Min mor havde set og oplevet kvindefrigørelsen. Hun havde set kvinderne komme ud på arbejdsmarkedet som en mulighed for at kunne vælge og bestemme selv – også selv om det for mange kvinder betød dobbeltarbejde.

Twerking, vaginalstrik, homorettigheder, friblødning, retten til at være nøgen, kussomater, lige ret til bestyrelsesposter og til de 179 pladser i Folketinget. Siden det debatteres så heftigt, må det være vigtigt for mange, men det repræsenterer ikke mit liv.

Det var kvindebevægelsen og velfærdsstaten, der gjorde det muligt.

Jeg føler mig snydt. Jeg er født ind i en tid, hvor jeg kan tjene mine egne penge, men med afviklingen af velfærdsstaten bondefanger magthaverne mig. De kvinder, der er hårdest ramt, og de kvinder, der kommer efter mig, står ikke bare i en situation med dobbeltarbejde. Når velfærdsstaten bliver afviklet, står vi i en situation med trippelarbejde. Vores lønjob, husholdningen, pasningen af vores ældre og syge. Magthaverne har stukket os blår i øjnene. Den frihed, vi fik, binder os på ny.

Jeg gjorde, som min mor sagde. Jeg gjorde, som samfundet ønskede, og jeg føler mig bondefanget. Det samfund, jeg voksede op i, er ikke længere. Der var engang, da samfundet havde brug for kvindernes arbejdskraft. For at få os på arbejdsmarkedet blev der skabt gode børnehaver, hjælp til de ældre, hjælp til de syge og plejehjem, hvor vi trygt kunne lade vores gamle bo, for her var pleje, omsorg og god mad. Dobbeltrollen i hjemmet blev gjort lettere med husholdningsredskaber til enhver lejlighed, så selv om dobbeltarbejdet for mange kvinder var en realitet, var frigørelsen og selvstændigheden det også.

Feminismen stikker i mange retninger, sådan må det være med en fri bevægelse. Twerking, vaginalstrik, homorettigheder, friblødning, retten til at være nøgen, kussomater, lige ret til bestyrelsesposter og til de 179 pladser i Folketinget. Tredje- eller fjerdebølgefeminisme. Siden det debatteres så heftigt, må det være vigtigt for mange, men det repræsenterer ikke mit liv.

Når velfærdsstaten bliver afviklet, står vi kvinder i en situation med trippelarbejde. Vores lønjob, husholdningen, pasningen af vores ældre og syge

Jeg er heteroseksuel. Jeg har for kraftige blødninger, til at friblødning er en reel mulighed. I det omfang jeg har tid til at strikke, strikker jeg helst sokker og foretrækker en mere traditionel måde at strikke på end den, vaginalstrik indbyder til. Min nøgne krop har ikke været interessant for offentligheden i 20 år, hvis den da nogensinde har været det. Og jeg tilhører ikke et segment, der nogensinde kommer i nærheden af en bestyrelsespost eller Folketinget. Ikke fordi jeg er kvinde, men fordi mit uddannelsessegment ikke er specielt relevant i den sammenhæng.

Jeg er en helt almindelig kvinde, og i mit helt almindelige kvindeliv er det andre ting, der bekymrer og berøre