0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Roald Als/Politiken-Tegning
Foto: Roald Als/Politiken-Tegning
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommunikations­rådgiver: Derfor bukker medierne under for den velsmurte propagandamaskine

Det er tydeligt, at medierne ikke aner deres levende råd i forhold til, hvordan de skal håndtere fænomenet Trump og hans kommunikationsstrategi.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det har været lige så lærerigt, som det har været absurd at følge Donald Trump og hans teams kommunikationsvirkemidler og misbrug af medierne til egen vinding. Lige så interessant har det været at følge mediernes reaktion.

Det er tydeligt, at medierne ikke aner deres levende råd i forhold til, hvordan de skal håndtere fænomenet Trump og hans kommunikationsstrategi.

På præsident Trumps første rigtige arbejdsdag blev både han og hans talsmand taget i at lyve direkte. De blev også naturligt og korrekt kritiseret for det i medierne. Men reaktionen fra Trump-teamets side var for dem lige så naturlig. De fremførte, at medierne jo bare havde en version af fakta, mens Trump og hans folk havde deres ’alternative fakta’.

Det fik redaktionschef for Politiken.dk, Jakob Nielsen, til at beskrive situationen på Facebook således: »Med Trump siger vi farvel til spindoktorernes æra, og velkommen til propagandaens tid. Indtil nu har politikere været bange for at blive taget i at lyve. Man kunne overdrive, skønmale og bortforklare. Men løgn kunne skade politikeren i længden. Donald Trump og hans folk er ligeglade. De er gået i krig med sandheden, og foreløbig ser de ud til at vinde«.

Mens medierne forblændes af distraktionen fra den ene hånd, udfører den anden hånd de gerninger, der fortjener opmærksomhed

Det er præcist. Men det er samtidig vigtigt ikke at overse, at en af grundene til, at propagandisterne for øjeblikket vinder kampen om sandheden, er, at de stadig har stor effekt af at bruge gode gammeldags spin-tricks. Det afgørende trick i Trumps propagandamaskine er evnen til at vælge, hvad der skal have opmærksomhed, og hvad der ikke skal. Jeg har i mere end 15 år levet af at rådgive topledere i politik, erhvervsliv og i organisationer, blandt andet om hvordan de skal håndtere medierne, og planlagt og gennemført talrige pr-kampagner. Og det overrasker mig gang på gang, hvor lidt de grundlæggende redskaber og virkemidler egentlig har ændret sig over tid. Den afgørende regel er stadig, at konflikten er motoren for enhver historie. Og den mest sensationelle og spektakulære konflikt vinder altid over den mindre dramatiske, når det kommer til, hvad der fanger mediernes opmærksomhed.

Kriterierne for, hvad der er mest interessant og sensationelt, har ændret sig en del over de seneste år; men mekanismen er grundlæggende stadig den samme. Mediernes absolut mest brændende fokus er i den sociale reality-æra personlige tilhørsforhold til fællesskab og magtrelationer mellem mennesker, og det har ingen vestlig magthaver forstået bedre end The Donald.

Trump er den perfekte medietryllekunstner. Hver gang medierne søger at fokusere på noget, han ikke ønsker, bringer han straks opmærksomheden tilbage på sig selv og på spørgsmålet om, hvorvidt du er for eller imod ham, og om man derfor bør belønnes eller udråbes til taber, fyres og stemmes ud.

Mens medierne forblændes af distraktionen fra den ene hånd, udfører den anden hånd de gerninger, der fortjener opmærksomhed. Trump vil gøre op med frihandel, og sker det, vil det få gennemgribende konsekvenser for danskernes velstand. Men det er ikke handelspolitik, vi drøfter, det er størrelsen på præsidentens crowd. Trump er optaget af størrelse og opmærksomhed. Men han ved, at hans optagethed af disse temaer forstærker mediernes opmærksomhed af samme emner. Trump er sikker på, at antallet af personer ved hans indvielse var større end ved nogen anden præsidents. Det er faktuelt forkert, men spørgsmålet er mere, hvorvidt det har nogen relevans? Trump lyver om størrelsen på ting, det er dokumenteret. Så det bibringer ikke nyt at forfølge sagen. Alligevel beskæftigede medier globalt sig indgående med den.

Annonce

Medierne skal gøre op med Trump og lignende propagandister, der ignorerer fakta og fortæller løgne, ved at insistere på at diskutere det relevante. Og ikke ved at mundhugges med politikere om intetsigende temaer bare for at få ret. Er sagen ikke relevant, kan medierne kort konstatere, hvad der er faktuelt korrekt og derefter gå videre til sager, der reelt fortjener opmærksomhed.

Den ene grøft, som medierne kan falde i er, at lade sig lokke ind i intetsigende konflikter med magthavere. Den anden er, at medierne i stedet for at fokusere på relevante temaer kaster sig over historier om medierne selv. Det vrimler med historier om, hvor ond Trump er ved medier og journalister. Og det er da også relevant, hvis Trump undergraver offentlighedens indsigt i magtens ageren. Det er interessant, hvis og hvordan det vedrører befolkningen- ikke hvordan det berører medierne selv.

Medierne må derfor vise substansen i politik og fokusere på konsekvenserne for de mennesker, propagandisterne taler til. Det kræver mere, end det gør at lave hurtige historier om konflikter mellem politikere og medier. Men det er nødvendigt, hvis medierne skal vedblive med at være relevante, og sandheden ikke skal bukke under for velsmurte propagandamaskiner.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?