0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kønssociolog: Hvor er nysgerrigheden på viden om køn?

Fordi man selv identificerer sig med et køn, har børn eller for så vidt forsker i eller arbejder med børn, betyder det ikke, at man ved noget om køn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skjoldjensen Anders Rye
Foto: Skjoldjensen Anders Rye

Børn der leger i daginstitutionen Vognmandsparken i Roskilde.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken.dk bragte tirsdag artiklen ’Ny undersøgelse: Pigerne trives i børnehaven, drengene får skældud’. Endnu engang blev der ikke brugt kønsfaglig ekspertise til at analysere og vurdere tal om drenge og piger. Og den traditionelle lyserøde/lyseblå analyse var klar: Daginstitutionerne er ’feminiserede’, indrettet til piger og fyldt med kvinder. Der er ikke plads til drengene, der ’ikke kan lade være med’ at løbe og slås.

Fordi man selv identificerer sig med et køn, har børn eller for så vidt forsker i eller arbejder med børn, betyder det ikke, at man ved noget om køn

Fagfolk fra andre områder kloger sig ofte på køn, et felt, de af gode grunde kender dårligt til. Vi har vænnet os til, at lægen ved mere om helbredet, end vi selv gør, og at piloten nok flyver flyveren bedre, men vi har ikke vænnet os til, at der er nogle, der ved noget om køn – og nogle, der har holdninger, synspunkter og egne erfaringer om køn.

Fordi man selv identificerer sig med et køn, har børn eller for så vidt forsker i eller arbejder med børn, betyder det ikke, at man ved noget om køn. På samme måde, som det heller ikke gør en til ekspert i pædagogik og læring, at man selv har haft en skolegang.

Hvor er nysgerrigheden på viden om køn? Handler den manglende nysgerrighed om, at den ikke kan bekræfte de stereotyper, vi bygger vores hverdagsforståelser af køn på? Tillægger vi vores forestilling om kønnet så meget værdi i vores selvopfattelse, at vi ikke tør udfordre vores forestillinger om køn af frygt for selv at miste fodfæste?

Men tiden er inde til at få øjnene op for, at der er en rød tråd imellem de stereotype kønsopfattelser, vi møder børn med, og de kønnede udfordringer, vi kan registrere i samfundet.

Vi er gennem fastholdelse af stereotype kønsopfattelser medskabere af for eksempel pigers større mistrivsel og drenges underpræstation i skolen.

Vil vi skabe flere kvindelige ledere, må vi skabe rum for, at piger kan identificere sig med andet end en smuk prinsesse, der får status ved at se ud og ikke ved sine handlinger eller evner. Og vil vi spare liv og penge, må vi trøste drenge lige så meget som piger og herigennem give dem en bedre kropsbevidsthed, så de som vo