Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Debat

9 muslimer fortæller: Sådan er det at være muslim i Danmark

Hvordan står det til med synet på islam? Vi spørger ni muslimer.

Debat

En ny Megafon-undersøgelse viser, at 81 procent af de danske muslimer mener, at synet på islam og muslimer er blevet forværret de seneste 10 år.

Vi præsenterer her undersøgelsen for 9 danske muslimer.

To verdener

Ayan Yasin, 27 år, gymnasielærer, Odense:

Ayan Yasin

Ayan Yasin

Hvis jeg er på arbejde eller på café med mine veninder, så føler jeg ikke, at der er et problem med synet på muslimer.

Jeg møder ikke det problem, som bliver fremstillet i medierne – buschaufføren smiler, kassedamen snakker med mig, damen i toget er høflig. Men lige så snart jeg er på Facebook, eller når jeg ser nyheder og læser diverse kommentarspor, så er det en helt anden verden. Der er der for meget had. Der er frustrationer og racisme. Det er fuldstændig absurd og gør mig træt.

Hele debatten er bare forstyrrende. Jeg vil egentlig helst bare være mig selv, jeg vil have retten til at bære mit tørklæde og fokusere på, hvad der gør mig glad, i stedet for at være optaget af, hvad andre i debatten har af meninger om mig som muslim. Jeg vil være kompromisløs.

Det er blevet værre

Banan Azzouz, 26 år, tandlæge, Vejle:

Banan Azzouz

Banan Azzouz

Der er blevet råbt efter mig på gaden, at jeg skal ’skride hjem’. Engang formede en mand sin hånd som en pistol og rettede den mod mig. De daglige små bemærkninger ignorerer jeg bare. Men når det går ud over min profession, så rammer det mig.

Da jeg blev færdiguddannet, kunne jeg i lang tid ikke få et job. I begyndelsen tænkte jeg ikke meget over det, men det blev tydeligere, at mit tørklæde nok spillede en rolle. Min veninde, som også bærer tørklæde, kunne heller ikke finde job, og hun var blandt de bedst på årgangen. Da vi så endelig blev kaldt til samtale, fik vi flere spørgsmål, som handlede om vores tørklæder. Til en samtale blev hun eksempelvis spurgt, om hun havde overvejet at tage det af.

I dag er jeg flyttet til Vejle, hvor jeg har fået arbejde. Synet på islam og muslimer er forværret. Jeg kan ikke se mig selv bo i Danmark resten af mit liv, og mange af mine veluddannede muslimske venner har det på samme måde. Det skyldes debatten om muslimer, hvor de bliver beskyldt for ikke at bidrage til samfundet.

Politikerne er ikke klar over, at de skræmmer de ressourcestærke muslimer væk.

Flere nuancer, tak

Anesa Salkovic, 28 år, Konsulent og mentor, København:

Jeg genkender ikke undersøgelsens resultater fra min egen hverdag. Der er ikke et negativt syn på islam og muslimer i min dagligdag eller på arbejdet, hvor jeg færdes. Her er mangfoldigheden et stort plus.

Jeg har ikke oplevet, at der på samme måde bliver sat et mærkat på mig, fordi jeg har bosniske rødder, som det sker for borgere med eksempelvis mellemøstlig baggrund. Generelt når man er fra et europæisk land, er der en tendens til, at man bliver set som den gode og ikke som ’de andre’. JEG er også bleg og har sort hår. Jeg kan sagtens forsvinde i mængden.

Der er ofte et bestemt billede af ’en muslim’ – det er Mellemøsten, man forbinder muslimer med. Hvis man er lidt mørkere i huden, bærer tørklæde, så er man klart mere synlig, og jeg hører også, at de muslimer oplever diskrimination. Det er vigtigt, at medierne er med til at vise et mere nuanceret billede af minoriteter.

Medier har et ansvar

Edris Qasimi, 29 år, cand.scient.pol, Odense:

Edris Qasimi

Edris Qasimi

Jeg er ikke blevet diskrimineret på grund af min religion, men synet på islam og muslimer er blevet mere negativt.

Vi ser det i måden, islam og muslimer bliver brugt på i medierne. ’Muslim’ er ikke en fast størrelse med bestemte egenskaber og adfærd. Vi har ikke blik for, at muslimer er lige så forskellige som alle mulige andre.

Et andet problem med mediernes fremgangsmåde, når det handler om muslimer og islam, er at en menig muslim kan blive til en ekspert, og at vedkommendes personlige holdninger bliver til sandheder om religionen. Muslimer bliver også næsten kun inviteret i debatter, når emnet omhandler deres baggrund eller religion. Er det ikke underligt, at så mange debattører med anden etnisk baggrund kun får taletid, når der skal diskuteres islam?

Her har landets journalister et kæmpe ansvar.

Islamister overalt

Fahim Mohammed Saber, 29 år, jurist, København:

Fahim Saber

Fahim Saber

Danmark bevæger sig i en sørgelig retning. Religionsfriheden er under pres. Det er ellers noget af det stærkeste, vi har her i landet.

Vores religionsfrihed gør, at jeg kan være mig selv som muslim og praktisere, som jeg ønsker det, men politikerne har udvisket forskellen mellem ’muslim’ og ’islamist’. Det bruger ekstremisterne så til at radikalisere unge. De får lettere ved at rekruttere nye medlemmer.

Jeg er blevet mere opmærksom på min fremtoning, når jeg er i det offentlige rum. Jeg sad engang i lufthavnen og læste en bog om digteren Rumi.

Bagsideteksten var skrevet på persisk, og Rumi bærer en turban på omslaget. ’Se, der sidder en muslim’, sagde et ægtepar så højt, at jeg kunne høre det. De blev utrygge ved at sidde ved siden af mig. Så de tog deres ting og gik. Troede de, at jeg sad med Koranen?

Jeg vidste ikke, om jeg skulle grine eller græde.

Folket siger fra nu

Gry Nathan, 33 år, arbejder i fremskudt beskæftigelsesindsats, København:

Gry Nathan

Gry Nathan

Jeg kan godt forstå undersøgelsens resultater, men personligt oplever jeg det bare ikke i min hverdag.

Her ser jeg en modsat tendens af den, der er i den offentlige debat, som er blevet så vulgær.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dagligdagen er folk mere imødekommende over for mig og jeg tolker det som, at folk siger fra over for den grove tale, som vi ser fra debatterne.

Generaliseringen af muslimer som en homogen masse betyder dog, at min religion ikke længere er en privatsag. Jeg bliver som privatperson tillagt en masse holdninger i kraft af mit valg af religion.

For ti år siden var der grænser for, hvad man kunne sige offentligt, og folk har altid kigget på dem, der kom med de ekstreme udtalelser, som nogle tosser. Men nu er det blevet normalt.

I dag ser vi politikere køre på de her præmisser, og det er skræmmende. Den almene dansker er træt af hverdagsracismen på de sociale medier og i medierne generelt, og jeg oplever, at mange siger fra nu. Det er positivt.

Jeg smiler meget

Mazdak Mohammadi Louyeh, 28 år, studerer International Security and Law, SDU, København:

Mazdak Mohammadi Louyeh

Mazdak Mohammadi Louyeh

Når jeg tænder for computeren og fjernsynet, så ser jeg, at synet på muslimer og islam er blevet forværret, og det er fordi, man giver meget plads til folk, som har et negativt syn på muslimer.

Det er de her stemmer, som får taletid, hvorimod de mere positive stemmer ikke får lige så meget plads.

Der er blevet skabt en barriere, og det betyder, at jeg skal være ekstra smilende på gaden, mere venlig og positiv, end jeg normalt er, fordi folk har et negativt syn på ’en som mig’. Jeg kan ikke være mig selv, ikke bare være anonym.

Jeg burde ikke tænke over, hvordan jeg skal fremstå for at skabe et bedre billede af muslimer, fordi der er et negativt billede i den offentlige debat. Det betyder, at jeg skal indrette mig efter den offentlige dagsorden.

Der opstår de her prædefinerede indtryk, når man møder nye mennesker. Det er netop de indtryk, som er med til at skabe et ’dem’ og ’os’.

Jeg passer ikke ind

Safaa Mohamed Ali, 28 år, cand.merc. jobsøgende, Aarhus:

Safaa Mohamed Ali

Safaa Mohamed Ali

Kender du det, når du er i en social sammenhæng, hvor du ikke rigtig føler, du passer ind? Det er sådan, jeg har det fra det øjeblik, jeg træder ud ad døren.

Lige nu er jeg jobsøgende, og jeg kan mærke, at min baggrund og religion kommer i vejen. Man har en forforståelse af mig.

Jeg blev til en jobsamtale spurgt, hvordan jeg ville have det med at skifte mit efternavn til Jensen. Til en anden jobsamtale blev jeg spurgt ind til, hvordan jeg ville have det med en kollega, som havde været på druk i weekenden og hevet en kvinde med hjem, og om jeg så ville ’dømme’ ham?

Der er sket en uheldig udvikling. Hvis jeg før i tiden f.eks. spurgte i kantinen, om kødet var svin, ville folk ikke have noget imod at svare pænt. I dag skal jeg samle energi til at spørge, for jeg ved, at folk reagerer anderledes og mere aggressivt.

Jeg kan se, at det rører mange, at jeg vil vide, om det er svinekød eller ej.

En uheldig retning

Ahmed Jibril Abdi, 48 år, Odense Universitetshospital, Røntgenfysiker, Århus:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ahmed Jibril Abdi

Ahmed Jibril Abdi

Det påvirker mig psykisk, når jeg hører den negative omtale af muslimer.Men jeg har ikke oplevet, at den omtale i medierne har ændret noget for mig i hverdagen.

Jeg kan selvfølgelig se, at vi er på vej i en i uheldig retning, som har konsekvenser for den yngre generation, som jo er Danmarks fremtid. Det negative syn på muslimer er med til at stigmatisere og eksludere dem fra samfundet.

Det skaber et mere fjendtligt billede af muslimer. Det vil især ramme de unge muslimer, fordi de ikke føler sig som en del af fællesskabet eller som medborgere i samfundet.

Mange vil i virkeligheden bare gerne være et sted, hvor de kan være i fred og ro. Vi skal stoppe med at tale nedsættende om hinanden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce