Jeg kender ingen, der med sikkerhed kan veje andre menneskers tro, men Freja Fokdal fra Radikal Ungdom er muligvis en undtagelse. I hvert fald synes forudsætningen for hendes debatindlæg i Politiken 27.4. at være, at de fleste konfirmander først og fremmest vil konfirmeres på grund af gaverne og festen. De tror med andre ord ikke på Gud. Den store folkelige opbakning til den kirkelige tradition skyldes således – ifølge den unge blogger – at manipulerende forældre udsætter de unge for en unfair nudging ved at stille dem over for valget mellem kirkelig konfirmation plus fest eller nonfirmation minus fest.
Til det vil jeg sige fire ting:
For det første er det ikke særlig sympatisk at tvivle på de unge menneskers valg, når nu de har fulgt undervisningen i konfirmandlokalet i et år og stadig holder fast ved deres beslutning. Hvem er du, Freja Fokdal, at du kan gennemskue, hvad andre holder for sandt og gerne vil tro på? Er det ikke patroniserende?
For det andet er jeg dybt uenig med dig i, at det skulle være særlig kendetegnende for gode forældre, at de er ligeglade med, hvad deres børn tror på. Hvorfor kan det omvendte ikke være tilfældet? At gode forældre netop gerne vil give det bedste, de selv har fået, videre til deres børn?
For det tredje er det en udokumenteret påstand, at konfirmationen i vore dag skulle være et mere kulturelt fænomen end et religiøst. Hvordan vil du bevise det? Er det gavernes størrelse, som har fortrængt det religiøse aspekt? Forhindrer gaverne og festen et oprigtigt ja til tro på Gud? Det er en underlig puritansk forståelse af, hvad kristendom er.
Konfirmationen handler mere om gaver end Gud, så der bør være alternativerFor det fjerde har du fuldstændig misforstået, hvad konfirmationen går ud på. Du er selvfølgelig lovlig undskyldt, når du ikke selv er konfirmeret, men alligevel: En konfirmation er ikke en bekræftelse af forældrenes valg, men derimod konfirmandens ja til Guds nærvær og kærlighed, som den er udtrykt i dåben. Der er en verden til forskel.
For min skyld kan man lave alle mulige og umulige tilbud til dem, der vælger ikke at blive konfirmeret. Det er en ærlig sag ikke at tro på Gud. Men det er ikke o.k. at projicere egen manglende tro over på de nye konfirmander. De kan faktisk godt tænke selv. Det er derfor, at de – som du skriver – kan træde ind i de voksnes rækker i religiøs forstand.
fortsæt med at læse
