Præstearbejdet strammer til her op til konfirmationerne; alt skal falde på plads, så konfirmanderne og deres familier kan få en glad og højtidelig dag.
Det lykkes altid, fordi konfirmanderne er ihærdige og øver sig på gudstjenesten, og der er ikke meget, der slår at blive råbt an på gaden af én, man har konfirmeret for hen ved ti år siden, og som – selv om den konfirmerede nu går på universitetet eller er blevet murersvend – glad kommer hen og hilser og snakker lidt om, hvor sjovt det var at ’gå til præst’. De kan måske huske nogle af gaverne. Måske. Men de kan helt sikkert huske højtideligheden, og de kan huske det, vi lavede sammen til forberedelsen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

