Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I stedet for konfirmation holdt vi en mandefest for vores søn

Uanset om man er troende eller ej, er det vigtigt at markere livets forskellige faser.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Konfirmanderne har gået til præst i over et halvt år og er nu uddannet til at konfirmere troen på Jesus Kristus, hans offer ved korsfæstelsen og hans genopstandelse, der bevidner, at gennem troen på Jesus kan dødens evige fortabelse overvindes. Det er en fest for både familie, kirke og by.

Som religionslærer, kritiker og mor har jeg dog længe undret mig over, hvad der får unge mennesker, rundet af de kulturkristnes sporadiske kontakt med folkekirken, til aktivt at vælge kirken til i cirka 7 måneder i deres 13. eller 14. år?

En del af svaret på mit spørgsmål kom, da jeg sad på kirkebænken til min nieces konfirmation i Mølholm Kirke. Præsten havde planlagt en gudstjeneste, hvor alle konfirmanderne havde en rolle at spille: En skulle præsentere en salme, en anden læse et digt, en tredje udsige bønnen osv. Det stod klart for mig, at det ikke er så væsentligt, om de centrale trosartikler kan reciteres udenad, eller om ritualet egentlig kun udføres, fordi sådan har vi altid gjort. Det væsentlige er, at ritualet udføres, og at det bevidnes af familien.

Alle kulturer har overgangsritualer, der på forskellig vis skal få den unge til at overveje sig selv og sit forhold til fællesskabet, og sådanne ritualer må nødvendigvis ændre sig med tidens krav til de unge. Det synes jeg, at præsten i Mølholm formåede at gøre.

Det har været fantastisk at opleve, hvordan familie og venner har deltaget i at skabe et nyt ritual

Oplevelsen satte en masse tanker i gang hos mig. For selv om jeg ikke er troende, stod ritualets magt og betydning klart for mig. Et ungt menneske har brug for at se sig selv som en del af et fællesskab, hvad end det er med gud, med familien eller med vennerne. Denne tanke blev yderligere stadfæstet, da min mand og jeg for et års tid siden spurgte vores søn, som ikke ville konfirmeres, om han så ikke hellere ville på en fed rejse end holde en fest. Svaret var nej. »Jeg vil gerne have, at I holder en fest for mig«, sagde han. Min første indskydelse var, at han blot var selvcentreret, men eftersom vores hverdag med ham viser det modsatte, måtte der være noget andet på spil. Det viste sig, at hans valg bundede i, at han gerne ville samle familien og nære venner om sig og mærke, at han også er en betydelig del af fællesskabet.

Men hvilket ritual kunne vi bruge, når vi ønskede samme overgangsbetydning som konfirmationen? Vi skelede til andre kulturer, hvor overgangsritualet ikke foretages af en etableret kirke, men af familien og det nære samfund.

I fællesskab med vores søn besluttede vi at holde en mandefest. En fest, der markerer, at han skifter fra dreng til ung mand. I hver invitation opfordrede vi til at give vores søn en udfordring, der skulle hjælpe ham til at blive en rigtig mand. Kort efter begyndte udfordringerne at vælte ind.

LÆS MERE

Han har været ude at dykke, kørt jeep, barberet en ballon, spist chili og forsøgt at spise surströmming, været på heldags geocaching, svømmet 50 meter fly, broderet sit navn med korssting, klatret, røget sit eget bacon og mange andre skøre og sjove udfordringer. Fælles for dem alle er, at gæsterne har givet noget af sig selv. Mange har valgt udfordringer, som afspejler gæsternes egne interesser, som de gavmildt har delt med vores søn. Ofte har det været mændene, som har taget opdraget på sig og delt ud af det, der gør dem til mænd. Og at vores søn har lært noget om at være mand, viste sig tydeligt, da han skulle styre vores husholdningsbudget i en uge. Ud med økologisk mælk og havregryn, ind med spareribs for 500 kroner lørdag aften.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS DEBAT

Det har været fantastisk at opleve, hvordan familie og venner har deltaget i at skabe et nyt ritual til at markere overgangen fra barn til ung mand. Alle udfordringerne blev filmet, og vores søn klippede dem sammen til en film, der blev vist til festen. Vi føler, at vi har lavet et ritual, der på samme måde som konfirmationen sætter den unge i centrum. I tilgift har han fået oplevelser sammen med familie og venner, som vi ellers desværre ikke tager os tid til at få.

Når det engang bliver vores datters tur, og hvis hun heller ikke vælger at blive konfirmeret, så glæder jeg mig til at opleve, hvordan familie og venner udvider kvindebegrebet, så det at gå fra pige til ung kvinde måske kan blive mere end at tage på skønhedssalon, få sat hår ved frisøren og blive stylet. Men det er en helt anden diskussion.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden