En række debattører i eller tæt på Socialdemokratiet har de senere år helt rigtigt peget på, at universitetsuddannelser prioriteres alt for højt i forhold til andre uddannelser. Senest folketingsmedlem Kaare Dybvad (S) i bogen ’De lærdes tyranni’.
Før Dybvad har også Lars Olsen og socialforskningens grand old man, nyligt afdøde Erik Jørgen Hansen, påpeget, at mere uddannelse ikke nødvendigvis skaber social retfærdighed. Men forklaringen halter, når der skal findes en årsag til skævhederne i vores uddannelsessystem. Her bringes nemlig en mytisk samfundsklasse på banen. En uddannelseselite af ’lærde’, der som et ekko af Jørgen S. Dichs ’herskende klasse’ presser uddannelse ned over landets stakkels indfødte. Analysen har imidlertid ét problem: Uddannelseseliten findes ikke.
