Adgangen til uddannelse har aldrig været noget, som jeg har taget let på, fordi jeg er vokset op som barn af flygtninge, der har tilkæmpet sig muligheden for uddannelse. Mine forældre flygtede for frihed og bedre muligheder for dem selv og deres børn. Den frihed kunne i deres optik opnås gennem uddannelse. Det var en frihed, der blev berøvet dem, da deres medstuderende og undervisere blev fordrevet og universiteterne lukkede i Iran.
268 døde i Middelhavet, men ikke Ammar: Nu taler han dansk og vil være elektrikerSom studenterbevægelse er det vores opgave at kæmpe for fri og lige adgang for alle, uanset hvor gode eller dårlige forudsætninger man har.
For at løfte den opgave, er det derfor også vores pligt at give et talerør til dem, der endnu ikke har en stemme.
Et nyligt startet projekt, der har til formål at hjælpe flygtninge med at søge uddannelse, har åbnet vores øjne for de problemer, som flygtninge møder, når de drømmer om at opnå frihed gennem uddannelse. Barriererne i systemerne vidner om det syn, man har på denne gruppe mennesker, nemlig som en byrde, der ikke vil bidrage og derfor ikke har ret til uddannelse på lige fod med andre.
Vores samtaler med flygtninge tegner et billede af et uigennemskueligt bureaukratisk system, der spænder ben for flygtninge, der gerne vil have en uddannelse.
Systemerne fungerer, som man fra politisk hold ønsker det: Som stopklodser, så flygtninge ikke søger uddannelsesvejen. Flygtninge beretter om, at de presses til ufaglært arbejde frem for at få den fornødne information om, hvordan man kan søge ind på en uddannelse.
Den politiske målsætning om, at flygtninge skal i arbejde med det samme, har opbygget et bureaukratisk system, hvor uddannelsesmæssig kontinuitet og overbygning på det, som man i forvejen har med sig, er besværliggjort.
For at bygge ovenpå kan man få foretaget en vurdering af sin udenlandske uddannelse, hvilket dog forudsætter, at ens dokumenter har klaret flugten fra hjemlandet.
Mange oplever, at det kræver suppleringskurser, da det danske system ikke godtager deres kvalifikationer, eller fordi de har mistet deres dokumenter. Imidlertid er alle suppleringskurser på dansk, hvorfor det kræver omkring to års danskundervisning for at gennemføre – selv hvis man ønsker en engelsksproget uddannelse. Derfor er processen for at opnå optag lang og dyr.
Suppleringskurserne kræver ofte brugerbetaling, og det samme gør uddannelsen senere, hvis man eksempelvis har midlertidig beskyttelsesstatus, som mange syrere har. Økonomiske barierer gør det altså praktisk talt umuligt at tage en uddannelse.
Af de mange forskellige nationaliteter og ikke blot flygtninge, der søger om at få deres kvalifikationer vurderet, er det kun en lille andel, der kommer ind på en videregående uddannelse.
I 2016 bad 536 syrere om at få deres kvalifikationer vurderet. 278 af dem havde et niveau svarende til mellem 1. og 4. år af en dansk videregående uddannelse. Det vil sige, at de var begyndt på en videregående uddannelse, men havde ikke færdiggjort det, der svarer til en dansk grad. Samme år søgte kun 84 syrer om optag og 35 kom ind.
Tallene er blot toppen af isbjerget. Da flygtninge rådes til at finde arbejde og ikke søge uddannelse, så kender mange ikke muligheden af at få vurderet deres kvalifikationer, eller hvordan man søger ind på en uddannelse.
Hvis man kommer hertil med et håb om at bidrage mere til samfundet ved at tage en uddannelse, så bør vi som samfund gøre, hvad vi kan for at muliggøre det.
Ny forskning: To ud af tre syrere i Danmark har ingen uddannelseHvis man udelukkende ser uddannelse til flygtninge som en udgift frem for en mulighed for integration og udvikling, så bør man tænke i et længere perspektiv. For meget potentiale spildes, som det er nu.
De langsigtede prioriteringer, som uddannelse er, bør også gælde flygtninge. Det gavner integrationen, når man har sin daglige gang på en dansk uddannelsesinstitution, hvor man opbygger relationer til danske medstuderende. Præcis som min egen far oplevede sin tid på Ingeniørhøjskolen i Aarhus efter flere års kamp for optaget på trods af tilsvarende kompetencer fra Iran.
Vi må og skal kæmpe for flygtninges ret til uddannelse. Ikke kun for deres skyld, men også for samfundet og vores uddannelsesinstitutioner.
fortsæt med at læse
