16 år og til gynækolog for første gang: »De der undervognstjek laver vi altså ikke sådan lige«

Tegning. Jørn Villumsen (arkiv)
Tegning. Jørn Villumsen (arkiv)
Lyt til artiklen

Mit hjerte var ved at hamre ud af brystet på mig, da mine øjne mødte den kvindelige læges. Hun sad forstenet og gloede på mig, mens jeg følte, at min usikkerhed var komplet eksponeret i mine ildrøde kinder. Lægen havde lige irettesat mig med følgende kommentar i et nedladende toneleje: »Det, du vil have mig til at gøre, er at lave et såkaldt undervognstjek? Det er altså ikke noget, vi bare sådan lige laver, ved du godt det?«.

Rekordmange er smittet med klamydia

Jeg havde slæbt mig selv til lægen for at få lavet en gynækologisk undersøgelse for første gang i mit ungdomsliv i begyndelsen af 2.g. Efter at have haft et par seksuelle oplevelser var det på sin plads at få testet, om jeg kunne have en af de kønssygdomme, som kondomet skulle beskytte imod.

Men det der skide kondom var bare ikke så skide vigtigt for Julie 16 år; det var til gengæld vigtigt for hende at vide, at hun var sund og rask. Men en sådan irrationel frygt, der ikke engang byggede på symptomer, skulle jeg altså ikke spilde min læges tid med.

»Jamen okay, så må vi vel gøre det«, fnøs lægen, da jeg sagde, at jeg var bekymret og havde brug for at få tjekket, at alt var o.k.

»Alt det her var ikke nødvendigt, hvis du bare brugte kondom«, sagde hun, da jeg lagde min 16-årige, utilpasse, halvnøgne krop op på den briks, som jeg dengang syntes lignede et torturredskab fra middelalderen.

I dag er jeg hverken usikker, bekymret eller 16 år længere, og jeg har sluttet fred med alt fra lægebriks til andenæb. Alligevel har stort set alle læger, jeg har haft gennem tiden, mødt mit ønske om at blive testet for kønssygdomme med et dømmende blik, en jeg magter det bare ikke-attitude eller en kommentar med, at jeg jo bare kan beskytte mig selv for at komme uden om hele trummerummen.

Og ja, det kan jeg jo. Det ville være så nemt, hvis jeg bare var fornuftig, ansvarlig og tog mig selv seriøst nok til at bruge kondom hver eneste gang. Men en gang imellem er den smuttet. En gang imellem har man fået et glas for meget til at være fornuftig, ansvarlig og tage sig selv seriøst.

Selv som 23-årig kvinde kan det gå galt. Men jeg er uforstående over for, hvorfor det så skal være skamfuldt at sikre sig, at man ikke har fået en sygdom efter en nat, hvor man har været knap så skarp, som man burde. I min optik er det da netop at tage ansvar for sine dumme valg, at man efterfølgende gerne vil rette op på en eventuel skade.

Jeg er i et fast forhold, og derfor har problematikken ikke været aktuel for mig i et stykke tid. Jeg hører dog tit fra andre unge piger og kvinder, når emnet bliver bragt på bane, at de har haft samme oplevelse, som jeg har haft flere gange. Flere af dem er endt med at tage på Bispebjergs Klinik for Kønssygdomme af frygt for at stå ansigt til ansigt med egen læge.

Venteværelset er så overfyldt, at man trækker et nummer og får en advarsels-sms, når man kan regne med, at det snart bliver ens tur. Jeg ventede tre timer, den ene gang jeg tog derop. Hvorfor mon der sidder så mange mennesker, der lige så godt kunne tage til egen læge og slippe for den lange kø?

Kønssygdommen gonorré spreder sig eksplosivt i Danmark

Jeg er klar over, at min læge skal anbefale mig at huske kondomet. Men et omsorgsfuldt møde – især med de helt unge piger, der synes, at det er grænseoverskridende nok i forvejen at smække benene i stigbøjlerne – burde være det mindste, man kan forlange.

Jeg er ikke ude på at billige en kultur, hvor man ikke beskytter sig og bruger klamydiatesten som kondom, for det er bare dumt, men jeg ville ønske, at vi havde en kultur i landets lægehuse, hvor ens bekymring blev mødt med forståelse frem for himmelvendte øjne. Vejen mod stigbøjlerne eller urinprøven skal ikke være en walk of shame.

Julie Holst Ramsby

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her