0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ingen civilisation kan beskytte os mod vores egne bestialske drifter

Når først dyret i mennesket vrister sig fri, kan alt blive jævnet med jorden. Det minder Picasso os om med maleriet ’Guernica’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Det var første gang, jeg så ’Guernica’ i virkeligheden, men ligesom for så mange andre har værket haft en særlig betydning for mig«, siger forfatter Kristina Stoltz.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mens Donald Trump og Vladimir Putin gav hinanden hånd på våbenhvile i dele af Syrien, stod jeg selv inde på Museo Nacional centro de arte Reina Sofia i Madrid og betragtede Picassos store vægmaleri ’Guernica’, som han i sin tid malede til den spanske pavillon ved den sidste Verdensudstilling i Paris i 1937.

Hvad jeg ikke vidste, da jeg trådte ind på museet, var, at der i anledning af 80-året for værket var blevet lavet en hel særudstilling om Picassos kunstneriske vej mod ’Guernica’: Pity and terror – Picasso’s Path to Guernica.

Centralt i udstillingen står tematikken ’inde versus ude’, dels fordi kuratorerne har lagt vægt på at vise, hvordan Picasso primært har beskæftiget sig med interiører før ’Guernica’, dels fordi selve scenen i vægmaleriet skildrer det totale kollaps mellem inde og ude, mellem menneske og dyr, liv og død.

Alle grænser nedbrydes for øjnene af os, og derfor står maleriet fra 1937 den dag i dag som et af de stærkeste værker, vi kender, om krigens gru.

Det var første gang, jeg så ’Guernica’ i virkeligheden, men ligesom for så mange andre har værket haft en særlig betydning for mig – siden jeg første gang blev præsenteret for det i en spansktime i gymnasiet, har det stået syleskarpt i mit indre kunstkatalog.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter