Loven giver politiet en mulighed for at begære dørene lukkede under det såkaldte grundlovsforhør. Konsekvensen af dørlukning er, at pressen og tilhørere smides ud af retten. Og forsvareren må ikke referere det, som sker på retsmødet. Selv små overtrædelser, der kan ligne småfejl, sanktioneres med retssager mod åbenmundede advokater for embedsmisbrug.
Ofte er det politiet, som begærer dørene lukkede. Det begrundes med, at oplysninger kan skade efterforskningen og få andre til at indrette deres forklaringer efter oplysningerne. I de fleste tilfælde er det et sludder-argument. For langt de fleste retssager afgøres på såkaldte tekniske beviser – ikke forklaringer.
Tekniske beviser er for eksempel dna-spor, der i den konkrete sag kan være et lig, der dukker op, blod, sæd, tekniske undersøgelser af årsagen til, at ubåden sank, dokumentation fra søfartsmyndighederne om ubådens bevægelser og så videre.
Når dørene lukkes i et grundlovsforhør, afskæres offentligheden fra at høre den sigtedes version af sagen. Og den sigtede er på dette tidspunkt ikke dømt. Hverken før eller efter grundlovsforhøret. For grundlovsforhørets eneste formål er at afgøre, om politiets sigtelse er så underbygget af beviser, at der kan ske varetægtsfængsling i op til fire uger.
Konsekvensen af en dørlukning er derfor, at mediebilledet udelukkende tegnes af politiets oplysninger. Der opstår med andre ord en helt urimelig ubalance, som er stor nok i forvejen, når borgeren er sigtet af et system, som kan sætte et helt andet apparat af efterforskning i gang end én mand og hans forsvarer.
Retten ændrer kendelse: Ejer af ubåd er fængslet efter strengere paragrafI denne sag har politiet udtalt sig massivt i pressen, selv om politiet med krav om dørlukning har fået lukket munden på borgeren. Jeg vil kalde det unfair, når man ser politiets udtalelser. Lad os blot tage tre eksempler:
»De tekniske undersøgelser af ubåden har vist, at det var en bevidst handling, der gjorde, at ubåden sank«.
»Han kan dårligt have nået at sætte hende af på Halvandet«.
»Sigtede har til os givet forskellige forklaringer. Vi valgte i den første pressemeddelelse at sige, at han havde forklaret, at han havde sat hende af klokken 22.30 på Refshaleøen, og i og med at jeg så siger, der er givet forskellige forklaringer, så er det rigtigt, at så har vi siden fået en anden forklaring«.
Mange sigtede ønsker ikke at afgive forklaring så tidligt, og ofte er det klogest at vente. Det giver mening at få tingene på afstand og overblik over beviserne sammen med sin forsvarsadvokat, så man ikke siger noget forhastet i en stresset og meget uvant situation. Men hvis man selv ønsker det, så er det urimeligt, at den i forvejen stærkere stat helt kan dominere den madding, som den sensationslystne folkedomstol har at lægge til grund. Uden nogen form for modvægt.
Et af de sidste vidner i ubådssagen: Kim Wall havde armene over kors på kanten af tårnet og smilede glad til osKonklusionen er, at når der sker en dørlukning, skabes der en urimelig ubalance i mediedækningen af sagen. Den ubalance er særligt skadelig, fordi Google i al fremtid genskaber mediebilledet fra sagens første dage, der som oftest er den tid, hvor en sag omtales mest. Dermed står politiets ord og teorier alene.
Det kan ændres, ved at reglerne for dørlukning mod den sigtedes vilje strammes markant. Og at dørlukning begrænses til de tilfælde, hvor det reelt kan skade efterforskningen. Eller ved at dørlukning mod den sigtedes vilje giver den sigtede ret til at kommentere politiets udtalelser. Det vil skabe den balance, som burde være en selvfølge i en retsstat, hvor man er uskyldig, til det modsatte er bevist.
fortsæt med at læse
