En ny fodboldsæson er i fuld gang, og det er efter min opfattelse en kærkommen anledning til at reflektere lidt over, hvilke grundlæggende prioriteringer vi har som fodboldklubber, såfremt vi gerne vil tiltrække og fastholde medlemmer.
Hvis nogen spillere fra jeres klub skulle være faldet fra i løbet af sommerpausen, vil jeg i hvert fald anbefale, at man som ledelse tager et kig på hvorfor.
Jeg oplevede for nylig at blive udfordret af et forældrepar, som påpegede, at der ikke var noget at sige til, at vi som fodboldklubber mistede unge mennesker, når de var henvist til udskiftningsbænken størstedelen af kampen.
Her overgår fodboldpiger med indvandrerbaggrund for første gang antallet af drengeJeg havde ikke umiddelbart noget godt svar, for hvordan overbeviser man en spiller om at dukke op søndag efter søndag for at se andre spille, mens man selv sidder ved siden af vanddunkene i græsset? Som fodboldklubber er vi enormt privilegerede, når det kommer til popularitet og tiltrækningskraft, men jeg oplever desværre også selv, at nogle trænere i helt almindelige breddeklubber behandler deres børn og unge som elitespillere og sætter resultatet over alt andet. Det bør vi kunne gøre anderledes.
Hvis nogen på den baggrund vil beskylde mig for at være ligeglad med at vinde eller tabe, kan jeg kun sige, at de kender mig endog ganske dårligt. Fodbold handler i sin natur om at vinde.
Men sejre og oprykninger i ungdomsfodbolden kan være meget dyrekøbte. F.eks. hvis unødvendigt stort fokus på resultatet koster medlemmer.
En ungdomstræners vigtigste opgave må nu engang være at sørge for, at spillerne har det sjovt, udvikler sig, og at de oplever det som meningsfyldt at deltage i træning og kamp.
Den tidligere superligaspiller Morten Bruun blev for år tilbage interviewet i vores medlemsmagasin, Jysk Fodbold. Han beskrev, hvordan han sammen med den øvrige trænerstab formåede at holde fire U19-hold i gang i forstadsklubben IF Lyseng. Noget, som er ganske imponerende, selv i en stor by som Aarhus. Faktisk var hans metode såre simpel.
Præmissen var, at fodbolden skulle være sjovt. Suppleret med den grundlæggende holdning, at det var helt legitimt, at fodbolden kunne komme i anden og tredje række i de unge menneskers liv.
På den baggrund stod han på mål for, at alle skulle have lov at spille kamp.
Skolepædagog til forældre: Græder dit barn også, når klokken ringer ud?Strukturen var noget firkantet, men udskiftningsmatematik betød, at alle spillere – undtagen to (for at få systemet til at gå op) – fik minimum 67,5 minutters spilletid i hver kamp. Det medførte, at ingen var kede af at skulle starte ude, og at alle følte sig ligeværdige.
Ligeværdigheden kan sikkert praktiseres på mange andre og lige så gode måder, men her er der i hvert fald taget stilling til at tage alle spillere alvorligt, og hermed er ideen givet videre.
For Lyseng U19 var der ikke nogen nagelfaste målsætninger på den sportslige side.
Kun at man også næste år kunne stille fire hold.
Min anbefaling er, at man som klub definerer en holdning til, at alle spillere skal i kamp og have tilfredsstillende spilletid. Det giver både flere og bedre spillere, og det har vi brug for – både nu og i fremtiden.
fortsæt med at læse
