»Uligheden vokser i Europa, fordi kapitalismen er syg. Tidligere var der en samfundskontrakt, som handlede om, at markedskræfterne skulle skabe vækst og job, samtidig med at der blev stillet store krav til, at der blev betalt skat, at lønmodtagerne blev sikret rettigheder, og at der var respekt for miljøet og klimaet. Den kontrakt er opsagt af politikere og markedskræfter. Den uregulerede globalisering skaber vindere, tabere og utryghed. Det giver medvind til højrepopulister. Der går en lige linje fra den syge kapitalisme til utrygheden og Brexit. Europa har brug for en ny solidaritetspagt«.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, der er stillet op til interview i Politikens serie ’Hvorhen, centrum-venstre?’, er bekymret over udviklingen i Europa.
Hvad er gået galt?
»Det er en cocktail af mindst tre ting. For det første har EU’s satsning på arbejdskraftens frie bevægelighed medført et pres på lønmodtagernes rettigheder i Vesten, som er helt urimeligt. Især de ufaglærte har oplevet social dumping og unfair konkurrence fra lande med bl.a. dårlige lønninger og dårligt arbejdsmiljø. Dernæst har EU set igennem fingre med en systematisk skatteunddragelse og en destruktiv og nedadgående konkurrence mellem EU-landene i forhold til selskabsskatter, som underminerer det økonomiske grundlag for velfærdssamfundene. Og endelig har der været en ukontrolleret indvandring. Hele dette fravær af regulering af markedet har skabt frygt, utryghed og ulighed«.
Men hvis den bekymrede befolkning ønsker socialdemokratisk regulering, kunne den jo bare stemme på socialdemokratierne. Det gør den ikke – I bliver fravalgt i land efter land. Der er socialdemokratisk nedsmeltning overalt?
»Jeg må med bekymret mine konstatere, at socialdemokratierne står svagt de fleste steder i Europa. Heldigvis er Danmark stadig en undtagelse – herhjemme er vi vælgernes foretrukne parti, og vi er i gang med at bygge bro til de danskere, som med rette er utrygge. Efter min mening bør socialdemokratierne i Europa formulere et alternativ til den uregulerede globalisering, der har fået alt for lang snor. En socialdemokratisk bevægelse, der accepterer, at vi ikke kan gøre noget ved udviklingen, er efter min mening ikke relevant for vælgerne og dur ikke som et socialdemokrati«.
Det lyder som en kritik af de europæiske socialdemokratiers indsats i de senere år?
»Jeg har ikke noget ønske om at kritisere nogen eller evaluere noget. Jeg vil hellere se fremad. Det, vi mere end nogensinde har brug for, er en ny fælleseuropæisk solidaritetspagt, der kan sikre rettighederne for lønmodtagere og sikre en finansiering af velfærdssamfundene fremover. Her må socialdemokratierne i Europa finde sammen. Det handler om at sætte mennesket før markedet«.
Ny europæisk solidaritetspagt
Det socialdemokratiske svar på den uregulerede globalisering er ifølge Mette Frederiksen en europæisk solidaritetspagt.
»En solidaritetspagt skal indeholde en meget, meget stærkere indsats mod skattesnyd og skatteunddragelse og sikre, at man stopper denne nedadgående spiral på skatteområdet med selskabsskatterne. Det kan f.eks. være ved at lægge en bund for, hvor langt man må gå ned. Vi skal jo ikke stjæle arbejdspladser fra hinanden. Vi bør også satse på en skat på finansielle transaktioner på både europæisk og globalt plan. Målet er at finansiere velfærdssamfundene fremover. Samtidig skal lønmodtagernes rettigheder langt højere op på dagsordenen. Vi skal ikke acceptere, at fri bevægelighed er identisk med social dumping«.
Venstrefløjen har skrigende behov for nye ideerHvem skal føre disse ideer frem?
»Nu har jeg været formand for Socialdemokratiet i to år. Det, der har været min primære opgave til en start, har været at sikre, at vi ikke bare fremstår som et fravalg af Lars Løkke Rasmussen, og jeg ved godt, at vi ikke er i mål med den opgave endnu. Der var en tillidskrise mellem nogle bekymrede danskere og Socialdemokratiet, som jeg ikke tror, vi er kommet over endnu. Men jeg fornemmer, at vi er i gang med at genopbygge tilliden. Og så har jeg altså også en opgave på den Europa-politiske scene. Og udgangspunktet for det er det, jeg siger her. Den europæiske solidaritetspagt er noget, jeg gerne kaster mig ud i«.
Der mangler en socialdemokratisk stemme?
»Det gør der åbenbart. Den europæiske solidaritetspagt vil være mit indspil til den Europa-politiske dagsorden. Pointen er, at socialdemokratierne i Europa lægger en fælles strategi«.
Taler vi om en EU-strategi eller om nationale strategier?
»Begge dele. Noget kan finde sted på EU-plan – f.eks. regler for, hvor langt selskabsskatterne skal ned – andet handler om, at hvert af socialdemokratierne i Europa søger samme og formulerer fælles mål i hver af vores nationalstater«.
Men i de senere år har det danske socialdemokrati stillet sig mere fodslæbende i forhold til EU-samarbejdet. Det har Henrik Sass Larsen givet udtryk for, og du har haft helsidesannoncer i avisen med budskabet: ’Vi kan ikke overdrage flere beslutninger til EU, end der er demokratisk opbakning til’ ...
»Jeg vil hverken have mere eller mindre EU – jeg ønsker et EU, der fokuserer mere på almindelige menneskers behov. Mit udgangspunkt er Danmark. Jeg er mere dansker, end jeg er europæer. Det er Folketinget og grundloven, der har den største demokratiske legitimitet. Men når globaliseringen er sluppet løs, er der brug for en europæisk overligger, der kan sikre, at frie markedskræfter holdes stangen gennem lønmodtagerrettigheder, regler for klima og miljø, mekanismer til at undgå skattekonkurrence, sikring af EU’s ydre grænser osv. Her er der brug for mere EU«.
Formand for Konservativ Ungdom: Jeg ser frem til at arrangere centrum-venstres begravelseMen i Europa er mange vælgere gået til de EU-skeptiske nationalpopulistiske partier. De vil netop ikke have mere EU?
»Når der har været mange, der er søgt til disse partier, skyldes det, at de ikke har oplevet EU som relevant for deres liv. Men hvis man kunne dreje EU-projektet, så det for det første sikrer lønmodtagernes rettigheder og interesser, for det andet sikrer skattegrundlaget for velfærdssamfundene og for det tredje forsvarer Europas ydre grænser mod indvandring, så er jeg overbevist om, at opbakningen til EU vil vokse«.
Uddannelse er en lighedsmaskine
For Mette Frederiksen er det ikke kun en fælles strategi mellem Europas socialdemokratier, der skal hjælpe taberne i globaliseringen. Hun insisterer på, at det også handler om at træffe de rigtige fordelingspolitiske beslutninger. »Derfor siger vi nej til topskattelettelser og nej til senere tilbagetrækning – det vil nemlig gøre endnu mere til, at samfundskontrakten ikke står i vatter«, siger hun.
Men hvad vil I så gøre for at skabe lighed? I vil jo ikke annullere regeringens indkomstskattelettelser; I går ikke ind for højere skatter, boligskatter er bandlyst; I vil ikke genindføre efterlønnen; I vil ikke på forhånd sige, at I vil afskaffe fattigdomsydelserne etc. Hvilke håndtag vil I så tage fat i?
»Det vigtigste håndtag, når vi taler lighed, er uddannelse. Lars Løkke fortalte i tirsdags i sin åbningstale, at han havde været på et gymnasium i Esbjerg. Her havde han set ud over de unge og spurgt: »Hvor mange af jer vil gerne rejse ud i verden?«. Han fremhævede så de unge, der rakte hånden op. Men hvad med dem, der ikke rakte hånden op? Og hvad med dem, der slet ikke kom ind? Vi har behov for noget solidaritet med hinanden. Og vi har behov for at insistere på at få alle med ind i den fremtid, der ikke kun er for dem, der kan række hånden op og med lethed gribe livets muligheder. Her kan vi sætte ind med uddannelse. Rigtig mange unge får stadig ikke en uddannelse, og den ulighed, der ligger i, at nogen forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne – det er ca. hvert 6. barn – den kan vi bare ikke være bekendt. Engang kunne man klare sig med få kompetencer og få et godt liv. Det er slut. Det handler ikke kun om unge. Jeg oplever også ufaglærte, der har haft et godt arbejdsliv i måske 25-30 år, som nu ikke kan følge med kravene i forhold til digitalisering, robotisering, automatisering. Der må vi ikke løbe fra hinanden«.
Uffe Elbæk: Vi skal definere et nyt dansk vi. Brune som hvideHvad vil I gøre?
»Hvis man vil ligheden, er man nødt til at højne kvaliteten af vores grunduddannelser. Man må sikre, at flere tager en ungdomsuddannelse, man er nødt til at sikre, at man kan gå fra ufaglært til faglært. Uddannelse er den absolut vigtigste lighedsmaskine«.
Hold markedets logik på afstand
De uregulerede markedskræfter er også gået for langt i forhold til den offentlige sektor, som er præget af for meget markedstænkning, mener Mette Frederiksen.
»Markedslogikken kan man ikke bruge mellem mennesker. Hvis jeg får konstateret brystkræft om 5 år, så indgår værdien af også at opleve omsorg i sundhedsvæsnet ikke i et regnestykke, men det kan være præcis det, der gør, at jeg overlever. Og når vi oplever mønsterbrydere og spørger dem ’Hvorfor brød du mønsteret?’, peger de ofte på en offentligt ansat – en pædagog eller en skolelærer. Hele ideen med new public management har undervurderet vigtigheden af relationer mellem mennesker – det, man ikke kan proppe ind i et regneark. Den offentlige sektor er en investering i mennesker«.
Sofie Carsten Nielsen: »Vi står midt i en frihedskamp mellem de nationalkonservative kræfter og de progressive«Der var en socialdemokratisk finansminister, der engang sagde »Jeg tror på konkurrencestaten«. Du vil lægge Socialdemokratiet et andet sted?
»Ja. Globaliseringen medfører øget konkurrence. Vi skal sørge for, at alle i vores samfund kan klare sig i den konkurrence. Men man må ikke tage markedets logik og lægge den ind i relationerne mellem mennesker. På Folkemødet i år valgte jeg kun at tale om psykisk sårbarhed. Og jeg har aldrig fået så mange reaktioner. Det, der gik op for mig med ekstrem tydelighed, var, at der er noget i vores tid, der ikke er sundt. På papiret har danske børn det bedre end nogensinde med engagerede forældre, velstand, bedre boliger, flere muligheder. Men rigtig mange trives ikke. Samtidig med at vi ikke skal acceptere, at globaliseringen skaber øget ulighed, skal vi heller ikke acceptere, at vi udsat for konkurrence hver eneste dag. For det er der ikke mange af os, der kan holde til«.
Har du slet ingen tiltro til markedet?
»Jo, da! Der er én årsag til, at jeg ikke er på venstrefløjen: Jeg tror på markedet. Jeg har en kæmpe respekt for virksomheders innovation og virkelyst og deres evne til at skabe ny værdi. Og det er jo også en del af kapitalismen. Det skal have lov at virke. Men ikke ubegrænset. Jeg går ind for den regulerede kapitalisme. Det er den, vi skal genskabe i Europa«.
fortsæt med at læse
