Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Astrid Dalum
Foto: Astrid Dalum

Blæsten holder gang i vindmøllerne, men paradokset er, at prisen på den vedvarende strøm falder, i takt med at der bliver mere af den. Og når vinden ligger helt stille, bliver det svært at levere.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Analyse: Spørgsmålet er, hvad vi gør, når blæsten i Europa lægger sig i dagevis

Vi er nået langt med at få vind og sol ind i energiforsyningen. Prisen dykker, og nu trækker markedet med. Det er så godt, at det også er skidt for noget: forsyningssikkerheden.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tidligere på ugen kom Det Internationale Energiagentur med en rapport om vedvarende energi. Den fortæller om et dramatisk og vedvarende fald i prisen på vind og sol, så det i dag er billigere at lave strøm fra et nybygget vind- eller solkraftværk end med nogen anden energiform.

Årtiers støtte til det ganske lille marked for sol og vind har båret frugt, så markedet nu trækker med i omstillingen.

Det er især solen, der trækker, så vedvarende energi sidste år udgjorde næsten to tredjedele af den nybyggede kapacitet. Og det er især Kina, der med massive investeringer i nye solcellekraftværker vejer tungt i det store regnskab.

Selv om solceller står for den mest markante stigning og fører kapløbet mod stadig billigere løsninger, er vindkraft godt med – også i fremskrivningerne for fremtidens vækst.

Kapaciteten i solenergi voksede med 50 procent i 2016, men udgør dog stadig kun en lillebitte andel af verdens samlede energiforbrug. Og hvad vigtigere er: Væksten i nye solkraftværker overgår nu væksten i kul – ganske enkelt fordi det er billigere at lave strøm på den måde.

Væksten er høj, men inden vi ånder lettet op, er der en hel stribe forbehold.

Solen skinner over elmarkedet

For det første udgør vedvarende energi endnu kun en meget lille del af verdens samlede kapacitet. Der bygges stadig sorte kraftværker, der brydes stadig kul, og der bores stadig efter mere olie og gas – også i Europa og også af lande som Danmark og Norge.

De investeringer skal forrentes og afskrives over 20-30 år, hvis ikke nogen skal tabe rigtig mange penge i mellemtiden. Så selv om det er billigere med sol og vind, hvis man skal bygge nyt, betyder det ikke, at det også er billigere, når vi allerede har investeret fossilt.

For det andet gælder solstrålehistorien kun produktionen af el. Billedet er anderledes, hvad angår transport, bolig og landbrug. Her går omstillingen meget langsommere, og det er ikke kun Danmark, der slæber på fødderne, når det kommer til elbiler og udledningerne fra det industrielle landbrug.

Hvis hele Vesteuropa er nede på vindkraft, kan intet batteri, vi kan tænke os, dække efterspørgslen

For det tredje har EU tabt pusten, når det gælder omstillingen til sol og vind. Fremskrivningerne viser, at EU som den eneste store region i verden vil installerede mindre sol og vind i perioden 2017-22, end vi gjorde i perioden 2011-16. Desuden er der usikkerhed om, hvad EU vil efter 2020, og det dæmper investeringslysten.

Ikke kun Danmarks grønne førerskab er ved at visne, det er EU’s også. Det ændrer dog ikke ved, at Danmark ligger helt fremme i det globale førerfelt, når det gælder indfasningen af vind og sol i energiforsyningen.

Den politik, vi har ført gennem de seneste 20-30 år, bærer nu frugt, og fremskrivningerne fra energiagenturet viser, at sol og vind i 2022 vil udgøre 70 procent af Danmarks elproduktion.

Det er verdensrekord. Irland, Spanien, Tyskland og Storbritannien ventes at ligge i omegnen af 30 procent, og verdens største energiforbrugere som Kina, USA og Indien på omkring 10 procent. Det betyder, at vedvarende energi samlet set og trods accelereret vækst i 2022 stadig kun ventes at udgøre mellem 10 og 20 procent af strømproduktionen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Offer for succes

Selv om det går for langsomt i verden, kommer de lande, der ligger forrest, til at opleve voksende problemer, i takt med at den vedvarende energi udgør en stadig større andel af strømforsyningen. Det er de problemer, energiagenturet fokuserer på. Også her ligger Danmark i front, fordi vi er forrest på sol og vind.

Grundlæggende er problemet, at de konventionelle kraftværker kan skrue op og ned i takt med svingende forbrug, men omvendt med sol og vind, hvor der produceres mest, når solen skinner, og vinden blæser, men ikke noget som helst, når det er nat, overskyet og vindstille.

Det betyder, at vores energisystemer skal ændres fundamentalt, i takt med at vi bliver mere og mere afhængige af ustabil vedvarende energi. Energiagenturet peger på, at optrapningen af sol og vind skal følges op med et større og mere fleksibelt marked, bedre lagring og intelligent styring af forbrugssiden.

Ikke nok med det. Markedet har også opdaget, at værdien af vedvarende strøm falder, i takt med at der bliver mere af den. Danske energieksperter har allerede længe bøvlet med det problem, at prisen på strøm fra vindkraft er nær nul, når vinden blæser på et tidspunkt, hvor behovet for mere strøm er meget lille og produktionen meget stor.

Teoretisk burde det kunne løses ved at eksportere strømmen over længere afstande til energihungrende forbrugere, og det er da også en del af løsningen. Men erfaringerne fra det integrerede nordiske energimarked viser alligevel markedets ubønhørlige logik.

Det er sjovere, også rent finansielt, at være et norsk vandkraftværk, der kan sælge strøm, når behovet er størst og produktionen lavest, end at være en dansk vindmøllepark, der skal af med strømmen, når vinden blæser, men som ikke kan levere, når den ikke gør det.

Det bliver med andre ord mindre rentabelt at investere i vindmølleparker, i takt med at de udgør en stadig større del af den samlede energiforsyning. Præcis den mekanisme kan være med til at forklare den manglende grønne investeringslyst i Europa – og kaster en lang skygge over den globale omstilling.

Glem alt om batterier, der kan løse problemet, når det er vindstille om natten. Hvis hele Vesteuropa er nede på vindkraft, kan intet batteri, vi kan tænke os, dække efterspørgslen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lagring og styring er det nye sort. Svaret bliver næppe ét teknologisk fix, hvor en opfindelse bare løser problemet.

Det handler om at blive bedre til at styre, få mere el ind i boligopvarmning, få transport og landbrug med, konvertere overskudsel til brændsel, der kan bruges som backup – og i det hele taget tænke i samlede systemer, der kan rumme mere af fremtidens vedvarende energikilder.

Intet land er bedre stillet end Danmark til at udvikle denne tænkning og disse teknologier. Og intet land får hurtigere brug for dem.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden