Sekshundred millioner kroner. Det var prisen, som Finansministeriets regnemodeller regnede sig frem til, da Enhedslisten under finanslovsforhandlingerne i 2014 ville lappe et lille hul i dagpengesystemet og sikre, at en lille gruppe arbejdsløse i en 3-måneders periode fik en kontanthjælpslignende ydelse, hvis de faldt ud af dagpengesystemet.
Det var ikke selve ydelsen, der fik prisen op i de luftlag – udbetalinger af den lave ydelse forventedes kun at koste 10 mio. kr. Nej, den høje pris skyldtes, at Finansministeriet antog, at hvis man forbedrede vilkårene for selv en lille gruppe arbejdsløse, ville det påvirke den samlede befolknings vilje til at udbyde arbejdskraft og dermed føre til faldende skatteindtægter for et beløb, der var mere en 50 gange højere end den direkte udgift. En såkaldt dynamisk effekt.
