Frank Jensen beskylder mig i et debatindlæg i Politiken fra 27. juni for »grov manipulation af fakta«. Det gør han, fordi jeg i en artikel i Politiken fra 18. juni er citeret for at sige, at Socialdemokratiet »holder københavnerne for nar«.
Det har jeg sagt, fordi Socialdemokratiet igen og igen lover københavnerne flere små og billige boliger i København, men samtidig nøler med beslutningen om at afskaffe 95 kvm-reglen, der bremser byggeriet af mindre boliger.


