Da jeg begyndte på den sociale højskole i 2009, spurgte underviserne gentagne gange de nye studerende, hvorfor de havde valgt at blive socialrådgivere.
Mine medstuderende svarede som regel: For at gøre en forskel. Jeg fnøs altid indvendigt og tænkte: Gud, hvor er I naive. Jeg svarede et eller andet ligegyldigt, men mente i bund og grund det samme.

