Ved det amerikanske midtvejsvalg nåede andelen af kvinder og minoriteter i Kongressen og Senatet op på det højeste nogen sinde. En af dem var den somalisk-amerikanske demokrat Ilhan Omar, som blev valgt til Kongressen. Den slags fremskridt opfatter højrefløjen som en provokation, mener professor Drude Dahlerup. Arkivfoto: AP Photo/Hannah Foslien
Foto: Hannah Foslien/AP

Ved det amerikanske midtvejsvalg nåede andelen af kvinder og minoriteter i Kongressen og Senatet op på det højeste nogen sinde. En af dem var den somalisk-amerikanske demokrat Ilhan Omar, som blev valgt til Kongressen. Den slags fremskridt opfatter højrefløjen som en provokation, mener professor Drude Dahlerup. Arkivfoto: AP Photo/Hannah Foslien

Debat

Drude Dahlerup: »Jeg nægter at kalde den feministiske bevægelse for identitetspolitik«

Højrebølgerne i USA, Latinamerika og Europa har det til fælles, at de arbejder for en indskrænkning af abortrettigheder og generelt opfatter opnåede rettigheder for minoriteter og kvinder som en provokation, mener bogaktuelle professor Drude Dahlerup.

Debat

»Der skyller en højreradikal bølge ind over verden med Trump som det mest åbenlyse eksempel på en præsident, der både er sexistisk, racistisk og nationalistisk. Køn spiller også en stor rolle i andre højrebølger i Østeuropa, hvor de religiøst baserede, såkaldte anti-gender-bevægelser er stærke. I Polen er abortrettighederne stærkt begrænsede, og regeringen har planer om at stramme yderligere. I Ungarn har regeringen fået gennemført et forbud mod, hvad man kalder ’gender studies’ ved universiteterne. Uden for Europa er den nyvalgte Jair Bolsonaro i Brasilien også fjendtligt indstillet over for kvinde- og LGBTQ-rettigheder. Det gør det mere tydeligt end før, at køn spiller en stor rolle i nationalisme og racisme. Det er vigtigt, at de gamle demokratier holder et vågent øje med og reagerer på disse højrebølger«.

Trods fremgang er kun en fjerdedel af medlemmerne af verdens parlamenter kvinder


Sådan siger professor i statskundskab Drude Dahlerup, der har skrevet bogen ’Demokrati uden kvinder?’. Her advarer hun blandt andet imod, at der i flere lande er opstået en ny modbevægelse mod feminismen og minoriteters ligestilling, som hun kalder for ’anti-gender-bevægelsen’. Gender-begrebet kommer fra kønsstudierne.

»Der er noget interessant ved, at højrekræfterne i Østeuropa bruger disse engelske betegnelser som ’gender theory ‘og ‘gender ideology’. Det gør de for at angive det som noget, der kommer udefra. I Argentina og Brasilien taler man om en ’anti-gender ideology’. Højrebølgerne i USA, Latinamerika og Europa har det til fælles, at de arbejder for indskrænkning af abortrettigheder og generelt opfatter opnåede rettigheder for minoriteter og kvinder som en provokation«.

Men der er vel stor forskel på, hvad der sker i lande som Polen og USA sammenlignet med Danmark?

»Naturligvis. Men i dag kan vi se visse spor af anti-gender-tendenser, også i Danmark. Jeg vil ikke gå så langt som at sammenligne Liberal Alliance med Orbán i Ungarn. Men ser man på den delvise lukning af Kvinfo i 2017, anført af Liberal Alliance, var det åbenbart ikke blot en spareøvelse. I Liberal Alliances ligestillingspolitik står der at ’al statslig kønsregulering skal afskaffes’, og at ’alle offentlige støtteordninger, der spreder et bestemt sæt af kønspolitiske synspunkter, skal fjernes«.

En politisk bevægelse

Anti-gender-bevægelsens ideologi er et angreb på kvinders og minoriteters politiske medborgerskab, mener Drude Dahlerup. Ifølge forskeren er vejen frem – på trods af modreaktionerne – en mere demokratisk omfordeling af magten.

»Der skal ske en omfordeling af en i forvejen ulige fordelt magt. Det kan ske gennem en aktiv ligestillingspolitik med kvotering, stramning af lovgivning om seksuel chikane og voldtægt og øremærkning af barsel til fædrene. Overordnet kan man sige, at markedet diskriminerer kvinder og minoriteter, for eksempel ved ulige løn og dårligere avancementsmuligheder. Samtidig er civilsamfundet ikke i stand til at beskytte kvinder mod vold og voldtægt. Der skal en demokratisk, repræsentativ stat til at omfordele den magt«.

Nogle ville indvende, at repræsentation blot er symbolpolitik eller ligefrem identitetspolitik?

»Jeg nægter at kalde den feministiske bevægelse for en identitetspolitik. Kvindebevægelsen er først og fremmest en politisk bevægelse, som kæmper mod undertrykkelse, udelukkelse og diskrimination og for, med filosoffen Nancy Frasers ord: anerkendelse, omfordeling og repræsentation. Inden for politik drejer det sig om at ændre den historiske overrepræsentation af mænd i de politiske beslutninger. Samtidig viser al forskning, at selv om ikke alle kvinder er feminister, og ikke alle feminister er kvinder, så er det overalt i verden primært kvindelige politikere, som har sat kvinders vilkår og ligestillingspolitikken på dagsordenen«.

Men hvorfor skulle det have betydning, hvilket køn de politiske repræsentanter har? Er det ikke vigtigere, hvordan deres politik ser ud?

»Køn har betydning i politik og har altid haft det. Fra kvinders udelukkelse fra stemmeret på grund af deres køn, til mænds overrepræsentation på de politiske poster i hele verden i dag. Trods fremgang er kun en fjerdedel af medlemmerne af verdens parlamenter kvinder. Køn spillede en betydelig rolle under det arabiske forår, og tænk blot på talebanernes nedbrænding af pigeskoler i Afghanistan. Og så er der kommet åbenlyst sexistiske og racistiske præsidenter i USA, Indonesien og Brasilien! Anti-gender-ideologien er et angreb på kvinders og minoriteters politiske medborgerskab. Mange siger, at nu er der alt for mange, der føler sig krænkede, men det handler ikke om en følelse. Diskriminationen finder sted, ellers ville der ikke have været en feministisk bevægelse i første omgang«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi er ikke førende længere

Drude Dahlerup nævner lande som Rwanda og Sydafrika, hvor man på kort tid har opnået langt større spring i andelen kvinder i politik end i Danmark og resten af Skandinavien. Det er ifølge Drude Dahlerup sket gennem målrettede kvoter og ud fra et princip om retfærdighed i den politiske repræsentation. Hun nævner også Mexico, hvor målrettede politiske ambitioner om demokratisk ligestilling har resulteret i, at at Mexicos parlament i dag består af lige mange kvinder og mænd.

»Det er vildt, at det har kunnet lade sig gøre i et land som Mexico, der stadig er præget af machismo og en stærk katolsk kirke. Og nu diskuterer kvindebevægelserne, hvordan man går videre, blandt andet med et forslag om liberalisering af den strenge abortlovgivning«.

Men er ideen om kønskvotering ikke et brud med idealerne om lige ret og muligheder for alle?

»I Danmark, ligesom i USA’s politiske system, er ordet kvotering jo nærmest tabu. Samtidig har cirka 90 lande i verden i løbet af de sidste årtier indført forskellige typer af kønskvotering i politik for hurtigt at ændre en uønsket ulighed, såkaldt ’fast track-politik’. Der sker så meget på feltet overalt i verden«.

I USA har der for nylig også været midtvejsvalg, hvor andelen af kvinder og minoriteter i Kongressen og Senatet i den forbindelse nåede op på det højeste nogen sinde. Du nævner #MeToo i din bog, tror du, det har haft nogen indflydelse på det amerikanske valg?

»Det kan godt se ud, som om MeToo er en slags modbevægelse mod Donald Trump. Lige når man gik og troede, at kvindebevægelsen var blevet svækket, kommer denne enormt store sociale bevægelse, der skaber røre på verdensplan. På kun 48 timer opnåede #MeToo en million tweets, og Facebook fik tolv millioner posts og kommentarer fra hele verden på mindre end 24 timer. Om 50 år vil vi kigge tilbage og sige, at det her var en kæmpe bølge i kvindesagen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Blandt de 110 kvinder i den nye amerikanske Kongres er 35,5 procent ’women of colour’, og blandt den rekordstore andel kvinder også i delstatskongresserne er en fjerdedel ’women of colour’ – et stort fremskridt mod en faktisk afspejling af befolkningens sammensætning, i hvert fald blandt de kvindelige repræsentanter«

Du skriver i din bog, at selv efter store fremskridt kan ligestilling i demokrati alligevel godt gå tilbage. Hvordan sørger man for at fastholde udviklingen?

»Her kan #MeToo’s betydning ikke overvurderes. Det har skabt en ny måde at tænke på, en ny måde at skabe forandringer og få indblik i mange menneskers liv og erfaringer på. Måske er #MeToo trods alt ikke helt nået til det politiske lag endnu, da mange kvinder stadigvæk oplever seksualiseret chikane og diskrimination. Det er vigtigt, at feminister mobiliserer bredt, også uden for byerne og uden for akademiske kredse. Det kommer ikke af sig selv. Men jeg tror, der er store kulturændringer på vej, men også en stigende polarisering mellem på den ene side feminister af begge køn, og på den anden side antifeminister. De velorganiserede anti-gender-bevægelser er en del af denne modbevægelse. Men der findes desværre også en mere spontan reaktion mod kvinders større synlighed i politik , for eksempel på de sociale medier – og det, længe før fuld ligestilling overhovedet er opnået«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce