De fleste danskere oplever allerede i dag den kunstige intelligens, i tech-branchen blot forkortet AI, i hverdagen. Når du er på Netflix og får anbefalet en nye serie eller film, er anbefalingerne skabt af det, den taiwanesiske forretningsmand og forfatter Kei-Fu Lee kalder for ’internet-AI’, og for os mennesker ligner den kunstige intelligens derfor hverdagens menneskelige relationer. Dvs. at vi begynder at stole på andre, når de viser, at de forstår os. Lidt ligesom algoritmen hos Netflix er i stand til at forstå dine behov.
Jeg er personligt blevet stadig mere optaget af området kunstig intelligens, fordi jeg dels har interviewet mange internationale eksperter om kunstig intelligens til mine seneste bøger og dels har startet en virksomhed, som anvender det i hverdagen.
Alt bliver bedre, når robotterne kommerDet er først i det seneste årti, at danskerne er begyndt at opleve denne teknologien i hverdag, og i vores vilde science fiction-fantasier kan tanken om intelligente maskiner pege i retning af menneskets undergang. Den tankegang forstår jeg sådan set godt.
Imidlertid er det helt afgørende at holde fast i, at maskiner som Netflix er intelligente i den forstand, at de er hamrende gode til at løse problemer, hvilket ligeledes er en egenskab, vi kender fra os selv i hverdagen – blot i mindre omfang. Det er naturligvis fascinerende at forestille sig, hvorledes biler om blot få årtier fra nu vil være selvkørende, og at kunstig intelligens på den måde vil kunne transportere os mere sikkert rundt i verden, end vi selv er i stand til i dag. Blot er det fortsat noget fundamentalt andet end det at være menneske og have menneskelig intelligens.
Vi må ikke misse, at udviklingen indenfor kunstig intelligens ganske vist ligner ting, vi som mennesker er i stand til, men ikke af den grund er ved at udvikle sig til menneskelig intelligens eller i sidste ende til et nyt og bedre menneske.
Kunstig intelligens er fundamentalt forskelligt fra menneskelig intelligens, fordi den dels ikke har vores fleksible evne til at tilpasse sig nye sammenhænge, og selv hvis den bliver bedre til dette på længere sigt, så vil den fortsat mangle enhver form for bevidsthed.
Derfor er det helt afgørende, når vi diskuterer kunstig intelligens både i forhold til arbejdsmarked, etik, politik etc., at vi diskuterer den kunstige intelligens som det, den er: en fremragende måde at løse problemer på.
I min egen lille kunstig intelligens-virksomhed anvender vi teknologien til at genkende mønstre, forstå sprog og forfine kommunikative budskaber, men vi er ikke i nærheden af at kunne skabe en løsning, hvor algoritmerne kan skrive ligeså smuk litteratur som Shakespeare eller skabe ligeså medrivende film som Spielberg. Og dette er kun en brøkdel af, hvad menneskelig intelligens allerede kan og har kunnet i århundreder.
Dette debatindlæg kunne vores algoritme heller ikke have skrevet, men jeg kunne formentlig have sat teknologien til at pille ved overskriften, så du var mere tilbøjelig til at læse indlægget.
Google-afhopperen, der fik en åbenbaring, retter bredside mod opmærksomheds-tyveneKunstig intelligens og menneskelig intelligens bliver således aldrig ét. Det kan godt være, at det sælger bøger, foredrag og skaber overskrifter at påstå det modsatte, men der findes absolut ingen forskningsmæssig end sige praktisk evidens for at indtage den position.
At fastholde denne overgang fra kunstig intelligens til decideret menneskelighed som en mulighed svarer til, at man finder sammenligningen imellem et fly og en fugl meningsfyldt.
Selv om der er ligheder imellem de to, så er de fundamentalt væsensforskellige, og det samme gælder den menneskelige og den kunstige intelligens. For Netflix kan jo ikke vide, at du valgte at se Ringenes Herre af hensyn til kæresten, men i virkeligheden hellere ville have set Harry Potter.
fortsæt med at læse
