Arkivtegning: Philip Ytournel
Foto: Philip Ytournel (arkiv)/POLITIKEN

Arkivtegning: Philip Ytournel

Debat

Alt bliver bedre, når robotterne kommer

Drop nu frygten for, at kunstig intelligens og robotter vil skabe massearbejdsløshed og udfordre menneskeheden. Robotter fører os mod bedre tider, siger den internationalt anerkendte amerikanske forsker Manuela Veloso.

Debat

Robotter og kunstig intelligens kommer til at vende fuldstændig op og ned på vores samfund, på økonomien, arbejdsmarkedet og på vores hverdag. Men der er ingen grund til at bekymre sig over det, mener en af verdens førende forskere på feltet, Manuela Veloso, som deltager i et arrangement i KU’s festsal 18. december.

Hun sammenfatter fremtidsudsigterne i en enkelt, fyndig sætning: »Alt bliver bedre – for alle mennesker«.

Professor Manuela Veloso har gennem 34 år forsket i kunstig intelligens, det meste af tiden på Carnegie Mellon University i Pennsylvania. I maj sprang hun over til JP Morgan, en af verdens største investeringsbanker, for at stå i spidsen for deres forskning på området.

Men forskerne er ret enige om, at robotter og kunstig intelligens vil overtage omkring halvdelen af de nuværende jobfunktioner. Tror du virkelig, der kan skabes nye job i et passende højt tempo?

»Jeg er positiv og optimistisk. Erfaringen tilsiger, at mennesker er meget intelligente og tilpasser sig teknologien. Kunstig intelligens er ikke noget, der bare dumper ned fra himlen. Det er mennesker, der har skabt computerne, det er mennesker, der skaber data, og vi former selv den fremtid, vi ønsker. Og hver dag sker der noget nyt. Hver dag får vi nye muligheder. Tænk på de gammeldags omstillingsborde til telefoner. Overalt i verden, i Japan, Europa, USA, Afrika, skulle man igennem disse omstillingsborde, hvor et hav af mennesker rent fysisk skulle sætte ledningen fra den telefon, der foretog et opkald, sammen med den, vedkommende ville tale med. Det system blev fra den ene dag til den anden erstattet af elektronisk omstilling. Og alle de ansatte blev overflødige. På en gang. Og det samme er sket med alle andre teknologiske innovationer. Ingen af dem har fundet sted uden at disrupte arbejdsmarkedet. I det lys giver kunstig intelligens en markant fordel: Den skrider langsomt og gradvist frem. Det er ikke sådan, at vi vågner op en morgen og møder en verden, der er helt forandret. Den udvikler sig sammen med os, og vi kan løbende tilpasse os. Den proces er allerede i gang«.

Det sker langsomt og gradvist, siger du. Men hvor dybtgående er de forandringer, vi skal forberede os på?

»Jeg er overbevist om, at kunstig intelligens fuldstændig vil forandre vores hverdag, hvordan økonomien fungerer og hele samfundet. Men det er nærmest umuligt at forudse hvordan. Ingen, der var med til at lave den første telefon, havde nogen forestilling om, hvad man i dag kan gøre med en moderne smartphone. Udviklingen bliver skabt i en stadig strøm af kreative ideer, der opstår spontant og bygger oven på det, der skete i går.

Vi skal holde fast i, at vi kan forme både teknologien og vores samfund efter vores ønsker

Hvordan kan vi som samfund forberede os på udbredelsen af kunstig intelligens?

»Vi skal holde fast i, at vi kan forme både teknologien og vores samfund efter vores ønsker. Vi skal ikke nødvendigvis arbejde fra 9 til 6 hver dag. Vi skal ikke nødvendigvis have løn i den traditionelle forstand. Måske vil vi have en talentøkonomi, hvor vi hver især får større frihed til at beskæftige os med det, vi går mest op i. Tænk på Amazons lagerhaller, hvor mange mennesker er beskæftiget med at hive varer ned fra en hylde og pakke dem. I stedet kunne de mennesker blive kunstmalere, ordne haver, udvikle ny teknologi, eller hvad de nu har lyst til og talent for. Det reelle problem og det store spørgsmål, vi skal stille, lyder: Hvordan sikrer vi folk en forsørgelse, og hvordan sikrer vi lige adgang til uddannelse? Automatiseringen bringer os i virkeligheden tilbage til de helt fundamentale samfundspolitiske spørgsmål, hvor større lighed og lige muligheder for alle står højt på dagsordenen«.

De skal opføre sig etisk korrekt

Ud over at få systemerne til at virke bedst muligt lyder en af de vigtigste opgaver for Manuela Veloso at få maskinerne i JP Morgan til at opføre sig etisk korrekt.

»Algoritmen skal udstyres med et sæt etiske værdier. Den skal være fair, retfærdig, og den må ikke diskriminere. Desuden skal den kunne forklare, hvordan den kommer frem til sine resultater, så vi kan korrigere og styre den. Det er en stor udfordring«, siger hun.

En vedholdende kritik af kunstig intelligens lyder netop, at algoritmerne er racistiske og kønsdiskriminerende. Hvorfor kan det være så svært at få en algoritme til behandle folk ordentligt, retfærdigt og ensartet?

»Matematiske algoritmer er meget præcise, når de skal lave forudsigelser om fysiske forhold, såsom temperaturen, klimaet, hvordan et objekt bevæger sig i rummet – alle typer objektive forhold. Det bliver straks sværere, når algoritmens data stammer fra den menneskelige adfærd. De data vil afspejle de subjektive holdninger, der ligger bag en del vores adfærd, og algoritmerne har en tendens til at efterligne dem. Forskningen kæmper stadig med at få algoritmerne til at skelne mellem de objektive forhold og subjektive holdninger, der påvirker vores adfærd. Det er temmelig kompliceret«, forklarer Manuela Veloso.

Hun arbejder i tre retninger på at løse det: dels fodre maskinerne med et bredere og mere varieret datagrundlag, dels forbedre de matematiske formler, så de bedre kan forstå sammenhængene, og endelig ved at rådgive maskinen om, hvad Veloso helt præcis mener, når hun beder den om individuel, social og samfundsmæssig retfærdighed.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce


Hvornår kommer vi til at se en maskine, der ikke diskriminerer mellem befolkningsgrupper?

»Hvis vi taler om en konkret opgave, vil nok ikke tage en evighed, måske fem år, hvis man arbejder målrettet på det. Det svære er at generalisere. Hvis du har lavet en algoritme, der er virkelig god til noget, for eksempel at analysere et fodboldhold eller chancen for, at et lån bliver betalt tilbage, så kan man desværre sjældent bruge samme system til at løse andre opgaver. Man må starte helt forfra med at udvælge data, definere parametre og feedback, bedømme kvaliteten af resultaterne og kalibrere algoritmen. Det kan være et overvældende stort stykke arbejde. Vi har gjort fremskridt, men generaliseringen er stadig en af vores største udfordringer«.

Mennesket har ganske enkelt ikke kapacitet til at håndtere de enorme mængder af data, vi har til rådighed i dag

Er det overhovedet umagen værd at bruge kunstig intelligens, når det er så besværligt at få maskinerne til at opføre sig ordentligt?

»Jeg mener ikke, vi har noget valg. Mennesket har ganske enkelt ikke kapacitet til at håndtere de enorme mængder af data, vi har til rådighed i dag. Og vi kan ikke bare lukke øjnene for, at vi mennesker skaber enorme mængder data, som kan gøre tilværelsen langt bedre for menneskeheden, når vi bliver i stand til at forstå og håndtere dem. Forestil dig, at du om ti år lider af en sjælden sygdom. Vil du gå til en læge, der med stor sandsynlighed ikke ved noget om, hvad du fejler? Eller vil du vælge den læge, der kan få sin kunstigt intelligente assistent til at søge efter tilsvarende tilfælde og erfaringer med behandlinger på databaser fra hele verden? Eller hvilken bank vil du foretrække? Den, der behandler dig som en kategori? Eller den, der kan yde en helt personlig rådgivning, baseret på alt, hvad der er værd at vide om dig som et helt menneske? Personligt er jeg ikke i tvivl«.


Hvordan vil du konkret bruge teknologien i den finansielle sektor?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi arbejder i tre spor. For det første bruger vi kunstig intelligens til at forudsige, hvordan aktiver af alle tænkelige slags vil udvikle sig. For det andet rådgivning om, hvad banken gør klogt i at foretage sig baseret på en forudsigelse af konsekvenserne af de forskellige valgmuligheder. Og for det tredje arbejder vi med personliggøre rådgivningen for vores kunder. De fleste mennesker i verden har en meget begrænset forståelse for penge – mig selv medregnet – selv om penge spiller en stor rolle i vores liv. Personliggørelsen af rådgivningen bygger vi videre på det arbejde, Google, Facebook, Amazon og alle de andre techfirmaer har gjort for at give deres brugere en individualiseret oplevelse. Amazon kan forudsige, hvilke anbefalinger der vil være mest relevante for netop dig. Google og Facebook kan forudsige, hvilke annoncer eller hvilke nyheder der sandsynligvis vil interessere dig. Målet er at bygge den teknologi ind i de finansielle tjenester. Hvert eneste menneske, hver eneste virksomhed står i forskellige situationer og har forskellige behov og muligheder. Kunstigt intelligente assistenter, der bygger på et dybtgående kendskab til den enkelte, kan hjælpe os med at navigere i det finansielle system, så vi bliver langt bedre stillet end i dag«, siger Manuela Veloso.

»Det er derfor, jeg har brugt 34 år af mit liv på robotter og kunstig intelligens – fordi jeg virkelig tror på, at det kan gøre noget godt for menneskeheden«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce