Velfærdsstaten Danmark har da for længst kastet den absolutte fattigdom, hvor mennesker mangler penge til mad, medicin og et sted at bo, på historiens mødding, ikke?
Desværre nej. I Danmark findes der fattige i absolut forstand. Skræmmende mange. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse fra Københavns Universitet, der udstiller, at mens mange af os går op i, hvorvidt vi skal droppe de røde bøffer pga. miljøhensyn, er det en helt anden barsk virkelighed, der optager mennesker i bunden af samfundspyramiden.
Hver fjerde dansker kan ikke klare en uventet tandlægeregningHer er over 100.000 husstande jævnligt tvunget til at springe et måltid over eller til at gå til venner og familie for at få dem til at give lidt mad – fordi de ikke har råd til at købe den selv.
Undersøgelsen dokumenterer også, at vand, gryn, pasta og tomme køleskabe er hverdag for mange i det land, som ellers praler af at være et velfærdssamfund.
Forskernes data er indsamlet i 2015. Er det ikke blevet bedre siden? Tværtimod. I 2015 var de såkaldte fattigdomsydelser afskaffet af Thorning-regeringen. Men Løkkes regering genindførte senere på året fattigdomsydelserne i form af et kontanthjælpsloft og en integrationsydelse på et ekstremt lavt niveau.
21. december: Hvordan føles fattigdom i Danmark?For nogle måneder siden påviste Institut for Menneskerettigheder, at integrationsydelsen gør mange så fattige, at de ikke kan betale for mad, tøj, medicin samt et sted at bo, og at det er i strid med grundloven. Pinligt.
Hvis den rædsomme nyhed gjorde indtryk på Løkke og hans ministre, skjulte de det godt, for i forbindelse med finansloven for 2019 satte regeringen sammen med Dansk Folkeparti integrationsydelsen markant ned og omdøbte den til hjemsendelsesydelse. Det at der nu foreligger videnskabelig dokumentation for, at den absolutte fattigdom, hvor mange ikke har råd til ordentlig mad, har bredt sig i underklassen, burde få hele oppositionen til at rase over de pinlige fattigdomsydelser.
Socialdemokratiet vil genindføre sin fattigdomsgrænse efter valgetDesværre har Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen, som ellers insisterer på rød indignation, valgt at tale sort i denne sag. Hvis hun bliver statsminister, skal der først nedsættes en ydelseskommission, lyder meldingen.
Mette Frederiksen mangler rød støtte til granskning af ydelserEn ydelseskommission? Hvorfor vil det store parti ikke love at afskaffe fattigdomsydelserne én gang for alle, hvis det får magten?
Det er meget mærkeligt. Og meget forstemmende.
pmj
fortsæt med at læse
