»Lad os lave et forsøg: Den næste måned er der ingen, der bruger ordet integration. Hverken politikere, debattører eller borgere. ’Integrationsfri februar’, kunne vi kalde det. Jeg er sikker på, at vi om en måned vil have en langt mere nuanceret og konstruktiv debat om de reelle, men meget forskellige problemer, der opstår i mødet mellem gammeldanskere og nydanskere«.
Udfordringen bliver stillet af lektor i antropologi ved Aarhus Universitet Mikkel Rytter, der i morgen udgiver debatbogen ’Integration’ i serien ’Tænkepauser’ fra Aarhus Universitetsforlag. Her indstiller han sigtekornet på det politiske buzzword integration, som han mener forplumrer den offentlige debat.
Mikkel Rytter, hvorfor må vi ikke sige ’integration’?
»Ordet integration er lidt som en kamæleon. Det bruges i alle mulige sammenhænge – fra arbejdsløshed og ægteskabsproblemer til social kontrol og fødevarer. Vi taler ufattelig meget om integration, og det fylder mere end nogensinde. Men hvad betyder det egentlig? Det er meget svært at definere. Det er et sort hul, der suger betydninger og alle mulige debatter til sig, og dermed kommer vi aldrig til bunds med de problemer, vi oprigtigt ønsker at løse«.
Men tror du ikke, de fleste danskere har en rimelig klar idé om, hvad ’integration’ betyder?
»Nej, jeg tror faktisk, svaret vil være ret uklart, hvis man spørger danskerne, hvad mener de med ’integration’. Nogle vil svare, at det handler om tilknytning til arbejdsmarkedet. Men i næste sætning vil de sige, at det handler om ægteskabspraksis og tro. Og i tredje sætning vil det handle om fødevareregler eller beklædning. Ordet er simpelthen overbrugt og er endt med at blive ubrugeligt«.
»Det svarer lidt til, hvis jeg som antropolog besøger en landsby i ’Langtbortistan’, hvor majoritetsbefolkningen bliver ved med at bruge ordet umbalumba, når de taler om minoritetsbefolkningen. ’Vi har et umbalumba-problem med minoritetens tilknytning til arbejdsmarkedet’, siger de. Eller: ’Minoriteternes ægteskaber og børneopdragelse er ikke umbalumba’. Som antropolog vil jeg da være interesseret i at vide, hvad ’umbalumba’ betyder for de indfødte, og hvad det gør ved forholdet mellem majoriteten og minoriteten i denne landsby. Tilsvarende er jeg interesseret i, hvad ’integration’ betyder og gør i en dansk sammenhæng«.
Men tror du ikke, de fleste vil sige noget i retning af, at ’integration’ betyder, at man som tilflytter respekterer og tilegner sig de danske værdier og tager del i det samfund, man har valgt at bosætte sig i?
»Jo, og det viser et andet problem: at ’integration’ har en blind plet. Det bliver brugt til at udgrænse folk. Der er ikke en ond vilje bag, men vi reproducerer et magthierarki og definerer, hvem der kan kræve integration af andre. Det er majoriteten over for minoriteten, gammeldanskere over for nydanskere, os over for dem. Det kan være svært at få øje på, hvis man ser ud som mig – har lyst hår, hedder Mikkel og er født og opvokset i Danmark. Ingen har nogensinde krævet integration fra mig, så det er ret problemfrit for mig at tale om integration af ’de andre’. Omvendt vil Muhammed eller Muniza hele tiden skulle forholde sig til deres mere eller mindre succesfulde integration. ’Integration’ er ikke et neutralt ord. Det er ikke uskyldigt«.
Men har nationalstater ikke brug for et sprog til at inkludere minoriteter eller nye tilflyttere?
»Jo, men integrationsbegrebet er løbet løbsk i Danmark. Vi må prøve at finde på andre begreber for at inkludere nye medborgere i den offentlige samtale på lige vilkår«.
Skriv kommentar