Den passionerede debat om Den Danske Filmskoles fremtid har været i gang i lang tid. Diskussionen er vigtig, fordi den handler om en skole, som i en årrække har udklækket nogle af vores allerbedste og dygtige filmskabere, og som derfor har haft en helt central rolle i Danmarks store filmsucces, både herhjemme og internationalt.
Elevoprør på 'Verdens bedste filmskole': Rektor blev undsagt af sine elever, så tog hun ind til ministerietJeg indrømmer gerne, at jeg var skeptisk, da Den Danske Scenekunstskole og musikkonservatorierne for nogle år siden bad om at omlægge scenekunstuddannelserne til kunstneriske bachelor- og kandidatuddannelser. Med min baggrund som ekstern lektor, bestyrelsesmedlem og prorektor ved danske universiteter havde jeg vanskeligt ved at se, hvordan kunstuddannelser kunne tilpasses det, der for mig lød som universitetsgrader, baseret på akademia og ikke kunstnerisk praksis og udvikling. Men jeg indrømmer blankt, at jeg blev klogere. Derfor bakker jeg op om Den Danske Filmskoles ønske om at få en kunstnerisk bachelor-/kandidatuddannelse, så filmskolen kan følge samme spor som andre kunstskoler i Danmark og toneangivende filmskoler i udlandet.
Der er ikke tale om omlægning til en traditionel akademisk bachelor-/kandidatuddannelse, men en kunstnerisk bachelor-/kandidatuddannelse. Dermed bevares det kunstnerisk baserede og praksisnære uddannelsesforløb, ligesom man fastholder optagelse på baggrund af optagelsesprøver, præcis som det foregår i dag.
Desuden er der tale om en uddannelsesstruktur, der giver Filmskolen rig mulighed for selv at tilrettelægge uddannelsesforløbene. Sådan er det også i resten af Norden og Europa, hvor de førende filmskoler enten allerede er akkrediteret som bachelor-/kandidatuddannelse eller er i gang med at blive det. Pointen er, at skolerne ikke er ens, men præget af stor metodefrihed og mangfoldighed. Og derfor er der f.eks. forskel på at uddanne sig til filminstruktør på de akkrediterede filmskoler i Oslo, Stockholm og Göteborg eller på National Film and Television School i England eller La Fémis i Paris.
De danske kunstskoler, der allerede har omlagt uddannelserne, har givet udtryk for stor tilfredshed. Uddannelserne er blevet bedre. Desuden kan jeg simpelthen ikke se, hvordan forlængelse af en uddannelse og en mere systematisk beskrivelse af uddannelsesforløb og videnopsamling kan være til skade for de studerende. Der sker også en så hastig udvikling i filmfaget både nationalt og internationalt, at det fordrer udvikling og nytænkning på selv de bedste uddannelser.
Jeg har i uddannelsessektoren mange gange oplevet modstand mod udvikling og omlægning, med henvisning til at uddannelserne har gjort det godt indtil nu, og at de først og fremmest skal opfylde aftagernes aktuelle behov. Jeg forstår og anerkender bekymringen, især når man har at gøre med arvesølvet. Men jeg har alle dage haft den tilgang, at uddannelser tværtimod skal være et skridt foran, for ellers er de nyuddannede per definition bagud, den dag de dimitterer.
Filmskolens elever vil af med deres rektor: Ekskluderende ledelsesstil er »dybt problematisk«Det udløser ofte skarpe konflikter, for der er meget på spil. Jeg går gerne i dialog med de studerende på Filmskolen, som er bekymrede for udviklingen og for, hvad det betyder for deres uddannelse. Det er vigtigt, at denne dialog bygger på de uddannelsespolitiske realiteter. På det seneste er der kommet et ekstra lag i diskussionerne: spørgsmålet om dimensionering af de forskellige uddannelseslinjer. Her skal man huske, at akkreditering efter Bologna og konkret dimensionering ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre, og jeg lytter fortsat gerne til forskellig argumenter i den sammenhæng. Især instruktørerne er bekymrede for færre uddannede trods meget stor arbejdsløshed. Men det haster ikke med en beslutning.
Det gør det derimod med akkrediteringen af Den Danske Filmskole. Danmark har for længst forpligtet sig til Bologna-deklarationen fra 1999 og dens målsætninger om sammenlignelighed og anerkendelse af uddannelser på tværs af landegrænser. Vi har på den baggrund indført et akkrediteringskoncept på hele det danske videregående uddannelsesområde, der skal sikre danske uddannelsers niveau og kvalitet i henhold til en internationalt anerkendt ramme. Akkreditering kommer danske videregående uddannelsesinstitutioner, herunder Filmskolen, således ikke uden om. Derfor skal der tages en beslutning om, hvilken type uddannelse Filmskolen i fremtiden vil udbyde inden for denne ramme. En kunstnerisk bachelor-/kandidatuddannelse er oplagt. Alternativet er en kunstnerisk professionsbachelor. Det er en mulighed, som jeg ikke synes harmonerer med det ambitionsniveau, vi bør have for vores filmskole i Danmark.
For mig at se vil en afvisning af ønsket om en kunstnerisk bachelor- og kandidatuddannelse på Filmskolen være et historisk svigt, hvis vi fortsat ønsker danske filmskabere på det højeste internationale niveau. Omlægningen er ikke en afslutning, men en begyndelse, hvor der er rig lejlighed til at præge udviklingen, også for de studerende.
fortsæt med at læse
