0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Louise Herrche Serup
Foto: Louise Herrche Serup
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Filmskolens elever vil af med deres rektor: Ekskluderende ledelsesstil er »dybt problematisk«

87 af filmskolens 96 elever erklærer nu »mistillid« til skolens ledelse med rektor Vinca Wiedemann i spidsen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter mere end et års diskussioner om Filmskolens fremtid har eleverne nu taget det drastiske skridt at udsende en mistillidserklæring til skolens ledelse og rektor Vinca Wiedemann.

»Vi mener ikke, at vores rektor styrer filmskolen i en retning, der vil gavne det danske filmmiljø«, hedder det i erklæringen, der er underskrevet af 87 af skolens i alt 96 elever.

Mit ønske er, at vi kan få tid og plads til at skabe en konstruktiv dialog om, hvad der skal ske

Eleverne mener i lighed med dele af filmbranchen, at Vinca Wiedemann er ved at smadre den skole, der er blevet kaldt ’verdens bedste filmskole’, ved at forsøge at få den til at ligne almindelige uddannelser. Og eleverne er lige som Danske Filminstruktører meget bekymrede over, at skolen nu nedlægger de særlige fagledere, der hidtil har stået i spidsen for hver deres del af uddannelsen.

Rektor tager kritik »meget alvorligt«

»Jeg tager det meget alvorligt, og jeg ser det i en større sammenhæng, hvor både Producentforeningen og instruktørerne har bedt om mere tid. Jeg har gode grund til, at jeg synes, at forandringen skal ske, men det skal også ske i god ro og orden«, siger Vinca Wiedemann.

»Mit ønske er, at vi kan få tid og plads til at skabe en konstruktiv dialog om, hvad der skal ske. Jeg kan godt se, at der er brug for mere tid«, siger hun.

Allerede de næste hold på Filmskolen vil blive mødt af en meget anderledes skole end i dag, fordi de gamle fagledere bliver afskaffet. I fremtiden skal eksempelvis de tre instruktøruddannelser - fiktion, dokumentar og animation - have langt mere fælles undervisning end i dag. Der vil heller ikke længere være en fagleder, der er ansvarlig for hver af de tre uddannelser.

Og det er en klar forringelse af uddannelsen, mener eleverne.

Ifølge eleverne er det en klar styrke for skolen, at der inden for hver af de syv linjer på skolen er en fagleder, der tager hånd om hver enkelt elev, fra de kommer ind af døren, til de forlader den fire år senere.

Også Vinca Wiedemanns ønske om at omdanne den fire-årige filmuddannelse med optag hvert andet år til en fem-årig bachelor/kandidat-uddannelse med optag hvert år, er eleverne imod. De mener, at det er uklart, hvor det vil føre skolen hen, og at ledelsen er i gang med alt for mange forandringer på én gang.

Eleverne beskylder desuden rektor Vinca Wiedemann for hverken at lytte til dem, skolens lærere eller tidligere elever, der har advaret mod at nedlægge faglederne.

Eleverne finder »rektoratets ekskluderende ledelsesstil dybt problematisk«, skriver eleverne.

Kulturminister Mette Bock (LA) sagde i efteråret i et skriftligt svar til Folketingets kulturudvalg, at hun mener, at Filmskolen skal være en bachelor/kandidatuddannelse i fremtiden. Det er de fleste andre kunstneriske uddannelser i Danmark allerede blevet.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?