Langt fra alle jubilæer er glædelige. Et af dem er Irans islamiske revolution, der i disse dage markerer sit 40-års jubilæum, efter at den tidligere ayatollah Khomeini i 1979 styrtede den amerikanskstøttede shah Pahlavi og indhyllede de ellers veluddannede iranere i sin åndsformørkelse.
Det var en dramatisk tid og er det for så vidt stadigvæk. For hvis man havde gjort sig forhåbninger om, at revolutionen ville lade sig modificere med årene, så har de seneste 40 år været en lang skuffelse.
Eksperter: Danmark er havnet i et udenrigspolitisk dilemma efter Trumps Iran-politik. Svaret er at styrke dansk EuropapolitikSystemkritikere henrettes og forfølges. Homoseksuelle risikerer den dag i dag at blive hængt offentligt. Og regimets fangarme når såmænd helt op til vores egne breddegrader, hvor Iran beskyldes for at have sendt mordpatruljer mod både København og Paris.
Hver gang man har skimtet en folkevalgt reformator, har det vist sig at være et paradenummer: ’Reformpræsidenter’ som Hassan Rouhani og Mohammad Khatami endte som politisk impotente i mødet med et præsteskab, der dikterer alle regler. Heller ikke ’pragmatikeren’ Rafsanjani ændrede ved, at Iran stod bag mord og bombninger fra Argentina til Tyskland.
Sagen er nemlig, at præsteregimet kun er optaget af én ting: Sin egen overlevelse.Men ayatollah Khomeinis islamiske revolution førte ikke kun til åndsformørkelse i Iran; det skete også hos os selv. 1979-revolutionen var nemlig også med til at forme dem, der begyndte at udlægge islam som front i en ny civilisationskrig, sådan som den omstridte Samuel Huntington formulerede det i sin bog ’Clash of Civilizations’.
Op til 12 meldes dræbt ved angreb på Irans parlament og Khomenis gravDen blev til efter afslutningen af den kolde krig og i skyggen af den islamiske revolution og 1990’ernes krige mellem kristne og muslimer i det tidligere Jugoslavien og Ruslands brutale krig mod den muslimskdominerede russiske udbryderrepublik Tjetjenien. For tilhængerne af denne teori var terrorangrebene i USA 11. september 2001 kun en bekræftelse af teorien.
Iran på valgdagen: Død over USA og Israel!Men fjendebilledet er falsk. Islam er ikke vores fjende, men indimellem er muslimske regimer det. Det iranske præstegalskab er et eksempel: Det er en fjende af vores værdier, men også undertrykker af sin egen – overvejende muslimske – befolkning. Lad os huske, hvem fjenden egentlig er, så vi ikke lader os indhylle i samme åndsformørkelse, som ayatollah Khomeini kastede ned over sit folk for nu 40 år siden.
(jarl-)
fortsæt med at læse
