Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anne-Marie Steen Petersen/POLITIKEN
Tegning:: Anne-Marie Steen Petersen/POLITIKEN
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fem debattører: Her er hadeordene, der skal dø sammen med 'ghetto'

Omprioriteringsbidrag og familiefar står på listen over ord, som vi godt kan undvære.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Boligminister Kaare Dybvad (S) proklamerede i denne uge, at regeringen stopper med at bruge ordet ’ghetto’ om udsatte boligområder, da det både er upræcist og nedsættende.

Hvilke andre ord bør vi stoppe med at bruge i den politiske debat? Fem debattører giver her deres bud.

’Familiefar’

Ditte Giese, Journalist og debattør:

»’Familiefar’ er et ord, som journalister og debattører ofte benytter sig af, når de skal karakterisere noget så alment som en far. Altså en helt almindelig mand. Der findes til sammenligning ingen ’familiemødre’, og prøver man at skrive ’familiemor’, vil stavekontrollen automatisk skifte over til ’familiefar’. Mor er mor, men far er familiefar. Sådan en jovial type med fornuftige cykeltasker og grove Ecco-sandaler. Ordet må stamme fra en tid, hvor en mand sjældent deltog i familien og derfor skulle have en ekstra chapeau for sin unikke indsats, hvilket er helt outdated i dag, hvor mænd er lige så meget familiemennesker som kvinder. Der findes i øvrigt heller ikke ’familiebørn’, ’familiestedfædre’ eller ’familiebedstefædre’. Så jeg foreslår i den familiepolitiske ligestillings navn, at vi sløjfer ordet ’familiefar’ og slet og ret kalder mænd med børn for ’far’. Det andet er noget kunstigt fyld«.

’Velfærdssamfund’

Amalie Lyhne, lederskribent, Berlingske:

»’Velfærdssamfund’ er et dårligt begreb, hvis udflydende karakter forvirrer folk og forplumrer debatten. Ja, ordet bruges endda hyppigt til mere eller mindre bevidst manipulation. For egentlig taler de fleste jo om offentligt betalte ydelser, når de siger ’velfærdssamfund’, men ’velfærd’ er også privat velfærd (f.eks. at have råd til ferie med de mennesker, man elsker), og ’samfund’ er også civilsamfundet. Men hvis man er fortaler for en større stat og flere offentlige ydelser, er det jo rart at kunne argumentere med et upræcist begreb, som ingen kan være imod, fordi det per definition er godt, og fordi det på en måde er synonymt med Danmark. Jeg vil også gerne have så meget velfærd så muligt for så mange mennesker som muligt – jeg mener blot ikke, at offentligt betalte ydelser altid er det rigtige middel«.

’Etnisk dansker’

Knud Romer, forfatter og radiovært:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ord skaber virkeligheden, og ’ældrebyrden’ og ’Udkantsdanmark’ lægger de gamle og landet i graven. Et brev bliver til myndighed i en ’skrivelse’, og undervisning bliver til optimering af ressourcer i ’kompetenceudvikling’. Vi ’forventningsafstemmes’ til at acceptere New Public Management og ’vækster’ merkantilt derudad ’fremadrettet’. Af de ord og vendinger, som har sneget sig ind i vores almindelige sprogbrug og manipulerer os til at overtage en hel ideologi uden at studse over det, er det mest giftige af alle dog ’etnisk dansker’. Ligesom ’ghetto’ genintroducerer det en tankegang og et menneskesyn, der burde høre til på historiens losseplads. Men nej – og det sker nøjagtigt, som Victor Klemperer beskriver det i sin bog ’LTI – Lingua Tertii Imperii’, hvor den langsomme og umærkelige forskydning af det tyske sprog indpodede nationalsocialistiske ideer i folk. Undskyld, trak jeg lige nazikortet? ’Etnisk dansker’ er en racistisk betegnelse, som ikke har gang på jord i andet end selektionen foran porten til ’ghettoen’, hvor sprogofficeren i den sorte uniform kan føle sig ... ’kernedansk’«.

’Omprioriteringsbidrag’

Adrian Lloyd Hughes, journalist og vært på p1-programmet ’Klog på Sprog’:

»Man forestiller sig en brainstorm på Slotsholmen med whiteboardet fyldt med røde no-gos som ’grønthøster’ og ’salami-metode’, indtil et lyst hoved med fast tro på egen fremtid er kommet på ordet ’omprioriteringsbidrag’. I stedet for en tur i kantinen tror jeg vedkommende har bevilget sig en cortado fra Kalles grønne kaffevogn. Hvem kan modstå funktionaliteten i omprioritering, og hvem kan undslå sig for at yde et bidrag? Alle spejdere gør honnør og slår hælene sammen i, hvad Bertel Haarder over for DR’s kulturdirektør har kaldt »tjenersind«. Således har vi i fire år været redet af en horribel påstået værdineutral omskrivning af besparelse og planløs nedskæring. Alle førende kulturinstitutioner har forklaret, at deres opgaver på længere sigt bliver uløselige, hvis de hvert eneste år bliver bedt om at skære 2 procent ned; alle disse procenter akkumulerer jo som plutonium over årene«.

’Ærgerlig situation’

Anna Juul, forfatter og fast skribent for ’Den korte radioavis’ på Radio24syv:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når politikere kalder en møgsag for en ’beklagelig’ eller ’ærgerlig’ situation, skyder de skylden på ydre omstændigheder. Men det handler som regel om, at de selv virkelig har fucket op. Det er ansvarsfralæggende, og det er voldsomt irriterende, at de ikke bare indrømmer fejlen og siger: ’det er jeg ked af – nu vil jeg gøre alt, hvad der står i min magt, for at løse problemet’. Den her frygt for at indrømme sine egne fejl skyldes nok, at de er bange for at blive upopulære hos vælgerne og derfor forklarer fadæsen som noget systematisk. Vi gør ret tit grin med det på ’Den korte radioavis’. Når Kirsten Birgit (fiktiv stjernereporter, red.) siger, at noget er »en beklagelig situation«, dækker det som regel over, at hun har slået en eller anden ihjel eller gjort noget virkelig dumt. Ligesom politikerne har Kirsten Birgit ekstremt svært ved at sige undskyld«.

Hvilket ord vil du smide med i graven? Skriv dit bud i kommentarfeltet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden