Da jeg begyndte at læse litteraturvidenskab på universitetet i 1992, spurgte vi en af vores undervisere, hvad vi egentlig kunne bruge faget til. Hvor gik kandidater i litteraturvidenskab hen og fik job, undrede vi os over, mens vi sad og drak øl på rusturen.

Henning, som vores underviser hed, var hurtig på aftrækkeren. Carsten Jensen havde læst litteraturvidenskab, sagde han. Nu var han jo en stor forfatter. Connie Hedegaard og Per Stig Møller havde også gået på faget, og det samme havde Ralf Pittelkow. Hvad alle de andre kandidater gik og foretog sig, havde han selvfølgelig ikke styr på. Men lige de fire personer var kommet langt, og det var det, vi skulle stræbe efter.