0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Historiker: I Kina har de en plan for de næste 30 år. I Vesten aner ingen, hvad vi skal i morgen. Hvem mon vinder den globale magtkamp?

Det er forstemmende så lidt strategisk tænkning, der er i Vesten, mener den britiske historiker og forfatter Peter Frankopan.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Tegning:: Claus Nørregaard/POLITIKEN

»Folk vil gerne bo i et samfund, hvor man kan bryde den sociale arv, og så er det bare tankevækkende, at chancen for at komme væk fra den nederste femtedel af samfundet ifølge Verdensbankens tal er bedre i Kasakhstan end i USA. Det siger noget om, hvor udviklingen og dynamikken er«, siger historiker og forfatter Peter Frankopan.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trump i USA. Brexit i Europa. Frankrigs præsident, Macron, der i et interview siger, at Nato er »hjernedød«. For slet ikke at tale om de populistiske højrepartier, der vinder frem stort set overalt og har forvandlet lande som Polen og Ungarn til illiberale demokratier.

Man skal have boet under en meget stort sten for ikke at have bemærket, at Vesten ikke er i topform, og at dens værdier ikke just har medvind i disse år.

Men selv for en belæst og vidende observatør som Peter Frankopan, der er professor i global historie på Oxford University, er det en aha-oplevelse af rejse rundt i Asien og Centralasien i disse år.

»I Storbritannien er der ingen, der ved, hvad der sker om en måneds tid. Hvem er landets leder? Skal vi ud af EU med et hårdt Brexit eller et blødt Brexit eller måske slet ikke ud overhovedet? Ingen aner det, og ingen har tænkt ret meget længere end det. De seneste tre år har alt handlet om Brexit. Morgen, middag og aften«.

Det går typisk galt for imperier og regimer, når de mister deres retning, og når lederne ikke rigtig ved, hvor de vil hen

»Eller tag USA, hvor politik bliver ført via Twitter, og ingen aner, hvad der sker i morgen. Sådan er det ikke i Asien. Når man holder møder med ledere derude, taler de om langsigtede planer – hvordan deres lande skal udvikle sig de næste 10, 20, 30 år, teknologisk, militært, geopolitisk«.

Her går ifølge Peter Frankopan den helt store skillelinje netop nu: Stormagterne i Asien ved, hvad de vil, og hvor de vil hen, mens USA og Europa står rådvilde og blottet for strategiske visioner.

»At man har en plan, betyder naturligvis ikke, at den bliver til noget. Men det er generelt bedre at have en plan end ikke at have en. Mit speciale er historie over meget lange perioder, og der er en slående faktor, at det typisk går galt for imperier og regimer, når de mister deres retning, og når lederne ikke rigtig ved, hvor de vil hen«.

Vestlige stemmer er uinteressante

Peter Frankopan blev en international stjerne med sin bog ’Silkevejene’ i 2015. Her gav han et blik på verden set fra en helt anden vinkel end vanligt og viste, hvordan de gamle handelsveje mellem Asien og Europa, de såkaldte silkeveje, var ved at genopstå.

Timingen var perfekt. Den udkom, netop som Trump og Brexit satte en fed streg under den politiske krise i Vesten. Ikke alene blev bogen en bestseller, den blev læst i de allerøverste diplomatiske cirkler; The Financial Times berettede om, hvordan den lå på den tidligere afghanske præsident Hamid Kharzeis skrivebord, og iranske topledere brokkede sig over, at de igen og igen fik den foræret af besøgende.