Sidste weekend var jeg i Sarajevo. En lille smuttur med en gruppe historieinteresserede venner til en af Europas mest fascinerende og historiske byer. Et sted, hvor islam og kristendommen mødes, hvor skuddet, der startede Første Verdenskrig, blev affyret; omdrejningspunktet for den blodigste Balkan-krig efter Anden Verdenskrig.
Jeg havde aldrig været i byen før og blev overrasket over både, hvor lille byen reelt er, samt hvor fattig både den og Bosnien som sådan stadig er.
I mit hoved havde jeg på en eller anden måde forestillet mig, at de var kommet videre, at det hele rullede, og at krigen var ved at være et fjernt minde.
Men sådan er det ikke. Der er stadig skudhuller overalt, og både samfundet samt det politiske system er reelt stadig fanget i en slags limbo. Ikke krig, men heller ikke meget fremdrift. Imens er verdens opmærksomhed drevet videre.
Der er stadig nogle udenlandske styrker i Sarajevo, og EU har en meget stor diplomatisk mission dér, men som stort set alle, jeg mødte, forklarede, er der stort set ingen reel fokus fra det internationale samfund på Bosnien.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar