Jeg blev aktiv i min fagforening, fordi jeg helt oprigtigt havde en dybfølt interesse for, om mit fag og min branche kan bestå og være et reelt valg for generationerne efter mig. Jeg er barn af den generation, hvor erhvervsskolerne blev ildeset og typisk var en mellemstation for de kammerater, der ikke vidste, hvilken gymnasial retning deres uddannelse skulle tage. ​

Jeg elsker at være tømrer, det har jeg gjort, fra jeg var i erhvervspraktik første gang. Jeg behøver hverken hæder eller ære, nej, ikke en gang ros, for at udføre mit job. Men jeg vil gerne have en anstændig løn, som matcher mine kvalifikationer og den indsats, jeg yder på arbejdsmarkedet. En løn, som jeg kan leve af.