0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Rasmus Bech: Er der nogen, der tør stole på forsvaret?

Uniformerne er flotte, og de danske soldater kan stå ret og se stærke ud. Men så kan de heller ikke så meget mere, mener Nato. Nåh, og hvad så?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

Flåden råder over imponerende krigsskibe, bl.a. støtteskibet Absalon (her) med forskellige raketbatterier. Det optræder mest på udebane, lad os håbe, det også kan bruges på hjemmebane. Hvis og hvornår.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I skolen lærte vi om svenskekrigene, om belejringen af København, om en tapper konge på volden, som ville dø i sin rede. Og vi lærte svagt om nederlagene i Skåne.

Vi hørte om freden i Lund og freden i København – og freden i Kiel. Det var en stor pærevælling, men det overordnede budskab var, at selv om det måske ikke gik helt så godt på slagmarken som i vikingetiden, så var danskerne tapre og ville ikke overgive sig.

Derfor sluttede det hele på en måde lykkeligt. I hvert fald endte vi ikke som en svensk provins, men bevarede vor selvstændighed og vort smukke sprog. Således hedder kartoffelmos ikke potatismos og pølse ikke korv. Og i dag tæver vi svenskerne i både fodbold og håndbold som en art kompensation

Siden kom Tyskerkrigene i 1848 og 1864, bedre kendte som De Slesvigske Krige. Den batalje sluttede på en måde 1-1, lærte vi – selv om tabet i den anden krig var langt, langt større end gevinsten i den første.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden