To syriske flygtninge står over for hinanden ved en tysk domstol. De hedder begge Anwar. De har begge to læst jura på universitetet i Damaskus. De kender begge syriske fængsler indefra. Og de har endnu en ting til fælles: De bor i dag i Tyskland, hvor de begge har status som flygtninge.
Men i Koblenz sidder de på hver sin side i en helt usædvanlig retssag, der nærmer sig sin afslutning. Hvis den ene Anwar – med efternavnet al-Bunni – får ret, bliver den anden – med efternavnet Raslan – kendt skyldig i mord og tortur.
