Jeg er sammen med min kæreste hele tiden. Altså, som i hele tiden.
Der er dage, hvor jeg ikke kommer uden for en dør. Jeg længes efter mine venner, savner mine kollegaer, har ondt i ryggen efter for mange Teams-møder fra dobbeltsengen, og min krop skriger på at blive mindet om, hvad det vil sige at have pulsen oppe. Jeg har ramt en mur.
